Sjælden odder fundet ved Holmegaard Mose

13, DECEMBER: Den på Sjælland meget sjældne odder er fundet tæt på Holmegaard Mose, hvor den ikke er set i henved 40 år.

Desværre var odderen – en hun – trafikdræbt. Kørt ned af en bil engang i første uge af december på Skuderløsevej, knapt en kilometer nordøst for Skuderløse.

Læs mere her.


Gisselfelds landbrug skader meget andet end klima, natur og miljø

6. DECEMBER 2019: Gisselfelds industrilandbrug har i de sidste godt og vel 20 år anrettet store skade på klima, natur- og miljø. Men flere andre værdier skades af godsets hårde landbrugsdrift.

Forleden blev TDC samt telefon- og internetabonnenter i Søtorup indirekte kraftigt generet af Gisselfelds landbrug.

Under uddybning af grøfter, af hensyn til afvandingen af de store godsmarker langs Søtorupvej og Gisselfeldvej, blev TDC’s telefonkabel 21. november gravet over.

En uge senere rykkede tekniker i to varebiler samt en minigraver og medfølgende materialelastvogn ud for at udbedre skaderne.

Ikke første gang at Gisselfelds landbrug skader andet end naturværdier.

Læs mere her.


Miljøminister inddrages i sag om ulovlig afvanding af EU- fugleområde

20. OKTOBER 2019: I 1½ år har Holmegaard Mose Komiteen forgæves forsøgt at få Næstved Kommune til at tage ansvar for en ulovlig uddybning af Jydebækken som kommunen udførte i maj 2018.

I sidste uge opgav Mosekomiteen kommunen og sendte en gennemillustreret klage til miljøminister Lea Wermelin.

Komiteen kræver kommunen holdt ansvarlig, en uvildig opmåling af naturområdets næststørste vandløb og genoprettelse af naturen.

Komiteen skriver bl.a.:

”Bemærk på billederne især de store mængder af grå gytje; et aflejret materiale fra dengang Holmegaard Mose-området var en stor senglacial smeltevandssø. Tilstedeværelse af dette i det opgravede materiale dokumenterer at der er tale om – omfattende – ulovlig uddybning.

Som det sås i marts 1982, da Susåen ulovligt blev voldsomt uddybet på samme vis på en 2,5 km lang strækning – en veldokumenteret ulovlighed som det aldrig lykkedes Dansk Ornitologisk Forening og Miljøstyrelsen at få genoprettet. I stedet fortsatte de magtfulde mosegodser, Gisselfeld Holmegård og Broksø deres miljøskadelige – og ulovlige – industrilandbrugsdrift. Mosegodsernes to- eller trecifrede millionindtægter på korndrift i over 300 hektar mose, der aldrig skulle have været opdyrket, er skaffet på ulovlig vis og burde fratages godserne. Som et minimum burde jorderne konfiskeres og gives tilbage til den mishandlede mosenatur.”

Læs hele historien her.


Ulovlig uddybning af Jydebækken yderligere dokumenteret

Næstved Kommune har ingen dokumentation for at Jydebækken ikke blev ulovligt uddybet sidste år – tværtom

 

17. JUNI 2019: Et langtrukkent sagsbehandlingsforløb endte tidligere på året med at Næstved Kommune afviste HMKs klage over sidste års uddybning af den naturgenoprettede Jydebæk, HMOs næststørste å. Men en opfølgende telefonopringning til kommunens teknik- og miljøafdeling afslørede en noget anden virkelighed.

Læs mere her.


Tanketom fåreavler smadrer fuglereder i EU-fugleområde

23. APRIL 2019: I går mandag, 2. påskedag, fik flere fuglekiggere på Røde Bro midt i Holmegaard Mose-området trist anskuelighedsundervisning i hvorfor Sydsjællands største ferske engområde producerer meget få fugleunger.

En fåreejer, der tydeligvis intet vidste om naturområdets internationalt beskyttede fugleliv, var på anden dag i træk i færd med at udsætte sine får, og benyttede desværre samtidig lejligheden til at eksercere sin hyrdehund.

I mindst en halv times tid fra lidt over middag fór den sorthvide hund i rasende fart frem og tilbage mellem Susåen mod nord og Ørnelunden i den sydlige del af engområdet Porsmosen, hvor fåreavleren holdt parkeret med sin offroader efterspændt en stor transporttrailer.

Hyrdehunden fornøjede sig i første omgang med at jagte de mange viber og andre ynglefugle, der skræmt fra vid og sans letterede fra deres reder og unger.

Alene omkring 50 par viber lå indtil 22. april på rede eller havde netop klækket unger i Porsmosen.

Læs hele historien her.


Sydsjællands uddøde hættemåger

Godserne Gisselfeld og Holmegård bærer et hovedansvar for trist Danmarksrekord i fugleudryddelse.

Hættemåger ved Gødstrup Sø (Foto: Bo Tureby)

 9. APRIL 2019:Nielstrupsøen var oprindeligt Danmarks måske fuglerigeste sø målt i ynglende fugle pr. kvadratmeter. Men det unikke fugleliv blev desværre ødelagt af en ulovlig vandstandshævning udført af søens ejer, Gisselfeld, for godt og vel 20 år siden.

Ensbetydende med at søens mange sivøer oversvømmede og rådnede væk.

En af Sydsjællands største hættemågekolonier forsvandt på den konto. Samt de mange sjældne lappedykkere og ænder, der udnyttede den beskyttelse mod rovdyr og rovfugle som de mange tusind måger ydede.

Egnens næstestørste hættekoloni beliggende i Holmegaard Mose uddøde nogle år tidligere. Dog af den stik modsatte grund. Nemlig ulovlig dræning af mosen.

Nogle få hundrede hættemåger har her i det nye årtusinde forsøgt at yngle i bl.a. Gødstrup Sø, Troelstrup Sø, Tranemosen og Broksø Enge.

De sidste to ynglesæsoner har en snes par også ynglet i Holmegaard Mose, hvor adskillige tusind ynglede fra 1929 og 70 år frem.

Ungeproduktionen i de små nye kolonier er meget lav og ikke engang i stand til på sigt at opretholde den nu stærkt reducerede hættemågebestand.

I en artikel publiceret i Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) videnskabelige tidsskrift, DOFT, i 2015, opgøres hættemågens voldsomme tilbagegang i Danmark i perioden 1980-2010 til 82 procent.

Men i Sydsjælland  var den endnu højere. Mellem 96 og 99 procent!

Læs hele historien her.


Flere tusind fredede fugle skydes hvert år i danske lufthavne

Deriblandt nogle af Danmarks og Europas sjældneste

10. MARTS 2019: Flere tusind fugle, heraf mange sjældne, bliver hvert år skudt i danske lufthavne.

Alene i Københavns Lufthavn (CPH) blev der forrige år skudt 1.783 fugle. Mod 1.348 året før. Og 1.796 i 2015.

Hundredevis af rovfugle. Helt præcis 261 tårnfalke, 47 musvåger, 39 fjeldvåger, 4 rørhøge, 3 spurvehøge samt en dværgfalk.

Langt flere end danske jægere er afsløret i at nedlægge ulovligt. Og som i flere tilfælde har fået ornitologer op i det røde felt og udlovet dusører på op til 50.000 kr.

Også meget sjældne fugle som rovterner, hedehøge, mosehornugler og sølvhejre er skudt og dræbt i danske lufthavne fra 2015-17.

Nogle af Danmarks aller sjældneste fugle, der blot yngler nogle ganske få par af.

Også nordisk lappedykker, aftenfalk og pibesvaner er blandt de meget sjældne arter, der er skudt i de nævnte år.

Læs mere her.


Rekordtør sommer viser behov for forstærket naturforvaltning i Sjællands største mose


Et mirakel at hele Holmegaard Mose ikke gik op i flammer i sidste års ekstremt tørre sommer.

5. MARTS 2019: Udtørringen af hele moseområdet i 2018 var den voldsomste, der nogensinde er set. Også i de tilstræbt naturgenoprettede dele i og omkring de sidste rester af højmose.

Naturvenner, incl. de ansvarlige i Naturstyrelse og DN for de sidste mange års fundamentalt forkerte naturfredningsarbejde, gøs dér midt i sidste sommers ubønhørlige hede og tørke ved tanken om worst case scenario.

Var mosen brudt i brand, som det var meget tæt på at ske, da en mejetærsker 24. juli satte ild til en knastør hvedemark lige sydvest for glasværket, ville skaderne have været katastrofale. Det meste af mosen, incl. størstedelen af de unikke plantesamfund, insekter, mindre dyr m.m., ville være gået op i røg.

Mange års fredningsarbejde og naturgenopretning fuldstændig spildt og een gang for alle spillet fallit.

Det unaturligt udtørrede og ekstremt brandfarlige spagnummos – tørv – kunne have brændt i månedsvis og vist sig nærmest uslukkelig.

Røgfaner kunne i lang tid have generet beboere i mosens nabobyer, først og fremmest Fensmark men også f.eks. Næstved.

HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN (HMK) opfordrer nu alle ansvarlige kræfter i samfundet om at stå sammen og radikalt få ændret forvaltningen af Sjællands største moseområde, så naturen fremover sikres førsteprioritet, fremfor moseejernes økonomiske særinteresser, der har styret udviklingen i forkert retning alt, alt for længe.

Læs mere her.


Stop hensynsløs jagt i EU-fugleområde

29. NOVEMBER 2018: Seks kmaf søhøjlandet sydøst for Haslev har de sidste 36 år haft status af internationalt fuglebeskyttelsesområde. Men forvaltes ikke derefter.

Ejernes (økonomiske) særinteresser har desværre forret.

Vi, der på 23. år bor her, færdes altid særligt hensynsfulgt. F. eks. undlader vi at gå ud i baghaven, når der er mange gæs eller andre sky fugle i marken lige nord for huset. Til gengæld glædes vi over at kunne opleve store flokke af smukke, vilde fugle fra vores stue på tætteste hold. Bedre end en naturfilm på TV.

Men andre har desværre diametralt modsatte interesser i naturen.

Lige nu belastes fugleområdet (F101) især af hensynsløs og meningsløs jagt.

Læs hele historien her.


Ulvejæger mistænkt for ny lovovertrædelse politianmeldt

25. oktober 2018: Den 66-årige jæger, der for en måned siden blev idømt 40 dages betinget fængsel for 16. april at skyde en ulv ved Ulfborg, bliver nu politianmeldt for endnu en mulig jagtlovsovertrædelse.

Den nye sag drejer sig om såkaldte skydetårne, opstillet ulovligt lige ved det sted, hvor Danmarks første kendte ulvedrab i nyere tid fandt sted.

Holmegaard Mose Komiteen (HMK) står bag den nye politianmeldelse.

I foråret anmeldte naturorganisationen ejere og jagtlejere i Sjællands største mose, hvor op mod 200 skydetårne og skydestiger er opstillet, deraf mange i strid med loven.

I lighed med mindst to skydetårne, der kunne ses på billeder bragt i pressen efter ulvedrabet midt i april.

Talsmand Jesper Petersen fra HMK siger:

”20. september afviste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at vor anmelde fra 15. maj vedr. Holmegaard Mose-områdets mange skydetårne og vi har nu i en klage yderligere dokumenteret hvordan skydetårne i moseområdet er opstillet i strid med loven. Samtidig har vi anmeldt de ligeledes ulovligt opstillede skydetårne lige ved siden af det sted ved Ulfborg, hvor en ulv ulovligt blev skudt i april, for at se om Midt- og Vestjyllands Politi læser loven ligesom os, eller som deres kolleger her i Sydsjælland.”

Jesper Petersen tilføjer:

”Hvem der er ansvarlig for de mindst to ulovlige skydetårne, der kan ses på et af de fotos som bl.a. DR bragte under omtalen af sagen i foråret kan vi ikke sige. Om det er den dømte 66-årige, der i medierne er omtalt som jagtlejer, eller jordejeren.”

Ulovligt opstillede skydetårne anvendt især til bukkejagt fra 16. maj og to måneder frem er et udbredt problem mange steder. Derfor udsendte Naturstyrelsen sidste efterår en orientering om reglerne for opstilling af sådanne konstruktioner i naturen og det åbne land. Bl.a. må skydetårne og –stiger ikke virke skæmmende, men skal opstilles skjult af træer.

Naturstyrelsens gennemgang af reglerne kan læses via link her: https://mst.dk/friluftsliv/jagt/om-at-gaa-paa-jagt/skydetaarne-og-skydestiger/

Se oprindelig anmeldelse og genanmeldelse.

Læs politiets afvisning af 19. september af anmeldelse af 15. maj


Gode råd for døve ører

11. OKTOBER 2018:  Klimaforandringerne nødvendiggør en radikal ændring af vandløbsforvaltningen. Lad først og fremmest de største vandløb udvikle sig naturligt. Lad åer, ådale og moser få lov til at genopstå som naturlige bufferzoner og svampe i landskabet, der kan opsuge store mængder vand og afgive det langsomt i tørre perioder.”

Sådan lød en del af Holmegaard Mose Komiteens (HMK) skriftlige anbefaling i maj under arbejdet i Faxe Naturråd med det såkaldte Grønne Danmarkskort. Anbefalingen skulle vise sig helt profetisk ovenpå sommerens rekordtørke og det medfølgende giganttab i landbruget på over 6.000 millioner kr.

Men gode råd – især indenfor naturforvaltning – har desværre længe været ”spildte Guds ord på Balle-Lars”, alias vor moderne industrikultur.

HMKs – og andre naturorganisationers – gode input i Faxe Naturråd fra februar og frem til juli i år får næppe den opmærksomhed de fortjener.

Århundreders tørke burde ellers få ikke mindst industrilandbruget til at vågne op. Men i stedet for at ophøre med at kunstgøde, giftsprøjte og udpine markjorderne og deres vitale mikrobiologiske liv, så taler et stokdøvt landbrugserhverv i stedet om at finde afgrøder, der bedre kan modstå vejrekstremer såsom tørke!

I samme perspektivløse ånd blev den næststørste å i Sjællands største mose, Jydebækken, ulovligt uddybet i maj. Og i  slutningen af september blev sommerens fremvoksede vandplanter og dele af åbunden i Sjællands største å, Susåen, traditionen tro opgravet.

Til glæde for det miljøskadelige industrilandbrug. Og til skade for næsten alt andet.

Læs HMKs anbefaling til et fremtidigt Grønt Danmarkskort her: Follow the water, NOT the money

Og HMKs klage over den ulovlige uddybning af Jydebækken her: Anmeldelse af ulovlig uddybning af Jydebæk syltet af Næstved Kommune i fire måneder


Ministerium ønsker fuglebeskyttelse i Sjællands største mose yderligere amputeret

Tusindvis af sang- og pibesvaner og endnu flere gæs af syv forskellige arter har i flere årtier fourageret på de jorder Broksø gods ønsker affredet, støttet af Miljø- og fødevareministeriet. I de senere år har Broksø gods ivrigt bekæmpet svaner og gæs her, i lodret strid med EUs fuglebeskyttelsesregler (Foto: HMK).

20. SEPTEMBER 2018: En af ex-miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens sidste gerninger var et forslag om at ophæve de internationale fuglebeskyttelsesregler i ca. 5 procent af Sjællands største mose-område.

Broksø gods, der har de bedst tænkelige forbindelser til regeringen, har længe ønsket at få fjernet de 35 år gamle fuglebeskyttelsesregler i ca. 100 hektar af godsets jorder.

Ved årsskiftet præsenterede Esben Lunde Larsen sin plan om affredning af i alt 280 km2 af Danmarks EU-fuglebeskyttelsesområder, svarende til 10 procent af det samlede areal. Ministeren betegnede polemisk det store areal – en tredjedel større end Møn – ”kartoffelmarker”, uden værdi for fuglelivet.

De ca. 100 hektar, der nu risikerer at blive affredet i Holmegaard Mose-området, har aldrig været kartoffelmarker, men er dog dyrkede marker, som imidlertid har stor betydning for fuglelivet i det ca. 20 km2 store sydsjællandske naturområde.

Læs hele historien her.


Verdens største terne sætter besøgsrekord i Sydøstsjælland

11. september 2018: Verdens største terne har de seneste to måneder gæstet Sydøstsjælland i større antal end hidtil.

Den imponerende rovterne, der er lige så stor som en sølvmåge,  er bl.a. set i søhøjlandet sydøst for Haslev, i Gødstrup Sø samt på Præstø Fed.

Læs hele historien her.


Forsvaret: Lavtflyvning i fugleområde var helt efter bogen

23. august 2018: For en uge siden fløj en militærhelikopter tværs igennem EU-fuglebeskyttelses- og Natura 2000-området lige sydøst for Haslev i under 100 meters højde til stor gene for fuglelivet.

”Det er absurd og i strid med Statens forpligtigelser til at tage særligt hensyn til fuglelivet og naturen i Natura 2000-områderne, at Flyvevåbnets helikoptere skal træne i så lav højde”, lød det i 2014 fra Dansk Ornitologisk Forening om militærets træning i lav højde over et andet fuglebeskyttelsesområde.

Læs hele historien her


Hovedløs naturforvaltning

Der var engang en skarvsoveplads – og en naturskov.

27. JUNI 2018: 

Den voldsomme bortskræmning af alle skarverne i Holmegaard Mose i efteråret var helt unødvendig.

Dét indrømmer Næstved Kommune nu i en skrivelse til Holmegaard Mose Komiteen.

I april bad komiteen om svar på en række spørgsmål vedrørende den hovedløse og forstyrrende skarvbekæmpelse.

Næstved Kommune begyndte i efteråret med skræmmeskud at bortjage godt og vel 500 skarver, som i en årrække fløj ind fra Karrebæk Fjord for at overnatte i mellem to tørvegrave lige nord for glasværet. Et smukt og historisk autentisk naturbillede.

Skarvernes skoveplads i øvrigt i mange år anvendt som losseplads for Fensmark by og fyldområde for glasværket.

Baggrunden for at kommunen har ændret holdning til sin egen bortskræmnings-kampagne er, at skarvernes sovetræer – samt flere tusind andre – blev fældet i vinter som en del af arbejdet med at forsøge at genoprette Holmegaardmosens højmose, der blev drænet og omdannet til tørv i 1800- og 1900-tallet.

”Det er Naturstyrelsen, som er ansvarlig for fældningen af træerne som et led i deres LIFE-projekt, og ikke Næstved Kommune. Hvis vi havde vidst, at træerne skulle fældes et halvt år efter bortskræmningen, havde vi ikke gjort det”, hedder det Næstved Kommunes redegørelse.

Læs hele historien her.


Gisselfeld gods oversprøjter naturtalsmand med gift

Pressemeddelelse, 19. juni 2018:

”En afskyelig handling”, ”afstumpet”, ”modbydeligt”.
Sådan lyder nogle af reaktionerne på en Gisselfeldstraktorførers forsøg på at køre
talsmanden for Holmegaard Mose Komiteen ned med en sprøjtevogn.
En større giftoversprøjtning slap han dog ikke for. Og efterfølgende kvalme,
hovedpine og smerter i lungerne.
”Jeg gik selvfølgelig i bad med det samme og skiftede tøj. Men blev ved med at lugte
af gift i lang tid bagefter, fordi jeg havde indåndet det”, fortæller Jesper Petersen.
Efterfølgende konsulterede han sin egen læge, der henviste til giftlinjen på
Bispebjerg Hospital. Hvor man havde man brug for at kende den type af gift der var
tale om. Hvilket godset Gisselfeld Kloster imidlertid ikke ville oplyse.
Føreren af sprøjtevognen afbrød forbindelsen, da Jesper Petersen ringede ham op.
Også godsforvalter Jens Risom afviste efterfølgende at oplyse hvad slags gift der var
tale om.

Læs hele historien her.


Bukkejagt fra ulovlige skydetårne

Ulovlige skydetårne er et udbredt problem. Nu politianmeldes et stort antal skydetårne i Sjællands største mose.

15. MAJ 2018: I morgen går bukkejagten ind.

Ud over at svækker rådyrbestanden ved systematisk at bortskyde de stærkeste hanner, forstyrrer naturen, hvor den har aller mest brug for fred, samt forårsager livsfarlige trafikuheld pga. skræmte hjorte, så foregår jagten ofte på et ulovligt grundlag.

For de skydetårne jægerne sidder på lur i, er i mange tilfælde opstillet i strid med loven.

I Sjællands største mose, der har et af landets hårdeste jagttryk, har jægere og jagtudlejere opsat ca.200 skydetårne og skydestiger, deraf adskillige ulovligt.


Må ikke virke skæmmende

Ved opstilling af et skydetårn skal du placere det i en skov på mindst 0,5 hektar (5.000 m2). Placeringen skal være enten i en bevoksning eller i et indre eller ydre skovbryn, og konstruktionen må ikke virke skæmmende i landskabet. Et levende hegn eller læhegn er ikke skov, så et skydetårn må altså ikke placeres i det åbne land. (Tekst og illustration fra Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.)

Læs hele historien her.