Hovedløs naturforvaltning

Nogle af Holmegaardmosens aller sidste skarver. Nu er både de og flere hektar unik naturskov bortskaffet – af naturfredere!

27. JUNI 2018: 

Den voldsomme bortskræmning af alle skarverne i Holmegaard Mose i efteråret var helt unødvendig.

Dét indrømmer Næstved Kommune nu i en skrivelse til Holmegaard Mose Komiteen.

I april bad komiteen om svar på en række spørgsmål vedrørende den hovedløse og forstyrrende skarvbekæmpelse.

Næstved Kommune begyndte i efteråret med skræmmeskud at bortjage godt og vel 500 skarver, som i en årrække fløj ind fra Karrebæk Fjord for at overnatte i mellem to tørvegrave lige nord for glasværet. Et smukt og historisk autentisk naturbillede.

Skarvernes skoveplads i øvrigt i mange år anvendt som losseplads for Fensmark by og fyldområde for glasværket.

Baggrunden for at kommunen har ændret holdning til sin egen bortskræmnings-kampagne er, at skarvernes sovetræer – samt flere tusind andre – blev fældet i vinter som en del af arbejdet med at forsøge at genoprette Holmegaardmosens højmose, der blev drænet og omdannet til tørv i 1800- og 1900-tallet.

”Det er Naturstyrelsen, som er ansvarlig for fældningen af træerne som et led i deres LIFE-projekt, og ikke Næstved Kommune. Hvis vi havde vidst, at træerne skulle fældes et halvt år efter bortskræmningen, havde vi ikke gjort det”, hedder det Næstved Kommunes redegørelse.

Kommunen indrømmer desuden, at man også gjorde sit hjemmearbejde meget dårligt med hensyn til den påståede trussel mod højmosen fra skarvernes guano. Således brugte man ikke erfaringerne fra Lille Vildmose hvor landets største højmose og op til 3.000 par ynglende skaver problemfrit har eksisteret side om side i de sidste ca. 30 år.

”Vi valgte sidste år at bortskræmme skarven efter en konkret vurdering af forholdene i Holmegårds Mose. Dette skete på baggrund af en vurdering af mængden af nærringsstoffer i de berørte skær, den hydrologiske sammenhæng/ vandbevægelsen i mosen og skarvernes udbredelse. Vi kiggede ikke på Lille Vildmose”, skriver kommunen.

Kommunens eneste tilbageblivende faglige argument for skarvbekæmpelsen – hvis den ikke var gjort omsonst af Naturstyrelsen beslutning om at fælde endnu et stort parti naturskov, incl. skarvernes sovetræer – var en frygt for at skarverne ville brede sig til andre områder. F.eks. til skade for det sjældne vandinsektet lys skivevandkalv, der er i tilbagegang i hele regionen.

Denne vandkalv er dog ikke fundet i de 1-2 tørvegrave, hvori skarverne afleverede store mængder guano. Statens overvågning i 2017 fandt den i skær 35 og 36, oplyser kommunen.

De to skær befinder sig 2 km (!) fra den nu ødelagte skarvsoveplads.

Nogle af de mange tusind dunbirke “Natur”styrelsen fældede i vinter.

Talsmand for Mosekomiteen, Jesper Petersen, siger:

”Med fagligt meget søgte argumenter, og en total mangel på sammenhæng, har naturforvalterne bortjaget en af mosens vigtigste fuglearter historisk set. Samtidig udvidede man i vinter ødelæggelsen af en af Danmarks største naturskove i form af fældningen af tusindvis af meget gamle birketræer, uden noget garanti for at højmosen kommer tilbage. Den nu ødelagte naturskov – i forvejen er en af Danmarks aller mest truede og naturtyper – husede formentlig mange sjældne insekter m.m., hvilket man desværre ikke ulejligede sig med at undersøge ordentligt inden ødelæggelse. På samme groteske vis som at man ikke har evalueret al den øvrige, tvivlsomme naturgenopretning, der er vælte frem siden årtusindskiftet. Næste alle ni fuglearter, som er udpeget som særligt beskyttede i moseområdet, er i drastisk tilbagegang, flere helt forsvundet. Hvilket naturforvalterne er ligeglade med. Hvorfor mon? Jo, fordi reel naturbeskyttelse medfører konflikt med jordejere og andre magtfulde samfundsinteresser. Så vil man f.eks. hellere omdanne unik naturskov til bjerge af flisstier for strømmen af friluftsbrugere man så gerne vil have ud i mosen. De er nemmere at stikke blår i øjnene og så er der stemmer i dem.”

Læs HMKs rapport ”Millioner spildt på forfejlet natur-genopretning i Sjællands største mose”

Se hele kommunens svar her.

Der var engang en skarvsoveplads – og en naturskov.