Ulovlig uddybning af Jydebækken yderligere dokumenteret

Næstved Kommune har ingen dokumentation for at Jydebækken ikke blev ulovligt uddybet sidste år – tværtom

17. JUNI 2019: Et langtrukkent sagsbehandlingsforløb endte tidligere på året med at Næstved Kommune afviste HMKs klage over sidste års uddybning af den naturgenoprettede Jydebæk, Holmegaard Mose-områdets (HMO) næststørste å. Men en opfølgende telefonopringning til kommunens teknik- og miljøafdeling afslørede en noget anden virkelighed.

Projektleder Søren Madsen oplyste, at det var Holmegård gods, der sidste år ønskede Jydebækken uddybet. Godset henvendte sig til kommunen, fordi man syntes, at åen løb for meget over sine bredder.

”Åen holdt ikke regulativet og så måtte vi jo gøre et eller andet. Og gravet den lidt smallere og lidt dybere.”

Åen har aldrig været så dyb som ny, det er vi enige om?

”Aaah, det ved jeg sgu’ ikke helt. Jo, nogen steder har han (føreren af gravemaskinen, Red.) snittet lidt, men jeg tror ikke det er særlig meget.”

Så den sidste del er faktisk for dyb, siger du?

”Ja, ja men han blev også stoppet. Han kom lige lidt for godt i gang og så fik vi ham hevet op igen. Han starter om morgenen og så kommer jeg derud og retter lidt på ham og så graver han videre.”

”Det er meget normal praksis når man renser vandløb op. Hvis der lige er et eller andet, der skal..  Jeg ser ikke det store problem i det dér.”

For at afgøre om uddybningen er ulovlig som vi i HMK hævder, og I afviser, så må I jo have foretaget en opmåling, eller hvad?

”Nej vi kontrollerer ikke. Vi graver det vi skal grave op og så er det det. Vi laver ikke kontrolmålinger. Det gør vi aldrig. Det tror jeg ikke at der er nogle kommuner, der gør overhovedet i det her land. Hvis der skal graves 20 cm. Af så kører vi ud og graver 20 cm. af.”

”Så kan man jo siger: Sku’ der så have været mål op igen? Det kan man jo diskutere. Det er ikke en normal praksis. Det kan jeg lige så godt sige. Det finder du ikke i nogen kommuner.”

Man hvordan i Himlens Navn kan man så sige, at der ikke er sket en overtrædelse af regulativet og gravet for dybt?

(længere pause) .. ”Ja men altså, det er vores vurdering at der er gravet det op, der skal graves op.”

Ja, det er jeres vurdering, men det bygger ikke på noget faktuelt, det er vi enige om, ikke?

”Det bygger på en vurdering i felten, ja.”

Medlemmer af Holmegaard Mose Komiteen dokumenterede sidste sommer, at Jydebækken blev ulovligt uddybet i maj samme år. På billedet herover ses HMKs talsmand stå i vaders midt i Jydebækken i sommeren 2018 ca.25 meter opstrøms åens udløb i Susåen. Vandstanden er trekvart meter.

På de to fotos herunder ses så Jydebækkens vandoverflade ved åbrinken med tydelige adskillelse mellem områdets grå gytjelag og tørvejordlaget ovenover. Vandlinien er ca. 10 cm under gytjelagets top (ligesom det ses på  artiklens aller øverste billede).

HMKs talsmandens støvlesåler befinder sig med andre ord mindst 85 centimeter under områdets nederste tørvejordlag, hvilket er mindst 85 centimeter – men snarere over. 1 meter – for dybt i forhold til regulativet. (Fotos: HMK)

Skizofren naturforvaltning

Naturområdet, som Jydebækken gennemløber, har siden 1983 har været international EF-fuglebeskyttelsesområde (F91), og det beskyttede fugleliv er afhængig af at områdets åer oversvømmer så meget som muligt.

Alle de mange udgravninger af mose- og engområdets vandløb igennem se sidste mange år har været særdeles naturskadelige på en lang række måder.

De mosejorder, som Holmegård gods stædigt kæmper for ikke at miste landbrugsretten til, har været braklagte siden godsets katastrofehøst i 1993, hvor op mod 100 hektar med raps druknede pga. rekordstore regnmængder i september.

Holmegård gods har siden 1994 modtaget op mod 10 millioner kr. for at indstille den miljøskadelige landbrugsdrift.

Holmegård gods’ henvendelse fik Næstved Kommunen til at få udført (og betale for) en grundig opmåling, der viste, at der var aflejret så meget materiale, at man ifølge åregulativet var forpligtet til at få grave det op.

Alt sammen til ingen – naturlig – verdens nytte.

Jydebækken var i 2011 mål for et naturgenopretningsprojekt hvor åen blev kunstigt slynget på de sidste to km af sit løb gennem mosebassinet, frem til åens udløb i Susåen ved Røde Bro. For at forbedre åens naturlige vandmiljø. Det sammen skete i 2014 for de godt og vel to km. af Susåens løb mellem Røde Bro og Broksø Bro.

Men de naturskadelige opgravninger af vandplanter og aflejret bundmateriale to gange om året er molboagtigt fortsat i begge åløb også efter at åerne var blevet kunstigt slyngede til en pris på et par millioner kroner.

Åopgravninger, der eufemistisk kaldes oprensninger, er at sammenligne med at et menneske fik bortopereret totredjedele af sine lunger et par gange årligt.

De skatteyderfinansierede åslyngninger et årti tilbage blev lanceret som store miljøforbedringer. Selvom de i virkeligheden primært har været til glæde for entreprenører samt åernes bredejere, der efterfølgende har modtaget anerkendelser for de (fup)grønne naturforbedringer.