Rekordtør sommer viser behov for forstærket naturforvaltning i Sjællands største mose

Et mirakel at hele Holmegaard Mose ikke gik op i flammer i sidste års ekstremt tørre sommer.

Sjællands største mose ville under naturlige omstændigheder fungere som en stor svamp fuld af vand. Der under sidste års rekordtørre sommer støt og roligt ville have afgivet livgivende vand til hele Sjællands største å-system.

Og dermed både forhindret den katastrofale udtørring af mosen, selv samt understøttet en bred vifte af biologisk liv i en stor del af Sydsjælland.

Men takket være årtiers elendige fredningsarbejde, der aldrig har evnet at stoppe lodsejernes hårde dræning af hensyn til især landbrugsdrift, er Holmegaard Mose-området (HMO) ulykkeligvis forhindret i at kunne fungere naturligt og dermed afbøde udtørringsskader som dem 2018-tørken forvoldte både i og udenfor mosen.

De titusindvis af fisk, der døde i hele Suså-systemet – usammenligneligt flere end ”syndebuks-skarverne” kunne have ædt – ville f.eks. have overlevet, hvis naturen havde fået lov til at bestemme.

Læs mere om sidste års molbo-skarvbekæmpelse her: https://sn.dk/Debat-Naestved/Debat-Oedelaegger-unik-lokal-natur/artikel/744245

Overalt i Sjællands største mose- og engområde sank vandstanden dag for dag fra maj samt de efterfølgende tre sommermåneder. Forstærket af årtiers alt for hårde dræning, inklusiv ulovlige uddybninger af mange af naturområdets snesevis af kilometer åer og kanaler.

Et af adskillige døde får i Porsmosen i begyndelsen af august, der fik lov til at ligge hvor det var styrtet om – i en næsten udtørret Suså.

Åuddybning på værst tænkelige tidspunkt

På ønske af Holmegård gods blev områdets næststørste å, Jydebækken, en uge inde i maj voldsomt uddybet af Næstved Kommune på dens løb igennem Sydsjællands største ferske englandskab. Helt frem til åens udløb i Susåen ved Røde Bro.

Den i 2011 kunstigt bugtede/”naturgenoprettede” Jydebæk blev i foråret 2018 udsat for (endnu en) naturødelæggende uddybning.

Selvom de lavtliggende jorder omkring åen har været udyrket og braklagt siden katastrofehøsten i 1993, hvor ca. 100 hektar med raps druknede i kraftigt regnvejr og medfølgende rekordhøj vandstand i august/september, vogter godset nidkært over sit økonomiske aktiv; jorder, der kun bevarer pengeværdien ved at bibeholde deres unaturlige status som landbrugsjord. Ensbetydende med en konstant kamp for at holde vandstanden unaturligt lav.

Holmegård gods vil enten genopdyrke de 100 hektar braklagte enge ved Røde Bro, når den danske stat og EU ophæver den nuværende støtte. Eller gå efter maksimumserstatning, når næste (fupmiljø)støtteordning bliver mulig. Hvilket der i øvrigt p.t. arbejdes på.

Se mere om det i TV Øst-indslag fra 7. februar via link her: https://www.tveast.dk/artikel/har-fundet-faelles-fodslag-om-naturen-det-har-vi-set-frem-til-i-mange-aar?fbclid=IwAR0JZS9etMt3uT_Wxm5sm1RvhOBqrL1jiTgAGiKd9_oz7GV8_Jeyzki4yxg

Holmegård gods har i det sidste kvarte århundrede fået udbetalt anslået 10 millioner kr. for at undlade miljøskadelig intensiv landbrugsdrift omkring Jydebækken.

Bestemt bedre end kornmarker. Men til en alt for høj pris – for skatteydere og naturen generelt.

Når en meget stor del af HMOs vandløb oven i købet er ulovligt uddybede, er situationen ikke bare biologisk og økonomisk ubæredygtig, men også helt uacceptabel retssikkerhedsmæssigt.

Broksø gods har siden årtusindskiftet modtaget næppe under fem millioner kr. for at undlade korndyrkning i ca. 100 hektar af Broksø Enge. Og Gisselfeld har modtaget omtrent det samme i samme periode for skånsom landbrugsdrift i Porsmosen. Omend godsets forvaltning igen og igen har været alt andet end skånsom.

Etableringen af VMP II-projektet i Gødstrupsøens i 2003 modtog de 13 lodsejere over tre millioner kr. for, Gisselfeld hovedparten.

De senere års mange alt andet end (for naturen) succesfulde naturgenopretnings- og miljøforbedringsprojekter i hele det store moseområde har siden 1994 kostet skatteyderne et godt stykke over 30 millioner kr.

Millioner, der i vid udstrækning er smidt ud af vinduet.

Den naturskadelige uddybning af Jydebækken i begyndelsen af maj kunne ikke været dårligere timet. For præcis samtidig begyndte nyere tids værste tørkeperiode, der på landsplan blev fatal for hundredetusindvis af fugleunger og andre dyr, samt endnu flere fisk.

Og kom til at koste landbruget omkring 4.000 millioner kr. i afgrødetab.

Efter to måneders med brændende sol, nul regn, konstant forhøjede temperaturer og støt faldende vandstand, begyndte mange fisk at dø i søer og åer.

I Susåen og Jydebækken var gedderne nogle af de første, der bukkede under.

En blandt en håndfuld knapt 1 meter lange gedder,  der bukkede under i Susåen ved Røde Bro.

2½ måned inde i tørken – 9. august – måltes temperaturen i Susåen ved Røde Bro, der stort set ingen vandstrøm havde igennem sommeren, til 24 grader C. og en håndfuld store gedder blev fundet døde lige omkring broen.

Mange fisk tåler ikke temperaturer på 24 grader.

De større fisk, der endnu var i live, stimlede sammen hvor de kunne finde lidt skygge, bl.a. under Røde Bro, hvor rygge og rygfinner tilhørende åens største rimter stak op over vandet i det lave vand.

Se video fra 9. august her.

Samtidig med at Susåens fisk kvaltes i det varme, lave og iltfattige åvand mødte fiskene i mange af Holmegaard Mosens knap 50 tørvegrave samme triste skæbne.

Mirakel forhindrede brandkatastrofe

Uge for uge sank vandstanden i mosens ca. 40 firkantede søer, skabt ved tørvegravning i sidste og forrige århundrede. Kun et fåtal mennesker oplevede den historiske udtørring og medfølgende dødskamp for især de mange fisk og fugleunger, for mosen var lukket som følge af brandfare fra 5. juli og knap 1½ måned frem.

– Vandstanden er lavere end nogensinde, og der skal ingenting til for at antænde den knastørre flade. Hvis der først opstår brand i en højmose, som Holmegaards Mose jo er, kan det medføre ulmende gløder i flere meters dybde, og de kan være meget, meget vanskelige at slukke, lød det fra Peter Søndergaard fra Center for Plan og Miljø i Næstved Kommune, ifølge TV Øst 5. juli.

Danmarks Naturfredningsforenings (DNs) lokale repræsentant Rune Larsen beskrev den historiske udtørring således:

”Henne ved udkigstårnet (for enden af Linie 8-vejen, i hjertet af mosen. Red.), hvor vandet normalt står i niveau, var der 1,5 meter lige ned, uden vand.”

Udtørringen af hele moseområdet er den voldsomste, der nogensinde er set. Også i de tilstræbt naturgenoprettede partier i og omkring de sidste rester af højmose. Jævnfør Rune Larsens beskrivelse af den ekstreme udtørring.

Det var et mindre mirakel, at der ikke gik ild i hele mosen. Var det sket, ville skaderne have været katastrofale. Det meste af mosen, incl. størstedelen af de unikke plantesamfund, insekter, mindre dyr m.m., ville være gået op i røg.

Alt fredningsarbejde og naturgenopretning fuldstændig spildt og een gang for alle spillet fallit.

Det unaturligt udtørret og ekstremt brandfarlige spagnummos – tørv – kunne have brændt i månedsvis og vist sig nærmest uslukkelig.

Røgfaner kunne i lang tid have generet beboere i mosens nabobyer, først og fremmest Fensmark men også f.eks. Næstved.

Naturvenner, incl. de ansvarlige i Naturstyrelse og DN for det fundamentalt forkerte naturfredningsarbejde, har utvivlsomt dér midt i sommerens ubønhørlige hede og tørke gyst ved tanken om worst case scenario.

Midt- og Sydsjællands Brand og Redning, der 24. juli rykkede ud med 18 mand og slukkede en markbrand lige sydvest for glasværket, fortjener en større anerkendelse, end skaberne af de senere års omfattende men forkølede lappeløsninger.

Læs om brand her:

https://sn.dk/Naestved/Billedserie-Den-store-markbrand-malede-marken-sort/artikel/762337

Seneste mosebrand er heldigvis fortsat fra 13. maj 1988, hvor mosen var usammenligneligt meget vådere end i sommers.

Laveste vandstand nogensinde

De to øverste billeder viser det næsten udtørrede skær “Stillehavet”, tg. nr.10, Holmegaard Moses største tørvegrav. Billederne er fra 4. december 2018. I august og en stor del af efteråret var vandstanden væsentligt lavere. Det sidste foto viser en stort set udtørret tg. nr. 12.

En meget stor del af tørvegravenes samlede vandareal på ca. 1 km² blev i løbet af juli og august forvandlet til begsorte mudderflader.

Vandstanden i tørvegravene var den laveste nogensinde, siden de blev udgravet for mellem et etethalvt og trekvart århundrede siden.

Ensbetydende med historisk dårligt yngleresultat for moseområdets vandfugle.

Også småsøer og fugtige enge i Porsmose og Broksø oplevede rekordudtørring.

I juli og august kunne man i middagsheden fuldstændig naturstridigt nyde udsigten over f.eks. den smukke, flade Porsmose i kikkert fra Røde Bro uden den mindste varmeflimmer til at genere sigtbarheden. Også den oplevelse var historisk. Aldrig set før her. Selv i den rekordvarme sommer i 1975 var det ikke muligt.

Som alle andre lavvandede søer var også Gødstrupsøen tæt på total udtørring. Kun 1-2 par toppede lappedykkere have held med at opfostre nogle ganske få unger. I skærende kontrast til de flere tusind fugleunge søen under ideelle omstændigheder ville være opvækststed for.

Hvortil det dog skal tilføjes, at hovedparten af Gødstrupsøens vandfugleyngel de sidste 15 år desværre er gået til pga., et uklogt og unaturligt VMP II-projekt. Også uden 2018’s historisk hårde sommertørke.

Se også rapporten ”Millioner spildt på forfejlet naturgenopretning i Sjællands største mose”