”Kartoffelmarker” af stor betydning for EU-beskyttede fugle i Sjællands største mose

(Brev til Miljø- og fødevarministeriet, 17. september 2018)

HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN (HMK) gjorde i januar indsigelse mod miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens (ELL) beslutning om at ophæve EU-fuglebeskyttelsen i ca. 5 procent – ca. 100 hektar – af det 1.900 hektar store Holmegaard Mose-område, der har haft status af EU/EF-fuglebeskyttelsesområde (F91) siden 1983 – i de sidste 35 år.

I forbindelse med vor første skrivelse kunne vi ikke se eksakt hvor ministeren ønskede at annullere fuglebeskyttelsen i F91. Siden har vi fået syn for sagn. Derfor denne mere udspecificerede protest.

Ex-minister siden 3. maj i år, ELL, udtalte i forbindelse med den skarpe kritik af hans beslutning om en arealindskrænkningen af Danmarks EU-fuglebeskyttelsesområde på i alt ca. 300 km²  –  godt og vel 10 procent af landet samlede areal med EU-fuglebeskyttelsesstatus  –  at det mest drejede sig om ”kartoffelmarker”, som ifølge ELL slet ikke burde have opnået fuglebeskyttelsesstatus tilbage i 1983.

Hvis virkeligheden i Holmegaard Mose-området (HMO) er repræsentativ for resten af landet, så er de mange tusind hektar ”kartoffelmarker” i danske EU-fuglebeskyttelsesområder imidlertid uhyre vigtige for en række EU-beskyttede fuglearter.

De ca. 100 hektar  i Sjællands største mose, hvor man nu ønsker at annullere fuglebeskyttelsen, er nogle af områdets få intensivt dyrkede marker, som i modsætning til en stor del af det øvrige areal ikke oversvømmes jævnligt. Alligevel har netop disse marker meget stor betydning for flere af de i alt ni fuglearter, der er specifikt beskyttet af EU – eller burde være, hvis reglerne blev fulgt – i dag i F91. Først og fremmest sangsvane og sædgås. Men også f.eks. trane.

Ydermere er markerne som miljø og fødevareministeriet har besluttet at affrede af stor betydning for en række andre fuglearter. Bl.a. sjældne arter som pibesvane og dværggås samt en række mere almindelige gåse- og svane-arter ud over de ovenfor nævnte.

Oversvømmede Broksø Enge i foråret 1979. I baggrunden de jorder, Broksø gods ønsker udtaget af det 19 km² store EU-fuglebeskyttelsesområde F91 (Foto: HMK)

HMK har ved flere lejligheder beskrevet sædgåsens forringede rast- og fourageringsmuligheder i HMO, der i de senere årtier er gået tilbage bl.a. pga. forstyrrelse, målrettet bortjagning og jagt. Og sædgåsen vil yderligere få forringet sine levevilkår, hvis markerne mellem Gammellung og Broksø Enge oveni affredes. Myndighederne bør derfor gøre det stik modsatte: Sikre sædgås og andre af de arter, som bl.a. HMK har dokumenteret er i drastisk tilbagegang, langt bedre beskyttelse i HMO.

Sædgåsen, især skovsædgåsen, har generelt været i tilbagegang i flere årtier og den europæiske bestand vurderes til at være sårbar.

Skovsædgåsen er en af HMOs mest inkarnerede fuglearter med flere tusind års indfødsret. Først som ynglefugl omkring sidste istids overgang til varmetid for ca. 13.000 år siden. Nogle tusind år senere som trægæst nordfra om vinteren.

Før kultiveringen af HMO fouragerede sædgåsen i de åbne højmosearealer. Da den store lavmose, Porsmose m.m., blev afvandet og omdannet til engarealer – og højmosen samtidig groede til med birk som følge af den ødelæggende dræning af mosen – blev engene sædgåsens nye spisekammer i vinterhalvåret.

Alle HMOs syv gåsearter, der opholder sig i området i vinterhalvåret, har siden begyndelsen af 1990’erne gjort (giftoversprøjtet og kunstgødet) vintersædmarker til et centralt fødeemne, da det grønne vintersædmarker blev et lovkrav for et kvart århundrede siden.

Næringsværdien utvivlsomt væsentligt ringere end  højmose- og engplanter. Men til gengæld i fristende overflod i mosens højereliggende arealer/marker og randområder, hvortil flere gåsearter er set henlægge deres fouragering til i de senere år. Og kærkomment at flygte til, når den hårde jagt i de lavereliggende områder forstyrrer fuglene – et alvorligt problem for fuglene i flere årtier. HMO er desværre et af DKs mest jagtplagede fuglebeskyttelsesområder.

De marker, som (Broksø gods) nu ønskes affredet, er særligt kærkomne fourageringsområder i form af vintersædmarker (korn eller raps), fordi de ligger så tæt på bl.a. vintergæssenes oprindelige kerneområder som f.eks. Broksø Enge. Desværre bekæmper Broksø gods vintergæs og svaner her.

Problemet grundigt beskrevet i vor rapport ”Millioner spildt på forfejlet naturgenopretning”. Se link til denne rapport i slutningen af denne skrivelse.

Dette forår blev vedholdende bortjagning med skræmmeskud af bl.a. pibesvaner og hundredevis af gæs registreret af ornitologer flere gange. Vi skal her gentage vor allerede gentagne appel om forbedre leveforhold for HMOs (EU-beskyttede) fuglearter.

Feltornitologer fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har siden 2015 specifikt indrapporteret fugleobservationer fra de ”kartoffelmarker” Esben Lunde Larsen har foreslået affredet i Holmegaard Mose-området.  ”Marker mellem Broksø Enge og Gammellung”, hedder det i den såkaldte DOF-base.

Listen tæller i alt 683 separate artsobservationsrapporter fordelt på 75 arter. Her er m.a.o. tale om ornitologisk set unikke ”kartoffelmarker” pga. deres usædvanligt rige fugleliv, der i høj grad skyldes naboskabet til de øvrige dele af F91 incl. de ovenfor nævne forvaltningsforhold/problematikker.

Se artslisten aller nederst i denne skrivelse.

Medlemmer af HMK har siden 1970’erne gennemført flere hundrede separate fugleoptællinger i markerne mellem Broksø Enge og Gammellung og disse data er vi p.t. i færd med at bearbejde i en separat rapport. Vi fremsender den til miljø- og fødevareministeren såsnart den er færdigudarbejdet.

DOF-basen i øvrigt er kommet til at formindske markerne mellem Gammellung og Broksø Enge med omtrent en tredjedel, idet det strækker sig yderligere nogle hundrede meter syd for Broksøvejen, hvor DOFbasen fejlagtigt markerer områdets sydgrænse. Det reelle fugleliv i det område Miljø- og fødevareministeriet ønsker affredet, er således endnu større – og endnu mere fuglerigt – end DOFbasen opgør det til.

Vi skal ligesom i vores første indsigelse af 3. januar i år afslutningsvis henvise til vor rapport ”Millioner spildt på  forfejlet naturgenopretning i Sjællands største mose” fra 2016 – den eneste evaluering af de sidste 15 års (dybt problematiske) naturgenopretningsprojekter og naturforvaltning i Sjællands største moseområde. I sig selv en rødblinkende alarm, der forlængst burde have fået enhver seriøs myndighedsinstans til at reagere. Situation er fuldstændig uacceptabel og vi kan ikke kraftigt nok appellere til at de ansvarlige myndigheder træder i karakter på fuglenes og lovgivningens side.

Inklusiv kasserer det aktuelle forslag om affredning af 5 procent af HMO – et eklatant fejlskud alene til glæde for industrilandbruget  på Broksø gods og til stor skade for det EU-beskyttede fugleliv og en lang række andre fuglearter.

Læs vor rapport på www.holmegaardmose.dk

Eller via links: http://holmegaardmose.dk/?p=203 og http://holmegaardmose.dk/?p=385

Venlig hilsen

HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN

v. Jesper Petersen

Søtorupvej 5

4690 Haslev

Herunder ses en oversigt over de 75 fuglearter, som er registreret fra Marker mellem Broksø Enge og Gammellung. I (parentes) ses antallet af observationer/individer.
Bemærk at indtastninger af evt. hemmeligholdte arter samt følsomme ynglefuglearter ikke er medregnet i listen. Arter indtastet i ATLASIII- og punktællingsmodulerne er ligeledes undladt.