Mose med plads til ekstra 50 mia. l vand kan afhjælpe bynære oversvømmelser

(Panoramafotos 23. februar: Bo Tureby)

9. MARTS 2020: Vinteren har været usædvanlig våd og varm. Den varmeste nogensinde målt herhjemme. Og næst vådeste. Overgået kun af vinteren 2006/07.

Sjællands største moseområde har svulmet livskraftigt med vand i en meget lang periode.

Fra og med november og indtil nu – over fire måneder – har engene omkring Rødebrovej og Røde Bro næsten kontinuerligt været vanddækkede.

Se figur herunder baseret på vandstandsmålinger i Susåen ved Røde Bro cirka hver 3. dag.

”Vi bliver sikkert også nødt til at få set på nogle af arealerne i ådalene, som skal reserveres til at kunne håndtere mere vand”, lød det fra klimaforsker Jøren E. Olesen fra Aarhus Universitet i et indslag i DR P4- radioavisen i går kl.11 om den rekordvåde vinter og de medfølgende oversvømmelser mange steder.

HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN opfordrede for ni år siden myndigheder og grønne organisationer til samarbejde om en helhedsbaseret naturforvaltningsplan for Sjællands største mose-område netop for at få genskabt moseområdets naturlige, høje vandstand.

Desværre uden resultat.

I sidste uge genfremsendtes forslaget til miljøministeren, Naturstyrelsen samt Faxe og Næstved kommuner med håbet om at modtagerne reagerer positivt og virkelighedsnært denne gang.

I dag også sendt til Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Læs HMKs appel fra 2011 her:

Ikke bare Danmark, men store dele af Europa har denne vinter oplevet mere regn end normalt. Og højere temperaturer.

Fra begyndelsen af december til og med februar var Europas gennemsnits-temperatur utrolige 3.4˚ Celsius højere end perioden 1981-2010. Og 1.4˚ højere end seneste vintervarmerekord fra 2015-16.

– Vi taler ikke om marginaler. Det er et markant spring i forhold til tidligere. 1,4 grader er meget, når man kigger på tidligere rekorder, udtalte Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og administrerende direktør ved Nansen Centeret i Bergen, til TV2.dk 5. marts. Og tilføjede:

– Det er selvfølgelig bekymrende med de hastige og markante forandringer. Tingene går hurtigere, end vi så for bare 10-15 år siden.

Blandt Danmarks 20 største søer

I flere måneder har det oversvømmede areal i Holmegaard Mose-området været på ca. 5 km² eller 500 hektar. Hvorved det knap og nap kommer med i top 15 over landets største søer. En tilsnigelse, selvfølgelig, da her jo ikke er tale om en permanent søtilstand. Samt at der jo er ekstraordinært oversvømmet flere steder i Danmark med fladvansflader indenfor rammen af sø-top 15-listen.

De 5 km2 oversvømmelse svarer anslået til 20 milliarder liter vand, som alle i bebyggelser indenfor nogle hundrede meter fra Susåen nedstrøms Holmegaard Mose-området skal være glad for er blevet opholdt i det i alt 20 km² store mosebassin.

Selvom der i de senere år er falder mere og mere regn om vinteren, er vi også denne vinter et godt stykke fra at slå den højeste vandstand nogensinde. Dén indtraf for præcis 41 år siden. Dengang var henved 15 km2 dækket af næppe under 70 milliarder liter vand. Vandstanden var over 30 cm. højere end da den var på sit højeste i marts sidste år og februar i år. Hele 1,45 m. lyder Suså- og Moserekorden. (Se foto herunder af udsigten fra Røde Bro mod øst godt og vel en uge inde i marts 1979. Foto: HMK)

At vandstanden blev så høj skyldes afsmeltning af store mængder sne, der relativt kortvarigt skabte den rekordstore forårsflom.

Ubæredygtige lodsejere

Det aktuelle oversvømmelsesforløb er skabt alene af forøgede og vedvarende regnmængder. Og har været meget mere længerevarende end moseområdets oversvømmelsesperioder førhen. Ensbetydende med at Susåens vandføring er markant øget.

Selvom myndigheder og lodsejere igen og igen ulovligt har uddybet mosebækkenets vandløb er man ikke sluppet af med oversvømmelserne, fordi vandføring og nedbørsmængderne samtidig er øget.

Især siden 1998/99.

Uden de ulovlige dræningstiltag ville moseområdet have genoprettet sigselv for år tilbage.

Mosegodsernes fede korndyrkningsfidus ville tilgengæld være gået konkurs allerede i 1980’erne. Hvilket ville have sparet samfund, natur og klima for omfattende skader og udgifter, der skal betales nu.

To kunstige genbugtningsprojekter af hhv. Jydebækken i 2011 og Susåen i 2014 har øget vandgennemstrømningen i åerne. Mest til glæde for lodsejerne, der ønsker at deres jorders værdi takseres så højt så mulig. Som det eneste positive har åbugtningerne i beskeden grad gavnet vandmiljøet.

Øget udvaskning varsler iltsvind

Dette års forårsflom kulminerede præcis et år tidligere end sidste års, nemlig 18. februar, og er faldet siden. Med mindre ”vinterens” meget regnfulde vejr fortsætter, vil vandet desværre ret hurtigt strømme af moseenge m.m., ud i Susåen, samme med en masse næringsstoffer.

Kombinationen kraftig regn flere utilsåede marker fra efteråret til nu end foregående år har skabt store udstrømning af næringssalte fra overfladeafstrømning og dræn. Oftere end før set i de sidste 45 år, hvor medlemmer af HMK minutiøst har registreret Susåens vandføring m.m., har åen være helt brunfarvet af udvasket jord, der bl.a. indeholder fosfor til stor skade for ferskvandsmiljøet.

Trods hele to fredninger af Holmegaard Mose, den seneste afsluttet i 2002, samt adskillige naturgenopretningsprojekter til et tocifret millionbeløb, er forvaltningen af det oprindeligt meget naturrige og unikke mosebassin den dag i dag meget langt fra at være biologisk bæredygtigt. Naturområdet afvandes eksempelvis stadig alt for hårdt.

Takket være årevis med en lang række ulovlige afvandingstag, samt svage myndigheder, der ikke har turdet gå imod de indflydelsesrige lodsejernes ønsker om at naturområdets lavbundsjorder bevarer deres økonomisk attraktive status som intensivt dyrkede agerjorder.

Rune Larsen fra Danmarks Naturfrednings mosegruppe har rammende – og opgivende – beskrevet årtiers naturgenopretning som ”lappeløsninger, det eneste realistiske”.

De hastigt fremadskridende klimaforandringer viser med al ønskelig tydelighed, at samfundet skal tænke i helheder, hvis vi vil gøre os håb om at forhindre bl.a. ødelæggende oversvømmelser i bebyggede områder i fremtiden.

Dagen før, 24. februar 2020, strømmede anslået næppe under 15.000 liter ferskvand pr. sekund under Brogade-Slagelsevej i Næstved og vandet stod 15 cm. højere oppe (end billedet her fra sidst på eftermiddagen 25. februar), få cm fra toppen af underløbspassagen.

Læs også:

Eksproprier alle drænede vådområder til laveste takst her