Sydsjællands uddøde hættemåger

Godserne Gisselfeld og Holmegård bærer et hovedansvar for trist Danmarksrekord i fugleudryddelse.

9. APRIL 2019: Nielstrupsøen var oprindeligt Danmarks måske fuglerigeste sø målt i ynglende fugle pr. kvadratmeter. Men det unikke fugleliv blev desværre ødelagt af en ulovlig vandstandshævning udført af søens ejer, Gisselfeld, for godt og vel 20 år siden.

Ensbetydende med at søens mange sivøer oversvømmede og rådnede væk.

En af Sydsjællands største hættemågekolonier forsvandt på den konto. Samt de mange sjældne lappedykkere og ænder, der udnyttede den beskyttelse mod rovdyr og rovfugle som de mange tusind måger ydede.

Egnens næstestørste hættekoloni beliggende i Holmegaard Mose uddøde nogle år tidligere. Dog af den stik modsatte grund. Nemlig ulovlig dræning af mosen.

Nogle få hundrede hættemåger har her i det nye årtusinde forsøgt at yngle i bl.a. Gødstrup Sø, Troelstrup Sø, Tranemosen og Broksø Enge.

De sidste to ynglesæsoner har en snes par også ynglet i Holmegaard Mose, hvor adskillige tusind ynglede fra 1929 og 70 år frem.

Ungeproduktionen i de små nye kolonier er meget lav og ikke engang i stand til på sigt at opretholde den nu stærkt reducerede hættemågebestand.

I en artikel publiceret i Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) videnskabelige tidsskrift, DOFT, i 2015, opgøres hættemågens voldsomme tilbagegang i Danmark i perioden 1980-2010 til 82 procent.

Men i Sydsjælland  var den endnu højere. Mellem 96 og 99 procent! Den mest dramatiske tilbagegang i de regionale områder som hættemåge-undersøgelsen har inddelt Danmark i.

Sydsjællands (og Møns) bestand af ynglende hættemåger faldt fra 31.860 ynglepar i 1970 til blot 1.320 i 2010. Et tal, der formentlig er faldet yderligere de sidste otte år.

Selvom ejernes ødelæggelse af to af Sydsjællands vigtigste yngleområder for hættemågen og flere andre arter er en vigtig del af forklaringen på den voldsomme tilbagegang, så er det ikke den eneste grund. Ændringer i landbrugsdriften bærer således et medansvar.

Da det klassiske billede af forårs-pløjende og –sående traktor med hundredevis af måger efter sig begyndte at forsvinde i sidste halvdel af 1980’erne, forsvandt bl.a. også overfloden af føde i form af lettilgængelige regnorme i hunmågernes energikrævende æglægningstid.

I en artikel fra 2015 i DOFs videnskabelige tidsskrift DOFT beskrives landbrugets omfattende driftsændringer:

”I ugerne før æglægningen har yngledygtige Hættemåger kunnet drage fordel af, at proteinrig føde såsom regnorme, insektlarver og andre invertebrater blev tilgængelige, når landmændene pløjede deres markerom foråret.

Forårspløjning har især fundet sted på marker med vårbyg, og sådanne marker blev der færre af

i Danmark, især gennem 1980erne. Fra 1979 til 1994 aftog arealet med bygmarker i Danmark med 57 %, og dyrkningen af vinterhvede steg tilsvarende. På mange af de marker, hvor man fortsatte med at dyrke byg, skiftede man tilmed fra vårbyg til vinterbyg. Samlet betød dette, at betydeligt færre marker i Danmark blev pløjet i foråret, og tilbagegangen i Hættemågernes yngleantal er til en vis grad sammenfaldende med dette gradvise skift i arealanvendelsen i landbruget.

Under opfostringen af unger har Hættemågerne i mange af kolonierne både inde i landet og nær kysterne kunnet finde regnorme og insekter ved at fouragere på enge og marker med  kreaturafgræsning og periodevis på marker anvendt til høslæt. Udbuddet af sådanne arealer aftog gennem 1970erne og 80erne. Fra 1970 til 1990 skete der eksempelvis en 35 % reduktion i arealerne udlagt til græs i omdrift, og antallet af malkekøer på græs aftog med 85 % fra 1982 til 2015. På en stor del af landbrugsarealerne i Vesteuropa er der også sket en reduktion i mængden af regnorme og andre invertebrater, der findes i jorden, dels som en følge af skiftet fra brugen af naturgødning til kunstgødning, dels som følge af øget pesticidforbrug og dels som følge af ændringer i jordbehandlingsmetoderne.”

Danmarks Naturfredningsforening  (DN), Dansk Ornitologisk Forening og HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN (HMK) forsøgte i nogle år efter hættemågerne uddøen fra Nielstrup Sø for 10 år siden i Nielstrup Sø at få etableret en eller flere øer i søen.

De tre naturorganisationer foreslog, at man afskar et lavtliggende sivbevokset areal i øens aller østligste del til en ø ved grave en 5-10 meter bred kanal mellem sivstykket og den tilstødende mark samt fælde piletræerne på den nye ø, der med stor sikkerhed ville blive budt velkommen af både hættemåger samt en række andre vandfugle.

Projektet fysisk meget let at udføre. Men i praksis helt umuligt.

Faxe Kommune bruger søens høje naturbeskyttelsesgrad, der forbyder ændringer af den eksisterende tilstand, som argument. Da Gisselfelds ulovligt hævede vandstanden med op mod 1 meter gjorde myndighederne paradoksalt nok intet for at håndhæve samme lov.

HMK har sammen med offentliggørelsen af denne artikel skrevet til Faxe Kommune, Gisselfeld samt miljø og Miljø- og fødevareministeren/Naturstyrelsen med en opfordring til at realisere ø-projektet. Det burde være muligt for de tre bestemmende parter at lægge egoistiske særinteresser til side til glæde for både naturinteresserede borgere samt det nødlidende fugleliv. Hvis der handles hurtigt, kan Nielstrupsøens lille rest af hættemåger endnu reddes inden de uddør helt.

Siden Nielstrupsøens sidste ø druknede i den kunstigt forhøjede vandstand i vinteren 2008/09 er en stadig mindre flok af gamle hættemåger ankommet til deres gamle kernelokalitet om foråret for tålmodigt at vente på at vandstanden faldt og deres gamle yngleøer dukkede op af bølgerne.

De venter lige nu på 11. år. Mens antallet af tilbageværende måger støt og roligt reduceres, når de gamle dør og ingen unger mere fødes.

De uvidende måger har ingen anelse om hvilke umiddelbart banale problemer, der forhindrer, at de atter kan yngle i deres historiske kerneområde.

Flere tusind måger overnattede i forårsmånederne i nabosøen Søtorup Sø. I rugetiden de fleste af de ikke rugende mager. År for år er den uddøende hættemågeflok i Søtorupsøen blevet mindre og mindre. I år ankom de første i begyndelsen af marts og tæller nu blot  nogle få hundrede fugle.

Læs historien ”Søforklaringer” om Nielstrupsøens triste ødelæggelse via link her: http://holmegaardmose.dk/?p=1294

Se lektor K.M. List’s gamle filmoptagelse af Nielstrupsøens nu tabte unikke ynglefugleliv på You Tube via link her.

Og læs om 41 års kvaler for Gødstrupsøens mange ynglefugle i kapitlet ”Gødstrup Sø”