Follow the water, NOT the money

Anbefalinger til Grønt Danmarkskort fra HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN, 30. MAJ 2018

Den mest effektive måde at lave ”Danmark grønt” på var muligvis at forbyde pesticider i landbruget samt drastisk begrænse eller helt stoppe brugen af kunstgødning.

En videnskabelig undersøgelse publicerede sidste år konkluderer, at over 80 pct. af den samlede mængde insekter er forsvundet i Tyskland over de sidste 30 år.

Og i Frankrig har en anden aktuel undersøgelse afdækket, at en tredjedel af det åbne lands fugle er forsvundet i de sidste bare 15 år.

Moderne landbrug bærer hovedansvaret.

Forbud mod pesticider og kunstgødning er på forhånd kasseret af embedsværket bag Faxe Naturåds møder forår og forsommer 2018 om et ”Grønt Danmarkskort” som uimplementerbare i fremtidige kommuneplaner.

Og endnu et suk:

Vi arbejder i HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN især med to EU-fuglebeskyttelsesområder, F101 og F91, hvor de smukke beskyttelseserklæringer i årevis er blevet overtrådt. Vi så derfor meget gerne, at et fremtidigt grønt Danmark effektivt sikrede at alle højtklassificerede naturområder også reelt nød samme beskyttelse som formuleret i de indgåede internationale naturbeskyttelsesaftaler.

Eksempelvis fik ejeren af Danmarks oprindeligt fuglerigeste sø, Nielstrup Sø, ved årtusindskiftet lov til at udrydde søens 5.000 -10.000 par ynglefugle, heraf mange sjældne, uden at de ansvarlige myndigheder gjorde andet en at lukke øjnene.

I beklagelig erkendelse af, at vores anbefalinger således på forhånd er stækkede, lyder vor forslag til naturforbedret naturforvaltning under de forhåndenværende begrænsninger således:

Myndighederne/kommunerne har allerede detaljerede kort over vigtige naturområder og fremtidige naturkorridorer. Især Vordingborg Kommune. Andre råder over et knapt så gennemarbejdet (kort)materiale. Men alle drevet af samme målsætning og dette arbejde/materiale har vi umiddelbart fuld tillid til. Så brug da endelig disse kort og registreringerne bag. Og opdater dem endelig løbende. Og grib ind når der sker forringelser.

Bund og vegetation, incl. alt det biologiske liv knyttet hertil, opgraves almindeligvis to gange om året i næste alle danske vandløb. Svarende til at et menneske fik bortopereret 75 procent af mave, tarme og lunger to gange om året. Her Sjællands største å lige øst for Røde Bro i Sjællands største moseområde hhv. 24. og 30. september i år, før og efter efterårets åmassakre.

 

Vi foreslår følgende overordnede prioriteringer:

Internationale fuglebeskyttelsesområder bør fortsat sikres høj beskyttelsesgrad mod ødelæggelse/forringelse/forurening. Netop afgåede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens forslag til at reducere disse områders areal er et fuldkomment fejlskud.

Fokusér dernæst på naturtyperne vandløb, vådområder (moser, søer, enge) og naturlige (sump)skove.

Vandløb er nogle af de bedste levesteder – og spredningskorridorer – for en meget vigtig del af Danmarks flora og fauna.

Klimaforandringerne nødvendiggør en radikal ændring af vandløbsforvaltningen. Lad først og fremmest de største vandløb udvikle sig naturligt. Lad åer, ådale og moser få lov til at genopstå som naturlige bufferzoner og svampe i landskabet, der kan opsuge store mængder vand og afgive det langsomt i tørre perioder. Stop eller begræns drastisk regulering, årlige ”oprensninger” samt alle andre naturskadelige indgreb her hurtigst muligt.

Ophør med landbrugsdrift i nærheden af alle Danmarks åer, andet end afgræsning og evt. høslæt.

Spar den ½ milliard kroner dette å-”vedligeholdelses”-arbejde medfører i dag. Herefter vil åerne naturligt bugte sigselv. Gratis og uden at forurene, f.eks. med CO2 fra store naturgenopretnings-gravemaskiner, der kunstigt bugter regulerede åer, der dog fortsat holdes i en spændetrøje i form af unaturlige opgravninger af bund og vegetation hvert halve år eller oftere.

Planlæg i det hele taget så man samarbejder med naturdynamikker og klimaforandringer. Tænk stort og fremsynet uden helt at glemme små vigtige detaljer/særlige lokale, sjældne arter, der er ræson i at værne om uden at det er svinedyrt i penge og CO2-forurenende (entreprenør)arbejde. Men undgå frimærkefredningspolitik, incl. PR-overeksponerede opsætninger af storkereder, som der aldrig kommer andet end plastikstorke i . Som f.eks. på Broksø gods, der fik sat en storkerede under stor pressebevågenhed for snart 10 år siden – endnu aldrig besøgt af en levende stork.

Læs mere om misforstået lokal (kommerciel) naturgenopretning via link her: http://holmegaardmose.dk/?p=203

De hastigt fremadskridende klimaforandringer vil ufravigeligt skabe lokale katastrofer for mange dyre- og plantearter, m.m., men det vil være både spild af kostbar energi at forsøge at redde ureddelig natur, der i en anden tidslomme nød – berettiget – beskyttelse.

Der er allerede udarbejdet naturvidenskabelige analyser om de fugle, der i nær fremtid vil uddø af klimatiske årsager i Danmark. Netop nu er vi f.eks. vidner til nyere tids største reduktion i antallet af nattergale.

Færre end en håndful synger her ved udgangen af vigtigste sangmåned i EU-fugleområde nr.101, søerne ved Bregentved og Gisselfeld. Mod normalt 10 gange så mange. Bestandskollapset det samme i Sjællands største mose, Holmegaard Mose-området. Ca. 10 par i år mod op mod 100 i 1980’erne.

Nattergalens exit fra Danmarks natur er forudset af forskere som en konsekvens af klimaforandringerne. Broget Fluesnapper ligeså, der endnu i 1980’erne var ret almindelig, men i vid udstrækning forsvundet fra Danmark allerede for år tilbage.

En række andre fuglearter forsvinder som følge af mere direkte menneskelig påvirkning. Stær, hættemåge, gråspurv, sanglærke, vibe, kirkeugle, land- og digesvale, agerhøne, dobbeltbekkasin, rødben, almindelig ryle, stor regnspove, engpiber, (skovpiber), gulspurv, bomlærke og mange flere.

I sin bog ”Stæren” fra 1925 fortæller haslevit og medstifter af Ornitologisk Forening O. Helms om opsætningen af 1500 (!) stærekasser i udkanten af Bregentveds skove omkring år 1900. ”Af hvilke de fleste straks blev beboede”, som det hedder i bogen.

Helms skriver videre: ”Ofte har jeg set, hvorledes en kasse, som var faldet ned og derefter blev samlet op og anbragt på et tilfældigt sted, blev opsøgt af et par.”

Ak, hvor forandret, kan vi konstatere her i nutiden.

Først på året opsatte kommunen og lokale ornitologer to egestammer med hver en håndfuld stærekasser påmonteret i Skoleengen ved Vibeengskolen. Desværre med meget ringe chance for nogensinde at blive beboet.

Titusindvis af stærekasser har således stået tomme overalt i Danmark i adskillige år. I min have forsvandt de sidste stære i 2007. Mine syv stærekasser har været uden stære i de sidst ti år. Stære en blevet en sjælden ynglefugl i Sydsjælland og mange andre steder i landet.

Enkelte arter går frem: Flere gåsearter og ringdue, f.eks., alle begunstiget af moderne landbrugs ensidige kornavl incl. vintersædmarker og ubegrænset føde her i det sidste kvarte århundrede.

De hastigt fremadskridende klimaforandringer, der er uden sidestykke i nyere tid, rummer både store farer, men også muligheder for mennesker og natur.

Vi håber inderligt, at politikerne forstår at tage de rigtige valgt og radikalt forbedre sameksistensen mellem samfund og natur bl.a. ved at follow the water, NOT (only) the money.

 

Susåen vest for Røde Bro 24. og 30. september i år.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *