Over åen efter vand – igen

Indsigelse maj 2014 mod nyt fup-naturgenopretningsprojekt i Holmegaard Mose-området

Næstved kommune præsenterede i marts 2014 et nyt ”naturgenopretnings”-projekt i Sjællands største mose-område. Et såkaldt gensnonings-projekt for Susåen på en strækning på ca. 2,5 km mellem Røde Bro og Broksø Bro.

Umiddelbart lyder det jo rigtig positivt. Men er det desværre ikke.

Projektet føjer sig oven i købet til en hel række dybt problematiske naturgenopretnings-tiltag i Holmegaard Mose-området (HMO) igennem det sidste årti.

Hvis gevinst for naturen overhovedet ikke står mål med de samlede omkostninger (til skatteborgerne) på vej mod 30 millioner kr. eller mere.

HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN (HMK) skal derfor kraftigt protestere mod projektet, som reelt ikke vil gavne mosenaturen på den måde, der er brug for, incl. i forhold til Danmarks forpligtelse til at beskytte en række sjældne fuglearter mod at få ødelagt deres livsbetingelser, jævnfør områdets status siden 1983 af EF/EU-fuglebeskyttelsesområde (nr.91).

Næstved kommune gennemførte i 2011 et lignende å-snonings-projekt af Jydebækken fra dennes udløb i Susåen og nogle kilometer opstrøms.

I lighed med al den øvrige fup- eller pop-naturgenopretning i det store sydsjællandske naturområde – Sjællands største moseområde – forsøgte vi i HMK at stoppe også dette ”naturgenopretnings”-projekt, der under falsk varebetegnelse forgav at være en stor gevinst for naturen.

Se HMKs kommentarer til ”naturgenopretning” i HMO hhv. fra 2010 og 2011, på vores hjemmeside www.holmegaardmose.dk, eller via linkene her:

http://www.holmegaardmose.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=378&Itemid=75

http://www.holmegaardmose.dk/images/jyde.pdf

Vi skal her lige benytter lejligheden til at bestille en redegørelse om hvilken natureffekt den kunstige bugtning af Jydebækken for 3 år siden har haft. Og her tænker vi først og fremmest på områdets EU-beskyttede fugleliv .

HMK har gentagne gange taget kontakt til alle involverede myndighedsinstanser for at få stoppet den flodbølge af over- åen-efter-vand-”naturgenopretning”, der er væltet ind over HMO. Beklageligvis uden effekt. Myndigheder, lodsejere, ”grønne” konsulentfirmaer, entreprenører befinder sig i en slags euforisk rus skabt af bl.a. den såkaldte ”miljømilliard”, ca. 1.000 millioner kr. som Folketinget i 2005 bevilgede til, over de efterfølgende fire år, at ”naturgenoprette”  lavtliggende landbrugsjorde. Noget naturen, via de fremadskridende klimaforandringerne, selv vil gøre helt gratis, hvis man giver den lov. Men det bliver den aktuelle hær af skizofrene naturvenner jo ikke rige af!

Se f.eks. aller sidst i dette dokument kopi af brev fra februar 2009 til Skov- og Naturstyrelsens Jørgen Sandby Nielsen;  i øvrigt identisk med bestilleren af det aktuelle Susåsnonings-projekt udarbejdet af konsulentfirmaet Orbicon.

Allerede ved at læser Susåsnonings-projektets indledning gennemskuer man nemt, at projektet reelt er værdiløst for naturen. Men primært er designet bl.a. for de ejer-interesser, der ønsker at fremstå som positive naturforvaltere, men som  i årevis har ødelagt naturen i og omkring Susåen og gjort, at Danmark i over 30 år ikke har levet op til sine forpligtelser i henhold til EUs fuglebeskyttelsesdirektiv.

Formål

Gensnoningsprojektets formål er at forbedre de fysiske forhold i vandløbet, øge den biologiske mangfoldighed samt forbedre leve- og ynglebetingelserne for flere truede fuglearter og hermed muliggøre opfyldelse af dele af Vandramme- og Habitatdirektivet.

Formålet med etablering af røroverkørsel ved udløbet af Tuemosegrøften er at lette adgangen for vandløbsvedligeholdelse på Faxe Kommunes del af vandløbet samt medvirke til sikring af afvanding af Tuerne.

Gensnoningsprojektet gennemføres under den forudsætning at der ikke forekommer forringede afvandingsforhold ved store vandføringer opstrøms de gensnoede strækninger (Skuderløse Enghave og Tuerne) som følge af gensnoningsprojektet.

Især den sidste sætning er interessant. En million-kroners-spørgsmålet er så, om projektmagerne her tager udgangspunkt i det ulovligt uddybede Suså-bundniveau, eller det lovlige ifølge 1994-regulativet eller det forudgående regulativ fra 1982/83? Eller før endnu? Den spegede kendsgerning er nemlig, at Susåen på de naturødelæggende, korndyrkende lodsejeres diktat, i marts 1982 ulovligt blev meget voldsomt uddybet på den strækning man nu ønsker at lave kunstige bugtninger på. Op til trekvart meter blev åbunden gravet dybere. Desuden blev åen gravet bredere, visse steder næsten dobbelt så bred som den burde være ifølge åregulativet.

Det var det daværende Vestsjællands amt, der udførte den ulovlige uddybning for korngodserne; på skatteborgernes regning. Miljøstyrelsen pålagde efterfølgende amtet at genoprette naturen og lovliggøre det ulovlige uddybningsarbejde. Det skete imidlertid aldrig. I stedet foretog amtet nye uddybninger, angiveligt atter på korngodsernes indflydelsesrige diktat. Lige så snart der opstod behov, dvs. så snart naturen fremviste livskraft og dynamik. Som f.eks. i den nedbørrige sommer 1987, hvor store arealer tilsået med korn – der aldrig burde have været inddraget til korndrift – oversvømmede til stor glæde for fugle, dyr, planter, insekter, vandmiljø etc. Få måneder senere, i maj 1988 rykkede Vestsjællands amt’s gravemaskiner lodsejer-underdanigt, og i lodret strid med loven, atter ud og gravede Suså-bunden ned til kineserne. Og det var ikke sidste gang. Faktisk er det sket igen og igen.

Det seneste Suså-regulativ fra 1994 bygger således på en lang række af naturødelæggende lovovertrædelser og graverende myndighedsvigt, der viser at naturen reelt ingen retssikkerhed har. Lodsejernes økonomiske interesser har på Wild West-agtig vis sat dagsordenen årti efter årti. Og disse interesser gennemsyrer også det aktuelle åsnonings-projekt.

Dansk Ornitologisk Forening, HMK og individuelle naturvenner har i de sidste 30 år vedholdene forsøgt at få de ansvarlige myndighedsinstanser til at leve op til deres ansvar og stå vagt om lovgivning og (EU-)beskyttede naturværdier.

Bl.a. i 2008 hvor HMK flere gange skriftligt henvendte sig til bl.a. Faxe Kommune for at få udleveret diverse data om Susåen i myndighedernes varetægt. Først og fremmest bundkoterne på Susåens løb gennem Holmegaard Mose-området. Det lykkedes at få fat i en 2008-opmåling af Susåen mellem Pindso Bro og Broksø Bro, udarbejdet i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens arbejde med at ”genoprette” natur i HMO finansieret bl.a. af miljømilliarden. Intet andet.

Opmålingen viser, at Susåen på den ca.4 km lange strækning, adskillige steder er både væsentligt bredere og dybere end åen den burde være.

Regulativet fra 1994 foreskriver imidlertid at Susåen senest hver 5. år opmåles.

”Vandløbet kontrolleres normalt i perioden 15/2-15/4. Tværsnitareal og vandstand måles efter behov, dog mindst een gang hvert 5. år.”

Vi skal her benytter lejligheden til at anmode om at få disse åopmålingsdata udleveret. Siden 1994 bør der således foreligge fire opmålinger af Susåen. Vort gæt er imidlertid at loven også her er negligeret.

I et svar til HMK af 17. oktober 2008 skriver Faxe Kommune eksempelvis:

”Faxe Kommune er ikke bekendt med opmålinger af Suså, og der findes ingen opmålinger efter 2000 i Danmarks miljøportal. Vi har yderligere, og uden held kontaktet tidligere medarbejdere i Vestsjællands amt med henblik på at finde ud af hvor eventuelle tidligere opmålinger kan findes.”

Det aktuelle Orbicon-åsnoningsprojekt har produceret en interessant nyopmåling af Susåen fra Røde Bro og 2,5 km nedstrøms til Broksø Bro. Det enste gode man kan sige om dette projekt. Opmålingsresultatet er alarmerende, idet det viser at Susåen bund visse steder ligger næsten ½ meter dybere en regulativet fra 1994 har fastsat.

Alene på den baggrund skal vi indtrængende henstille til at gensnoningsprojektet kasseres. Og at man i stedet genskaber den korrekte åbredde samt bunddybde i åen. Vi foreslår, at man i stedet for dyr og entreprenør-tung åsnoning prompte indstiller al grødeskæring og oprensning og lader åens biologisk bæredygtige og gratisarbejdende naturkræfter genoprette Susåen over nogle få år på den mishandlede å’s godt og vel 7 km gennem Holmegaard Mose-området, der i årtier er blevet ulovligt afvandet.

Ikke kun naturen, men også skatteborgerne, vil have stor gevinst af ovenstående naturgenopretnings-strategi.

Orbicon’s beskrivelse af åsnognings-projektets påståede gavnlige effekt for HMO’s EU-beskyttede fugleliv m.m. er overfladisk pop og fup i lighed med resten af projektet. Orbicons fortænkte skrivebords-generaler har tydeligvis meget ringe reel viden om HMOs fugleliv og øvrige vilde natur.

Orbicon fremhæver eksempelvis, at op til 38 syngende eksemplarer af den sjældne og EU-beskyttede engsnarrer er registreret i engene langs Susåen. Tallet er imidlertid misvisende. De senere år er kun nogle ganske få fugle hørt synge, utvivlsomt fordi oversvømmelserne af engene i det tidlige forår, som engsnarrerne er afhængige af, ikke har optrådt som de skulle, fordi Susåen ulovligt er blevet ”vedligeholdt” i en for bred og dyb profil med alt for voldsom afvanding til følge.

Engsnarre-bestandens kollaps er oven i købet sket selvom Skov- og naturstyrelsen i 2000 udarbejdede en særlig handlingsplan for Danmarks 7 vigtigste engsnarrelokaliteter, deriblandt HMO. Samt har betalt moseengenes ejere millioner for en virkningsløs ”natur”-handlingsplan for bl.a. engsnarren.

Se bl.a. HMKs hjemmeside www.holmegaardmose.dk , kapitlet ”Suså”, afsnittet ”Opmåling af Susåen i 2008”

Også den sjældne plettede rørvagtel, en anden sjælden HMO-ynglefugl, er forsvundet pga. den ulovlige og naturskadelige forvaltning af Susåen. Det samme er sket for Stor regnspove, der har mistet en af sine eneste ynglelokaliteter på Sjælland.

Sædgås, en af områdets aller vigtigste EU-kernearter, har den netop overståede vinter haft sin laveste forekomst i området i de sidste 40 år eller mere.

Områdets 2-4 par traner har i flere år ingen unger produceret formentlig pga. forstyrrelser fra den omfattende bukkejagt i området indbefattende opstilling af op mod 200 skydetårne eller –stiger og formentlig flere hundrede forstyrrende bukkejæger midt i fuglenes ynglesæson fra midt i maj og to måneder frem.

Mosehornugle, en af de andre på papiret særligt EU-beskyttede fuglearter, forvaltes ligeledes elendigt. Se HMKs artikel ”Danmarks sjældneste ugle udryddet af biltrafik” via linket her: http://www.holmegaardmose.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=387&Itemid=105

Osv., osv. Det aktuelle Suså-snogningsprojekts naturværdi står på ingen måde i forhold til dets pris. Ej heller er det muligt at se bort fra dets mange store mangler.

Fiskelivet fremhæves som begunstiget af åsnoningerne. Det vil vi ikke afvise, men en sikring af naturlig høj vandstand er en langt bedre måde at forbedre også fiskenes livsbetingelser.

Vi skal her knytte en kommentar til pigsmerlingen, der førhen var en meget talrig fisk i Susåen i HMO, favoriseret af mange partier med sandbund, der især siden 2004 er mudret til stor skade for denne fiskeart. Tilmudringen skyldes i høj grad de fysiske ændringer som Storstrøms amts VMP II-projekt i Gødstrup Sø forårsagede, ensbetydende med bl.a. udstrømning af meget mere næringsrigt vand i Susåsystemet.

Ikke alle naturgenopretningstiltag i det sidste tiår har haft negative konsekvenser, men alt for meget har.

Blandt rækken af særdeles problematiske naturgenopretningsprojekter i Holmegaard Mose-området i de senere år skal vi afslutningsvis kort beskrive det formentlig mest katastrofale: Gødstrup Sø. Der som sagt blev omdannet til et VMP II-projekt (i slutningen af 2003) og pga. en række menneskeskabte ændringer i den forbindelse blev ødelagt som ynglested for årligt over 2.000 vandfugle, deriblandt adskillige sjældne og flere rødlistede arter.

HMK og Dansk Ornitologisk Forening  har grundigt dokumenteret, at ca.90 procent af ynglen i Gødstrupsøen siden 2004 er gået til grunde, fordi projektmagerne gennemførte en række fysiske ændringer af søen, for på den måde at sikre projekt og lodsejere størst mulig økonomisk kompensation, i alt over 3 millioner kr. Den økonomiske topprioritering var desværre ensbetydende med at søen blev en stor ”økologisk fælde”, som amtets officielle fugletæller Hans Erik Jørgensen udtrykte det, for tusindvis af ynglefugle, der uden den uduelige menneskelig indblanding ville have fået titusindvis af unger på vingerne siden Gødstrupsøen for 10 år siden blev et såkaldt VMP II-projekt. Det eneste, der var brug for at gøre, men som en dybest set forrykt (penge)kultur ikke evnede, var blot at slukke på kontakten for den afvandingspumpe, der siden 2. Verdenskrig havde omdannet Gødstrupsøen til kornmarker og kvægafgræssede enge.

Læs hele den ufattelige historie om Gødstrup Sø-naturgenopretningstragedien her på hjemmesiden i kapitlet ”Gødstrup Sø”.

Bilag:

Til Skov- og Naturstyrelsen Storstrøm

Att. Jørgen Sandby

Jeg sagde på mødet i Glumsø for 14 dage siden, at det efter min mening ikke var problematisk med træer langs Susåen i Porsmosen, men vi har siden gennemdrøftet sagen i Holmegaard Mose Komiteen og skal derfor meddele følgende:

Holmegaard Mose Komiteen kan som udgangspunkt ikke støtte ideen om tilplantning af træer langs Susåen. I det hele taget kan Holmegaard Mose Komiteen ikke støtte de tiltag under den såkaldte miljømilliard, VMP II, eller EU som Skov- og Naturstyrelsen har været med til at søsætte i Holmegaard Moseområdet siden sidste år, eller planlægger at søsætte i fremtiden.

Blandt andet fordi Mosekomiteen ikke er vidende om detaljerne i de såkaldte naturgenopretningsprojekter, som Skov- og Naturstyrelsen har arbejdet med i de senere år. Vi har ellers gentagne gange henvendt os til både miljøministeren samt Skov- og Naturstyrelsen for at blive inddraget i forarbejdet med de pågældende projekter. Men beklageligvis er Mosekomiteen, der er den største vidensbank om især fuglelivet i de sidste 37 år i Holmegaard Mose-området, konsekvent holdt uden for indflydelse, hvilket skaber et stort troværdighedsproblem for Skov- og Naturstyrelsen og dens aktuelle ”naturgenopretningsarbejde” i Holmegaard Mose-området.

Vi forholder os gerne her i 11. time til Skov- og Naturstyrelsens projektarbejde, men så må styrelsen hurtigst muligt indvi os detaljeret i projektplanerne.

Endvidere skal vi bemærke, at som en masse anden såkaldt naturgenopretning, der er kommet på mode, lugter det vi véd om naturgenopretningsprojektet for Øvre Suså umiddelbart af “business as usual”. Susåen har i virkeligheden ikke brug for hverken kunstigt genskabte bugtninger, udlægninger af forskelligt slags bundmateriale, planering af brinker, plantning af skyggetræer o. lign. Arbejde, der jo først og fremmest skæpper i kassen hos Hedeselskabet og andre entreprenører, som for mange år siden blev færdige med at rettet de fleste af Danmarks vandløb ud til lige kanaler, og nu vejrer nye millionindtægter ved at hoppe på tidens grønne modebølge og entreprenant tilbyde at tilbagebugte vore mishandlede åer, hvis befolkningen da ellers accepterer at blive lænset for millioner af skattekroner endnu engang. Denne gang så af tidens naturpaver og deres politisk magtfulde, “grønne”, forretningsforbindelser. Intet nyt under solen: Business as usual.

Holmegaard Mose Komiteen har grundigt beskrevet sin holdning til fupnaturgenopretning på vores hjemmesider www.holmegaardmose.dk  Helt konkret skal vi her anbefale Skov- og Naturstyrelsen, at Susåen alene med loven i hånden som redskab retableres i forhold til åens udseende før marts 1982, hvor Sjællands største å på dens løb gennem Sjællands største mose ulovligt blev uddybet med op til trekvart meter, og efterfølgende blev opmålt til visse steder at være over dobbelt så bred som regulativet foreskrev. Trods påbud om det fra Miljøministeriet i 1985 er åen aldrig blevet retableret. Arbejdet med at genoprette Susåen til dens lovlige niveau fra for 27 år siden kan i øvrigt gøres utrolig enkelt og billigt, nemlig blot ved at myndighederne stoppe de naturødelæggende opgravninger af planter og bundsediment, der årligt udføres – alene for at servicere områdets naturskadelige landbrug – af Faxe Kommune – for skatteborgernes penge. I løbet af et par år vil åen helt gratis have genoprettet lov og naturens orden i Holmegaard Mose-området. Ja, ikke alene er denne arbejdsmodel gratis, kommunen sparer oven i købet penge til naturødelæggende opgravning af vandplaner og bundsediment to gange om året. Herefter vil åkander genindvandrer i Susåen, hvor de voksede inden Hedeselskabet ødelagde åen fra 1914-21.

Jeg talte i 1980’erne med en dengang gammel mand, der var vokset op i Skuderløse. Han fortalte, at han som barn badede i Susåen ved Røde Bro. Dengang stod der ca.1 meter vand her, og så var der fyldt med åkander. Lad os få denne naturlige sommervandstand – og åkanderne – tilbage. Helt gratis.

Venlig hilsen

HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN

1. Jesper Petersen

Søtorupvej 5A, 4690 Haslev

(Mødet omtalt indledningsvis foregik d.12/2-09 i Glumsø)

                                                                                       (SLUT)