Misinformation om Gødstrup Sø på www.Fugleognatur.dk

Besked via Fugleognatur.dk fra Jesper Petersen (mose@paradis.dk)

den 3. juni 2008:

Jeg er netop blevet bekendt med www.Fugleognatur.dk, der – efter en hurtig
gennemgang – ligner et rigtig godt initiativ.

En af farerne ved at bruge så mange “uprofessionelle” kilder er jo
kvalitetsproblemet, og det er desangående at jeg nu skriver til jer. Helt
specifikt drejer det sig om Fugleognatur.dk’s beskrivelse af en del af
Holmegaard Mose-området, nemlig den ca.50 hektar store Gødstrup (eng)Sø.
Jeg har skrevet talrige rapporter og videnskabelige artikler for DN, DOF
med flere om Holmegaard Mose-området, som jeg ugentligt har talt fugle op
i siden 1973. Jeg skal derfor opfordre jer til at “kvalitetssikre”
oplysningerne fra Rune Larsen om Gødstrup (eng)Sø, der f.eks. helt
utroværdigt undlader at fortælle om de store problemer, der er skabt for
naturen siden søsætningen af et såkaldt VMP II-projekt i slutningen af
2003.

Kommentatorer til Rune Larsens misvisende tekst refererer endda til disse
problemer, uden at Rune Larsens subjektive tekst efterfølgende er blevet
gjort mere objektiv.

Som eksempel på HVOR store problemer Rune Larsen let og elegant forbigår

kan jeg nævne sidste års særligt store ynglefugletragedie, hvor næsten
alle fugleunger omkom i den store sø, der kunne have været en første
klasses ynglefuglelokalitet, hvis ikke bl.a. myndigheder og
Naturfredningsforeningen havde svigtet at forsvare naturens interesser.
Jeg har skrevet snesevis af artikler om de meget alvorlige problemer som
VMP II-projektets har skabt for søens ynglefugle. En del af mine artikler
kan bl.a. ses på Holmegaard Mose Komiteens hjemmeside,
www.holmegaardmose.dk

Lad mig venligst høre fra jer, så vi sammen kan få sikret jeres ellers
flotte naturinformationsprojekt troværdighed også med hensyn til Gødstrup
Sø.

Venlig hilsen

Jesper Petersen

Talsmand for Holmegaard Mose Komiteen

Tlf. 5632 6470


Hej Jesper

Hjemmesidens koncept er, at alt diskussion forgår online, ikke via mig.
Jeg vil derfor forslå at du tager emnet op på hjemmesiden.

Hilsen Thomas
www.Fugleognatur.dk


Hej Thomas Eske Holm.

Der er ikke meget kvalitetskontrol over den holdning du udtrykker i din
Email her, jævnfør min henvendelse i går, og det er synd for jeres ellers
udmærkede naturoplysningsprojekt, der derved mister troværdighed.

Det dybt problematiske VMP II-projekt i Gødstrup Sø er for vigtig en sag til
at blive diskuteret i bunden af – eller midt i – en kommentarliste, som kun
et fåtal læser. Som jeg skrev, tegner Rune Larsens beskrivelse af Gødstrup
Sø – som jeg går ud fra han har lavet i samarbejde med Fugleognatur.dk’s
redaktion – et misvisende billede af virkeligheden.

Mosekomiteen vil belyse sagen her på sin egen hjemmeside,
www.holmegaardmose.dk

Venlig hilsen

Jesper Petersen

Talsmand for Holmegaard Mose Komiteen

 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *