Tusindvis af vilde fugle bekæmpet i Sjællands største mose

 

Omfattende bekæmpelse af vilde fugle – bl.a. Danmarks nationalfugl – har helt udryddet en enkelt fugleart samt indirekte skadet livsvilkårene for mange andre i Holmegaard Mose-området. Til trods for dets status som Natura 2000- og EU-fuglebeskyttelsesområde

Nogle af de flere tusinde fugle Naturstyrelsen har tilladt lodsejere og jægere at bekæmpe (Fotos: HMK)

30. marts 2016: Mindst et par tusinde vilde fugle er blevet skudt eller fanget i fælder og efterfølgende kværket, ”reguleret” som det hedder, i Sjællands største mose-område i de sidste godt og vel seks år.

Knopsvaner, grågæs, ringduer, krager, råger, husskader samt muligvis også skarver.

Netop i disse dage går det hårdt ud over især krager og skader, der beskydes intensivt eller fanges i fælder for efterfølgende at blive aflivet. Således vil yderligere flere hundrede vilde fugle være døde inden udgangen af næste måned. Den sidste af i alt tre måneders højsæson for bekæmpelsen af krager og skader, som jægerne opfatter som skadedyr.

HOLMEGAARD MOSE-KOMITEEN har fået aktindsigt i Naturstyrelsen dispensationer fra de almindelige fredningsbestemmelser i de senere år. Materialet dokumenterer en omfattende nedskydning og indfangning af 6-8 fuglearter, bl.a. i yngletiden, hvor unger af dræbte forældrefugle er dømt til en pinefuld sultedød i reden.

Broksø bekriger nationalfugl og havørne, værner om plastikstork

Selv Danmarks nationalfugl, knopsvanen, fik mosegodset Broksø lov til at skyde i perioden 29. maj til 12. juni sidste år, hvor svanerne formodes at have haft unger eller ligge på æg.

Naturstyrelsens tilladelse til, som det hedder ”regulere” maximalt to svaner med skydevåben, indeholder ingen nærmere beskrivelse af de konkrete omstændigheder. F.eks. om svanerne rugede eller havde unger.

I tilladelsen nøjes Naturstyrelsen med at skrive, at Broksø gods har søgt om lov til at skyde knopsvaner med henblik på at ”hindre omfattende skade på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vådområder”.

Knopsvane er oven i købet slet ikke opført på den specifikke liste over fuglearter, der må reguleres.

Broksø’s skovfoged afslørede i efteråret, at godset ihærdigt forsøger at bortjage egnens eneste par ynglende havørne, bl.a. ved at fælde alle de træer som de sjældne rovfugle var særligt glade for at sidde i. Til trods for, at den imponerende havørn er een af i alt ni fuglearter som Danmark internationalt har forpligtet sig til specifikt at beskytte i Sjællands største mose-område. Og Broksø desuden har modtaget millioner af kroner i skatteyder-betalte tilskud for en – på papiret – særlig naturvenlig drift . (Læs meget mere via link her).

Broksø er – såvidt vides – ikke begyndte at skyde direkte på mosens ørne. Men godsets skovfoged afslørede sidste år at man gør hvad man kan for at holder de særligt EU-beskyttede ørne borte fra godsets jorder.

“Alvorlig naturkriminalitet, noget svineri”, udtalte Ornitologisk Forenings formand, Egon Østergaard, i TV-avisen 23. marts om nedskydningen af en af Danmarks ganske få kongeørne.

Tilladelse til at regulere 160 grågæs i 2015, tæt ved områdets samlede ynglebestand

Også grågæs har Broksø gods søgt om tilladelse til at bekæmpe. I alt 40 gav Naturstyrelsen mosegodset lov til at skyde i 2013 og 2014, der dog ikke er områdets værste gåsebekæmper. Det er derimod gårdejer Jan Hansen, Ravnstrup, som Naturstyrelsen sidste år gav tilladelse til at skyde 70 grågæs ved den naturgenoprettede Gødstrup Sø.

Jan Hansen indberettede efterfølgende, at have skudt knapt det halve antal. Deriblandt 10 i perioden 26. februar til 27. marts – et tidspunkt af året, hvor gæssene er begyndt at bygge rede og lægge æg.

Jakob Ahrendt fik ved en lille strimmel landbrugsjord lige, op og ned af nogle af Holmegaard Moses oprindeligt aller mest fuglerige tørvegrave, lov til at skyde 30 grågås i februar 2015. Han indberettede efterfølgende 14 skudt. Og beklagede samtidig, at det ikke havde hjulpet.

Holmegård gods fik også tilladelse til at ”regulere” 30 grågæs i samme periode, men indberettede 0 skudt. Og ”ingen effekt” opnået.

Tilladelserne til nedskydning af grågæs blev i øvrigt i tre ud af fire tilfælde givet med den klausul, at der højst blev skudt to gæs pr. dag. Dvs., at de i alt 44 skudte grågæs i 2015 skabte jagtforstyrrelser i mindst 22 dage, hvilket, sammen med især den omfattende beskydning af kragefugle, bl.a. fra stationære skjul i Porsmosen, bortjager en lang række andre fugle. F.eks. sædgåsen, der globalt er i tilbagegang, i høj grad også i Holmegaard Mose-området, som ellers har været et af artens vigtigste levesteder siden sidste istid. Og derfor er sædgås en anden af de ni fuglearter, som burde nyde særlig beskyttelse her, jævnfør Danmarks internationale fuglebeskyttelses-forpligtelser.

114 reguleringstilladelser på seks år

Siden 2010 er der givet i alt 114 tilladelser til såkaldt regulering af 6-8 (reelt syv, da sortkragen er udryddet af den omfattende regulering) nævnte fuglearter.

Hårdest er det gået ud over gråkragen. Dernæst ringduen, med minimum 569 individer skudt. Nr. tre er råge der er skudt minimum 350 af. Endelig ansøgte Gisselfeld i december sidste år om tilladelse til at skyde skarver. Men oplysninger om hvor mange godset skød fulgte ikke med Naturstyrelsens aktindsigts-dokumenter.

De 114 tilladelser er givet til i alt 13 forskellige jordejere, der har søgt om lov til dræbe de vilde fugle, som lovgivningen åbner op for kan bekæmpes jævnfør § 2 i ”Bekendtgørelse om vildtskader”.

HMK forespurgte specifikt om 99 lodsejere i Holmegaard Mose-området havde fået eller ansøgt om tilladelse til at bekæmpe vilde fugle. Men kun godt og vel 13 procent havde, hvilket næppe er retvisende.

Øverst på bekæmpelseslisten ligger de tre mosegodser, Holmegård, Gisselfeld og Broksø.

Det samlede antal bekæmpede fugle fra 2010 til og med 2015 er på sammenlagt godt og vel 2.000 fugle. Men tallet er reelt højere. Formentlig en del højere.

For eksempel mangler 17 af regulerings-tilladelserne den lovpligtige tilbagemeldingsrapport. Ydermere er det vanskeligt, at tro, at samtlige bekæmpede fugle er indrapporteret, endsige, overhovedet ansøgt om tilladelse til at ombringe.

Omfattende bekæmpelse, også ulovlig

Eksempelvis har vildtopdrætter og gårdejer Fritz Rasmussen, bosiddende mellem Holmegaard Mose og Kroglyng, ifølge Naturstyrelsen ikke ansøgt om at bekæmpe en eneste fugl i de sidste seks år, eller før. Til trods for, at han er kendt for at have udført en meget intensiv bekæmpelse af en række vilde fuglearter. Blandt andet som mangeårig vildtpasser på Broksø gods, hvor han f.eks. ulovligt har indfanget krager, rovfugle m.m. i snedigt designede fasanvoliere, der i et snuptag kunne omdannes til en såkaldt stor norsk kragefælde. En fældetype, der blev ulovliggjort for mange år siden, fordi den er i stand til at fange hundredevis af krager på meget kort tid.

Ulovlig kragefangst på Broksø gods kan meget vel have indfanget og dræbt tusindvis af krager igennem årene. Læs mere via link her:

De tre mosegodser og fire andre lodsejere returnerede oplysninger om sammenlagt 935 dræbte krager i perioden 2010-15. Naturstyrelsen gav i alt 28 tilladelser til bekæmpelse af denne art. Hvoraf Broksø fik 9, Gisselfeld 7 og Holmegård 5.

Stoksbjerggård, hvis jorder lige nord for Susåen i Porsmosen, og er præget af meget intensiv jagt og kragefuglebekæmpelse, fik i alt fire tilladelser, men meldte kun tilbage på den ene; at man perioden 9. februar til 15. april sidste år skød 112 krager.

En fugleart helt udryddet

I den østlige og nordlige del af det ca. 20 km2 store mosekomplekset ligger et ca.5 km2 stor engområde -bl.a. den flade og næsten ubevoksede Porsmose – Sydsjællands største ferske engområde, der er et vigtigt fourageringsområde for mange fuglearter, deriblandt tusindvis af overvintrende kragefugle; gråkrager, sortkrager, råger og alliker. Men de mange ikke ynglende kragefugle, mange trækfugle fra Sverige, har i flere år optrådt i markant reduceret antal.

Den idelige og misforståede bekæmpelse bærer et stort ansvar for den negative udvikling.

Ligesom den voldsomme bekæmpelse også er årsagen til at sortkragen, der indtil slutningen af sidste årtusinde havde en lille, men stabil bestand i mose-området, i flere år har været uddød.

Den opfattende regulering, primært med haglgeværer – men en mindre andel af fuglene er også fanget i fælder og efterfølgende dræbt – forværrer samtidig den allerede omfattende forstyrrelse fra almindelig jagt, bl.a. ved at udvide den del af året med forstyrrelser fra skydende jægere med flere måneder til reelt at dække hele året.

Holmegaard Mose-området har i forvejen et af Danmarks hårdeste jagttryk.

Mange bekæmpede fugle slet ikke registreret

Naturstyrelsen gør i sin følgeskrivelse til de 114 bekæmpelsestilladelser opmærksom på, at ”at mange arter tidligere kunne reguleres uden forudgående tilladelse, bl.a. råge, krage, ringdue, grågås – derfor er der ikke søgt eller givet tilladelse til regulering i store dele af den periode, som der anmodes om aktindsigt i.”

Med andre ord: Bekæmpelsen af ellers fredede fugle i Sjællands største mose – med status af både Natura 2000- og fuglebeskyttelsesområde – har været endnu mere omfattende i de sidste 15 år end HOLMEGAARD MOSE KOMITEENs aktindsigt viser.

I ingen af de 114 tilladelser til bekæmpelse af ”skadevoldende vildt” som HMK har modtaget kopi af er der dokumentation for de bekæmpede fugles skadevirkning. Ligesom tilladelserne heller ikke forholder sig til de alvorlige bivirkninger i form af f.eks. bortjagning af sædgæs og mange andre fredede fugle, hvilket HMK har gjort miljøministeren opmærksom flere gange

(læs mere via links her og her)

Se alle tilladelserne her.Og i disse links herherherherher og her .

 

Det siger loven

Ved jagtlovsrevisionen i 1994/95 blev der genindført jagttid på krage og husskade fra 1. september til 31. januar. Desuden blev det tilladt at regulere disse fugle i februar ved skydning. Fældefangst blev forbudt. Siden er fældefangst dog atter blevet tilladt. Og perioden, hvor regulering med skydevåben er lovlig, er udvidet. Ligesom listen over vilde fuglearter, der må bekæmpes. Bortset fra grå- og sortkrage, samt husskade, drejer det sig om: skarv, fiskehejre, canadagås , grågås, råge, ringdue og stær.

Det har siden 24. september 2009 vært et lovkrav, at der nu skal søges om lov til bekæmpelsen. Hvorved det bl.a. er blevet muligt i højere grad at få et præcist overblik over omfanget.

§ 2 i ”Bekendtgørelse om vildtskader” hedder det således, at ”Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde nævnt i kapitel 2 og 3 for at

1. imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2. imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

3. imødegå risiko for luftfartssikkerheden,

4. beskytte flora og fauna,

5. hindre omfattende skader på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vådområder.