Flere tusind fredede fugle skydes hvert år i danske lufthavne

Deriblandt nogle af Danmarks og Europas sjældneste

af Jesper Petersen

Flere tusind fugle, heraf mange sjældne, bliver hvert år skudt i danske lufthavne.

Alene i Københavns Lufthavn (CPH) blev der forrige år skudt 1.783 fugle. Mod 1.348 året før. Og 1.796 i 2015.

Hundredevis af rovfugle. Helt præcis 261 tårnfalke, 47 musvåger, 39 fjeldvåger, 4 rørhøge, 3 spurvehøge samt en dværgfalk.

Langt flere end danske jægere er afsløret i at nedlægge ulovligt. Og som i flere tilfælde har fået ornitologer op i det røde felt og udlovet dusører på op til 50.000 kr.

Også meget sjældne fugle som rovterner, hedehøge, mosehornugler og sølvhejre er skudt og dræbt i danske lufthavne fra 2015-17.

Nogle af Danmarks aller sjældneste fugle, der blot yngler nogle ganske få par af.

Også nordisk lappedykker, aftenfalk og pibesvaner er blandt de meget sjældne arter, der er skudt i de nævnte år.

Også den sjældne aftenfalk bliver skudt i danske lufthavne (Foto: HMK)

60 fuglearter skudt

På landsplan er der i de tre år fra 2015 til 2017 skudt omkring 9.000 fugle, fordelt på mindst 60 forskellige arter, i de 14 danske lufthavne, hvor fuglebekæmpelsen skal indrapporteres til myndighederne.

Det samlede antal er stigende. 2.885 i 2016. 3.390 sidste år. En stigning på 18 procent.

Samtidig er det samlede antal individer for 23 arters vedkommende steget markant fra 2016 til 2017. For otte arters vedkommende ses et fald, de fleste dog meget lidt.

Sidste års totaltal kendes først om et halvt år.

I CPH, der står for cirka halvdelen af Danmarks samlede fugleregulering i lufthavne, er der fra 2016 til 2017 sket en stigning i antallet af skudte fugle på 32 pct.

”Chokerende, uhyrligt”, lyder det fra ornitologer.

Reguleringen af de mange fugle sker af hensyn til flysikkerheden.

Biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Knud Flensted, finder det trist, at så mange fugle dræbes. Han betegner emnet ømtåleligt og siger videre:

” Vi opfordrer til, at man i så høj grad som muligt reducerer risikoen for birdstrikes ved at skræmme fuglene væk, eller gøre det mindre attraktiv for fuglene at benytte lufthavnen som fourageringsområde. Men vi kan jo ikke opfordre til helt at undlade bekæmpelse, for der er jo en risiko, det må vi jo indrømme.”

”At man så er kommet til at skyde nogle meget sjældne fugle, er dybt beklageligt og vi mener, at man burde have undgået dette ved at være mere opmærksomme på hvilke fuglearter, der beskydes.”

Nedskydningen af flere rovterner i Københavns Lufthavn – en af Danmarks sjældneste ynglefugle – chokerer ornitologer. (Foto: HMK)

Dispensation fra EUs fuglebeskyttelse

DOF er ikke bekendt med omfanget af bekæmpelse af fugle i de øvrige danske lufthavne ud over CPH.

”Vi har modtaget årsrapporter fra Københavns Lufthavn for de seneste år. Men ikke fra nogle andre lufthavne. Vi får ikke disse rapporter pr. automatik, men når vi be’r om det. Miljøstyrelsen har det samlede overblik ”, siger Knud Flensted.

Her oplyser forstkandidat og vildtforvalter Ander Jensen, at regulering af fugle i danske lufthavne sker ud fra artikel 9 i EUs fuglebeskyttelsesdirektiv.

”Og det er Naturstyrelsen, der gi’r de tilladelser ud fra Vildtskadebekendtgørelsen. Miljøstyrelsen er herefter forpligtet til at orientere EU, forklarer Anders Jensen og tilføjer:

”I modsætning til f.eks. landmænd, der i disse år får tilladelse til at regulere ellers fredede fugle, som gæs eller duer, men enkeltvist art for art, så tildeles lufthavnene generelle tilladelser til at skyde alle fuglearter.

”Men udgangspunkt er, at lufthavnene  skal have forsøgt alle afværgemuligheder først. Det er sidste udvej at skyde fuglene”, understreger Anders Jensen.

Men i og med at flysikkerhed står over fuglebeskyttelseshensyn, giver tilladelserne mulighed for at skyde alt. Også patte- og kæledyr.

Ud over fugle blev 558 harer, 139 rådyr, 52 ræve, 19 kaniner, 8 katte, 3 lækatte, 2 kronhjorte og 1 grævling skudt i 2016 og 2017.

Nedskydningerne af mindst fire hedehøge (i Skrydstrup), tre rovterner (CPH) og fire mosehornugler (Aalborg) udgør en reel trussel mod den danske bestand, der blot tæller mellem 1 og 20 par.

Disse tre arter er, ligesom yderligere otte af de arter der er skudt i danske lufthavne de sidste fire år, er oven i købet optaget på EU-fugledirektivets bilag I over arter med en ugunstig bevaringsstatus i Europa og som derfor er strengt beskyttet i EU.

 

Københavns lufthavn dyrker på reklamefotos i lufthaven den graciøse mosehornugle. Men sammen med en lang række andre sjældne fugle skydes Danmarks sjældneste ynglende ugle i flere danske lufthavne af hensyn til flysikkerheden. Foto: HMK.

 

Sjældne fugle ikke indrapporteret

Alle danske lufthavne er forpligtet til at indrapportere alt hvad der bliver skudt til Miljøstyrelsen. Som er forpligtet til at vidererapportere til EU.

Københavns Lufthavn har imidlertid i flere tilfælde undladt at oplyse om nedskydningen af meget sjældne fugle.

Artsmæssigt set drejer det sig over 10 procent af de skudte fugle.

Hvilket skaber mistanke om at man bevidst har forsøgt at skjule det reelle omfang af lufthavnens fuglebekæmpelse.

Blandt andet skød lufthavnens jægere i 2017 eller 2016 fugle af tre forskellige arter, der ikke blev indrapporteret som de burde have været.

Den manglende indrapportering er afsløret ved at sammenligne listerne i årsrapporterne fra ”Safety and Crisis Management” med listen fra Naturhistorisk Museum i København over særligt sjældne og interessante fugle som CPH’s birdcontrol har afleveret til museet.

Efter aftale frasorteres ringmærkede og særligt sjældne fugle fra bunken af skudte fugle, der sendes til destruktion, så Naturhistorisk Museum kan få glæde af disse. De ringmærkede fugle registreres i museets store databasen og sjældne fugle ender typisk skindlagte i museet fuglesamling.

Ifølge Naturhistorisk Museum modtog man i 2017 bl.a. en sølvhejre, en rovterne og to blisgæs fra CPH, der alle var skudt, men ikke nævnt i CPH’s årsrapport fra ”Safety and Crisis Management”.

I strid med reglerne

Miljøstyrelsen oplyser, at det er i lodret strid med de tilladelser Københavns Lufthavn har fået, hvis man undlader at indrapportere hvilke fugle man har skudt.

”Når man får en reguleringstilladelse, skriver man på tro og love under på, at man også skal indberette hvad man skyder.  Man har altså pligt til at indrapportere. Ligesom vi som styrelse har pligt til at indrapportere til EU”, forklarer forstkandidat og vildtforvalter Ander Jensen, Miljøstyrelsen.

CPH’s pressechef, Kasper Hyllested, kalder det en beklagelig fejl fra lufthavnens side.

”Denne fejl er naturligvis meget beklagelig, men er på ingen måder udtryk for, at vi ønsker at skjule eller hemmeligholde vores arbejde med fugle- og vildtforvaltning i CPH.”

”Vi har gennemgået tidligere år og ændret vores procedurer, så denne fejl undgås i fremtiden. Vi orienterer naturligvis også de relevante myndigheder”, oplyser Kasper Hyllested.

Bird Control Center i CPH

I artiklen ”License to kill” bragt dagbladet Information 4. september 2002 fortæller to mågejægere bramfrit om deres arbejde i Kastrup Lufthavn.

Kasper Hyllested, der ikke har villet give lov til interviews af hverken mågejægere eller den biolog, der er ansat til bl.a. at artsbestemme og registrere de skudte fugle, skriver i en mail om artiklen:

”Jeg ikke kan eller vil forholde mig til en artikel fra 2002. Dengang var CPH ejet af staten og en helt anden virksomhed end vi er i dag. Den slags udtalelser, som er citeret i den artikel, matcher ikke hvem vi er i dag og siger intet om vores virksomhed endsige vores fugle- og vildtforvaltning.”

Herunder udklip fra artiklen ”License to kill”:

I kaffestuen finder Erik Bang Madsen nogle statistikker frem. Alt, hvad en mågejæger foretager sig, bliver nemlig rapporteret og brugt til statistik.
»I 2001 har jeg i gennemsnit kørt omkring 150 km pr. dag. Og i hele året har jeg skudt 147 fugle. Det var egentlig ikke alverden,« konstaterer han.
Udenfor er der pludselig meget høj rockmusik. Det er Erik Bang Madsens makker, der har koblet manuel-funktionen i sin fugleimitator sammen med bilradioen, så tonerne vælter ud af biltagets højtalere. Han er i højt humør, da han kommer ind i kaffestuen.
»Hvad så, Erik. Skal vi ha’ duepatter i flødesovs,« griner han højt.
»Jeg har fem døde dyr til dig ude i bilen, fik basket dem nede på 04-left,« fortsætter han og slår sig ned.
Nu begynder de to at fortælle anekdoter fra deres mangeårige liv som mågejægere. Efter at have varmet op med et par mindre historier kommer de endelig til den helt store. Den handler om to stakkels hunde, som havde lyst til hinanden på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
»De stod og kneppede midt på 04-right,  så kom der et fly og puffede til dem. De blev spredt ud over det hele.«
De to mågejægere må skiftes til at fortælle historien, som de begge finder ganske morsom.
De fortæller også, at stemningen i kaffestuen godt kan blive lidt mandeagtig.
»Tonen er tit bramfri, og jeg tror, det er godt, at vi kun er mænd her. Der er visse job, hvor man med fordel kan undvære kvinder, og mågejæger er et af dem,« konstatere Erik Bang Madsen.

Der skydes årligt omkring 100 tårnfalke i Københavns Lufthavn (Foto: Bo Tureby)

Oversigt over den totale regulering af fredede fugle i 14 danske lufthavne i 2016 & 2017 (ifølge Naturstyrelsen).

Bemærk, at antallet af skudte fugle stiger markant fra 2016 til 2017 for 23 af de i alt 56 arter herunder. For otte arters vedkommende ses et fald, for de flestes vedkommende dog kun et lille fald.

Flere fuglearter mangler imidlertid på listen her, fordi de ikke er indrapporteret, som de burde have været. Bl.a. sølvhejre, blisgås og rovterne. I princippet kan adskillige fugle være skudt, uden at de er blevet indrapporteret til Miljøstyrelsen og EU.

Såkaldte Bilag 1-arter, som EU-landene er særligt forpligtet til at beskytte, er markeret med rødt.

2017                 2016

 

Totalt                                           3.390                 2.885

 

Nordisk Lappedykker              0                         1

Skarv                                            183                    82

Fiskehejre                                   37                      30           

Knopsvane                                 3                        1            

Sangsvane                                  38                      53                            

Pibesvane                                   2                        0

Grågås                                         98                       64         

Kortnæbbet Gås                       0                         1

Canadagås                                  1                         14           

Bramgås                                      27                      23                 

Knortegås                                   0                         1

Nilgås                                           0                         1

Gravand                                      10                      6         

Gråand                                        99                      53               

Krikand                                        0                         2

Sortand                                       0                         1

Musvåge                                     95                      95                         

Fjeldvåge                                    9                         6         

Blå Kærhøg                                 1                        2

Rørhøg                                         0                         2

Hedehøg                                     1                         3        

Spurvehøg                                  1                         2           

Tårnfalk                                       156                    136

Fasan                                           99                      77              

Agerhøne                                    27                      45     

Strandskade                               14                      19 

Vibe                                              66                       92                  

Stor Præstekrave                      0                         2

Hjejle                                           37                      10                    

Dobbeltbekkasin                      1                         1            

Skovsneppe                               2                         84                        

Stor Regnspove                         15                      16                

Lille Regnspove                         1                         0

Alm. Ryle                                    1                        2       

Svartbag                                      33                      16               

Sølvmåge                                    668                    592   

Sildemåge                                   35                      9       

Stormmåge                                466                    401  

Hættemåge                                306                    388

Ringdue                                       137                    133      

Tamdue                                       26                      13            

Mosehornugle                           0                         4

Sanglærke                                  122                    64             

Landsvale                                   71                      21             

Krage                                           179                    133                

Råge                                             81                      62                       

Allike                                            71                      49       

Husskade                                    58                      59    

Skovskade                                  0                         1

Misteldrossel                             1                         1              

Sjagger                                        3                       0               

Sangdrossel                                5                         1

Solsort                                         0                         1

Hvid Vipstjert                            1                        0

Stær                                             65                      9        

Gråspurv                                     1                        0

 

Herunder hvad DOF skriver om fem af de meget sjældne fuglearter, der er skudt i danske lufthaven i 2016 og 2017:

NORDISK LAPPEDYKKER

I starten af 1800-tallet fandtes formentlig en lille fast bestand i Thy, men denne forsvandt i løbet af 1860’erne. Siden har der været registreret to sikre danske ynglefund i henholdsvis 1974 og 1990-91, begge i Nordjylland, og to i Nordvestjylland i 1994 og 1996.

Fredningsforhold

Global rødliste: VU (sårbar)
DK rødliste: RE
DK gulliste: –
Birdlife SPEC: 1
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet

 

AFTENFALK

Har været i tilbagegang i kerneområderne gennem de seneste årtier. Det skyldes formentlig, at det øgede pesticidforbrug i det østeuropæiske landbrug rammer arten hårdt pga. insekternes store betydning som fødegrundlag.

Fredningsforhold

Global rødliste: NT (næsten truet)
DK rødliste: –
DK gulliste: –
Birdlife SPEC: 1
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet

 

ROVTERNE

Det seneste danske ynglefund var fra Saltholm i 1944, indtil arten genindvandrede med et ynglepar på Saltholm i 2008. Fuglene er formentlig kommet fra Skåne. I 2009 var der igen et ynglepar på Saltholm; i 2010 var det blevet til to par samt et yngleforsøg på Øksneholm i Roskilde Fjord, og i 2011 var der hele fem ynglepar på Saltholm.

Fredningsforhold

Global rødliste: LC (least concern)
DK rødliste: RE
DK gulliste: –
Birdlife SPEC: –
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet

 

MOSEHORNUGLE

I Danmark er arten en meget sjælden, spredt forekommende ynglefugl på strandenge, hedemoser, i ådale og på mindre øer. De mest regelmæssige ynglepladser findes i det sydvestlige Jylland. I 2007 var der ingen sikre ynglepar herhjemme overhovedet.

Størrelsen af den danske bestand svinger betydeligt fra år til år. På langt sigt har der desværre været tale om en klar tilbagegang, hvilket hænger sammen med forstyrrelser på ynglelokaliteterne, og at mange af disse er forsvundet som følge af opdyrkning, tilgroning, beplantning og bebyggelse. Hvis bestanden ikke helt skal forsvinde, er det nødvendigt med en målrettet forvaltningsindsats, der retter sig mod artens sidste tilbageværende ynglelokaliteter.

Fredningsforhold

Global rødliste: LC (least concern)
DK rødliste: EN
DK gulliste: –
Birdlife SPEC: 3
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet

 

HEDEHØG

Ynglebestand i Danmark omkring 30-40 par ved århundredeskiftet, men i 2007 var der kun knap 25 par, den laveste bestand i 10 år.

Fredningsforhold

Global rødliste: LC (least concern)
DK rødliste: EN
DK gulliste: –
Birdlife SPEC: E
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet

 

PIBESVANE

Den del af den russiske bestand, som overvintrer i Europa, har været på retur efter årtusindskiftet; specielt er den store hollandske vinterbestand og den irske reduceret.

Fredningsforhold

Global rødliste: LC (least concern)
DK rødliste: –
DK gulliste: AT
Birdlife SPEC: 3
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet

Rødliste – Global: Den globale rødliste for fugle er udarbejdet af BirdLife International for IUCN på baggrund af IUCN’s retningslinjer, for at gøre opmærksom på plante- og dyrearter, der er uddøde, truede eller næsten truede

VU = Sårbar (vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for at være hverken kritisk truet (CR) eller moderat truet (EN), men når der alligevel er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.
NT = Næsten truet (near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.
LC = Ikke truet (least concern): En art kategoriseres ikke truet, hvis det vurderes, at den ikke opfylder kriterierne for hverken kritisk truet (CR), moderat truet (EN), sårbar (VU) eller næsten truet (NT).

Rødliste – Danmark: Den danske rødliste er udarbejdet på vegne af Miljøministeriet, på baggrund af IUCN’s retningslinjer, for at gøre opmærksom på plante- og dyrearter, der er forsvundet, er ved at forsvinde eller er sjældne. Listen skal danne grundlag for naturforvaltningen og naturbeskyttelsen i Danmark og er en international forpligtelse ifølge Biodiversitetskonventionen. Den danske rødliste er blevet opdateret i 2005 (tidligere version er fra 1997). De fleste kategorier, der anvendes i den nationale rødliste, har ingen simple definitioner men fastlægges ved kvantitative kriterier.

RE = Forsvundet (regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets grænser, er dødt eller forsvundet fra landet.

EN = Moderat truet (endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), men når der alligevel er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid.

Gulliste: Er udarbejdet af Miljøministeriet for at gøre opmærksom på arter, der er tæt på at blive optaget på rødlisten eller som Danmark har særligt internationalt ansvar for at beskytte.

A = National ansvarsart (AY = ynglefugle; AT = trækgæster). Arter hvor Danmark på et givet tidspunkt huser mindst 20% af Jordens samlede bestand eller arter der globalt betragtes som sjældne.

BirdLife SPEC: Er udarbejdet af BirdLife International som værktøj til fuglebeskyttelse og udpegning af vigtige fuglelokaliteter, og omfatter arter med et beskyttelsesbehov på europæisk niveau (Species of European Conservation Concern).

1 = Arter der er globalt udryddelsestruede eller ville være det, hvis der ikke opretholdtes en given forvaltning. Dvs. arter som er optaget på den globale rødliste.

3 = Arter hvis globale bestand ikke er koncentreret i Europa, men som har en dårlig bevaringsstatus i Europa, dvs. er optaget på regionale rødlister

E = Arter hvis globale bestand er koncentreret i Europa, men har en god bevaringsstatus i Europa.
 = Arten er ikke klassificeret som truet eller koncentreret i Europa.

Fugledirektivet: Blev vedtaget i 1979 som følge af en aftale mellem medlemslandene fra 1973 om at inddrage miljøet i den fælles politik. Direktivet var EF’s (EU’s) første initiativ med hensyn til naturbeskyttelse. Det forpligter medlemslandene til at udpege beskyttelsesområder dels for alle ynglende og rastende fuglearter “med en ugunstig bevaringsstatus”, dvs. der er truet, i fællesskabet, dels for store ansamlinger af floklevende vandfugle, såvel almindelige som mindre almindelige arter. I Danmark er der udpeget 111 såkaldte EF-fuglebeskyttelsesområder.
Bilag 1 = Arten er optaget på fugledirektivets bilag I over arter med en ugunstig bevaringsstatus i Europa og som derfor er strengt beskyttede i EU.

 

One Comment

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *