Jagtforretning for millioner af kroner skader mosenaturen

gravearbejde

Udgravning af endnu et vandhul i P5 nordøst for Røde Bro i marts 2006 til glæde for mose-ejernes jagtudlejning. Men til skade for blandt andet ønsket om et sammenhængende, biologisk bæredygtigt naturområde. Foto: Bo Tureby, 29. marts 2006

Det er blevet populært for jordejere at anlægge søer i Danmark. I hundredvis af små søer, eller rettere, store vandhuller, er i de senere år anlagt med statstilskud over hele landet.

I ensformige kornlandskab giver der vel mening at afhjælpe industrilandbrugets livløse kornørkener med skattekroner. Men i Holmegaard Mose-området, der i lighed med det øvrige land er ramt af en søetablerings-trend, er sagen en anden. Her er udgravningen og finansieringen af store vandhuller et deprimerende eksempel på naturpolitik styret af egoismes miniature-virkeligheden, ivrigt støttet af ubæredygtige økonomiske principper, samt knapt så ivrigt af grønne organisationer, der kraftløst erklærer, at lidt vand dog er bedre end slet intet.

Når vandhulstrenden er så helt igennem forkert i Holmegaard Mose-området skyldes det først og fremmest, at ejere og myndigheder i uskøn samdrægtighed i de sidste 26 år systematisk har krænket naturbeskyttelseslovgivningen og ulovligt drænet det store naturområde. På den baggrund er det særlig urimeligt at bevilge mose-ejere statstilskud til etablering af vandhuller så de kan maksimere jagtværdien og øge dræningseffekten i de omgivende områder.

Ydermere er det en national falliterklæring når det danske samfund ikke evner at give naturen i et af landets få større naturområder førsteprioritet, frem for områdets egoistiske ejere samt deres indflydelsesrige  politiske venner og bankforbindelser.

Vandhullerne, der alene langs Rødebrovej er anlagt 4 af i de senere år, servicerer først og fremmest ejerne og deres ønske om at gøre deres jordbesiddelser mere attraktive for jagt, der er en vigtig indtægtskilde for moseejerne.  

Næstved Tidende offentliggjorde i 1985 en helsidesartikel om jagt og de store pengebeløb bag denne forstyrrende fritidsinteresse, hvor den samlede indtægt for udlejning af jagt blev opgjort til ½-4½ millioner kr. om året.

Dengang lød f.eks. Gisselfelds jagtlejepris på ca.350 kr. pr. hektar, ensbetydende med trekvart million kr., hvis dette prisniveau gøres gældende for hele Holmegaard Mose-områdets knap 2.000 hektar.

Siden midten af 1980’erne er jagtlejepriserne omtrent tredoblet. De reelle priser er dog ikke sådan at få eksakt kendskab til. Jagtlejepriserne er mildest talt omgæret med et voldsomt hemmelighedskræmmeri fra både ejere og lejere – utvivlsomt fordi denne naturforretning både opererer med at unddrage sig beskatning og som del af en ”forretningspakke”, eller er basis for uformelt samvær iblandt erhvervsfolk og andre pinger – men jagtlejepriserne befinder sig i dag ganske givet over 1.000 kr. pr. hektar pr. år.

Ensbetydende med at moseejerne alene i jagtlejeindtægter ikke indkasserer under 2 millioner kr. om året for Holmegaard Mose-områdets knapt 2.000 hektar. 

Dertil kommer endagsjagter på rådyr, der står i ca.8.000 kr. Og den slags jagt er der fremskredne planer om at udvide med attraktiv kronhjotejagt, hvor prisniveauet er 5-10 gange højere.

sydeænder

Især den østlige del af Holmegaard Moses tørvegrave er i det sidste kvarte århundrede blevet forurenet og forstyrret af den kommercielle jagts absurde skydeandeopdræt . Her skydeænder i tg.25. Foto: Jesper Petersen

Den kommercielle jagt har på mange måder forringet Holmegaard Mose-områdets naturværdier. Eksempelvis i  en stor del af de godt og vel 50 tørvegrave, hvor der siden 1970’erne er blevet opdrættet skydeænder med en række naturskadelige ændringer til følge. Mange førhen fuglerige tørvegrave har således siden 1990’erne oplevet et drastisk fald i bestanden af både ynglende og rastende vandfugle på 90 procent eller mere, blandt andet som følge af kommerciel jagt.

I 1988 blev der udsat mellem 3.000 og 4.500 skydeænder i moseområdets ca.50 skær.

De løseligt anslået sammenlagt 50.000 skydeænder, der i de sidste godt og vel 25 år er blevet udsat i disse, oprindeligt næringsfattige småsøer, skabt af tørvegravning frem til og med 2. verdenskrig, er blevet fodret med mange hundrede tons korn, der ud over at forstyrre og forurene har skabt en række andre problemer, såsom f.eks. invasion af rotter, der er konstateret præderende på vandfuglenes æg og unger.

Da problemet med jægernes opformering af rotter i forbindelse med vildtfodring blev offentligt kendt i slutningen af 90’erne, benægtede Dansk Jægerforbund i første omgang problemets eksistens. Men skiftede siden mening, og forsøger nu at begrænse rotteplagen i naturen ved at fodre anderledes. Også jægerne i Mosen, der f.eks. i de senere år har flyttet fodringen af skydeænder ud på flydende ponton-øer (påmonteret store blå plastikfodertønder) i de tørvegrave, hvor der udsættes ænder i juni eller juli. Om det har hjulpet på de generende rotteproblemer vides ikke. Men mere naturlig og smuk har det i hvert fald ikke gjort mosenaturen.

Det er en blandt flere alvorlige fejl i de senere års naturbeskyttelsestiltag i moseområdet, at man har forbigået at gribe ind overfor jagten, der er en af naturområdets værste forstyrrelsesfaktorer og trusler. Men ikke overraskende, for naturbeskyttelsestiltagene er hovedsagligt skabt ved ydmyg konsensus med moseejerne og mod udbetaling af millioner af skattekroner til disse. For ejerne er jagtinteresserne urørlig, og DN og DOF har desværre underlagt sig dette krav.

DNs nyligt afsluttede fredningssag nr.2 for Holmegaard Mose har ganske vist fået stoppet skydeandeopdræt i nogle af moseområdets tørvegrave, men desværre er opdræt fortsat er tilladt i de sydøstlige, der altid har været mest fuglerige, og uden sammenligning har lidt de største naturtab i de sidste årtier som følge af blandt andet den kommercielle jagt og dens ulykkelige idé med at udsætte og opfodre halvtamme skydefugle for at sikre de velbetalende kunderne i mose-ejernes store skydetelt så mange fugle at skyde på som muligt.  

Naturfredningsforeningens lokale Mosegruppe har på sin hjemmeside offentliggjoorde i 2007 en beretning om hvad man betegner ulovlig og naturødelæggende skydeandeopdræt med illustrationer af de rædselsfulde andefodrings-øer som Holmegård gods jagtforretning er begyndt at etablere i Mosens tørvegrave. Se: http://www.holmegaard-mose.dk/andefodring.htm

Også det problematiske VMP II-projekt i Gødstrup Sø – støttet af både DN og DOF –  undlod uklogt at beskytte mod jagt. Se den separate artikel “Hård jagt – endnu et problem for Gødstrup Sø’s fugle” om dette problem i kapitlet “Gødstrup Sø”.

                                   (April 2008)