Trods million-støtte forvalter Broksø EU-beskyttet natur og miljø elendigt

16. NOVEMBER 2015: Selvom Broksø gods modtager masser af penge for at beskytte natur og miljø, gør man det stik modsatte. Således bekæmper det sydsjællandske gods en række vilde fugle- og dyrearter, bl.a. med skræmmeforanstaltninger og nedskydning, ligesom et større antale fugle ulovligt er blevet fanget i fælder og dræbt.

Egnenes største ornitologiske perle, havørneparret, der har ynglet i Hesedeskoven siden 2010, er uønsket af godset, som tidligere på året besluttede at fælde de store, gamle træer langs to km. af Svenskevejen ved Broksø Enge’s vestgrænse ind mod Holmegaard Mose, for på den måde at gøre det mindre attraktivt for havørnene at opholde sig i området.

Dét på trods af, at havørn er en af de ni fuglearter, som Danmark specifikt har forpligtet sig til at beskytte i Holmegaard Mose-området (HMO), EU-fugleområde nr.91, som Broksø Enge er en vigtig del af.

I 2008 fik Broksø tilladelse til at udgrave to nye jagtsøer i Broksø Enge. Godset, der i årtier har bekæmpet den naturlige vandstand i sine lavtliggende jorder, ønskede de kunstige søer, for derved altid at have åbent vand, også når engene tørrer ud pga. den alt for kraftige dræning. Så ænder og gæs fortsat søger mod området til glæde for godsets jagtforretning og jagtlejere.

HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN (HMK) protesterede mod jagtsøerne, der desværre fik fuld opbakning fra Faxe og Næstved kommuner, Danmarks Naturfredningsforening, Natur- og Miljøklagenævnet m.fl. (Læs om etableringen af jagtsøerne her.)

Tilladelsen til udgravningen af jagtsøerne blev givet med den klausul, at der ikke må opfodres skydeænder. Imidlertid har Broksø gods efterfølgende etableret store fodrepladser samt opstillet fodretårne i, eller lige op og ned ad, de to søer.

Alene i Broksø Enge hældes formentlig hvert år et sted mellem 10 og 20 tons korn ud til områdets opdrættede skydefugle (jagtænder og -fasaner).

Ornitologer fortæller, at de efter jagtsæsonens start 1. september ophører med at besøge Holmegaard Mose-området, deprimerede over det hårde jagttryk. Som een udtrykker det: ”Jeg er træt af at skulle sparke mig vej for alle de udsatte fasaner”

I forbindelse med netop udsætning af fasaner opsattes sidst på sommeren, eller i september, to dragerovfugle, der siden har fløjet over Broksøengene for enden af en lang snor påmonteret en ca. 7 meter høj glasfiberstang. Ensbetydende med bortskræmning af en stor del af de fugle, som eller opholder sig i området – når de ikke bortjages når af jagt fra 1. september og fem måneder frem.

Uden for jagtsæsonen har Broksø ydermere søgt om – og fået – tilladelse til lovligt at bekæmpe en række vilde fuglearter såsom f.eks. knopsvane, grågås, råge, gråkrage, ringdue, der er bekæmpet flere hundrede af.

Bestandene af vintergæs – først og fremmest skovsædgåsen – samt sang- og pibesvaner, der er nogle af områdets vigtigste vilde fugle ifølge EU, Naturstyrelsen og fugleeksperter bortjages af den meget intensive og forstyrrende jagt. Ydermere er fuglene, der gerne græsser i vintersæd, uønsket af Broksø gods her, som hver vinter opsætter en håndfuld store fugleskræmsler på markerne mellem Broksø Enge og Gammellung, hvilket har reduceret antallet af vintergæs og gulnæbbede svaner.

 

Disse fugle er også generet af en alternativ kondisti på tre km. som godset etablerede i samarbejde med Svalebækgårdskolen samt Eva Skytte, naturvejleder (!) i Dansk Skovforening i forbindelse med Sundhedsugen i 2006 bl.a. lige ved  siden af et større eng- og markområde nord for Broksøs hovedbygning. På skilte opfordres skovgæster, især med sigte på børn, til udføre en række støjende og forstyrrende øvelser såsom at klappe så mange træer så hurtigt som muligt, kravle op på træstammer o. lign.

HMK sendte 2009 en plan til fremtidig naturvenlig færdsel og forvaltning til de tre mosegodser, Næstved kommune samt  miljøminister Troels Lund Poulsen (V). Desværre lyttede ingen til appellen om at tage bedre hensyn til Holmegaard Mose-områdets fugleliv, der i mange år har været under pres.

Selv anser Broksø gods sin forvaltning af naturen i Broksø Enge at være den bedst tænkelige. Se kopi fra godsets hjemmeside 2010 her, hvor man i den grad pynter sig med lånte fejr.

Godsets påstande om at mink- og rævebekæmpelsen er gavnlig for de vilde fugle er absurd, fordi godset i høj grad selv har skabt trykket fra diverse prædatorer. Den omfattende fodring har skabt omfattende rotteproblemer, der præderer på bl.a. jordrugende fugles æg og unger, især forår og forsommer, hvor kornfodringen af udsatte skydefugle oftest er indstillet.

Broksøs oplysningerne om ynglende traner er også ukorrekte. Således er det kun ganske få gange lykkedes trane at få unger på vingerne i Broksøs enge og moser langs Susåen, siden arten første gang gjorde yngleforsøg i HMO for over 30 år siden. Unaturlig lav vandstand og bukkejagt er de to vigtigste grunde hertil. Og begge problemer er skabt af Broksø gods.

Billedet på Broksø hjemmesideopslag med teksten ”De tre traneunger” er også forkert. Det drejer sig således om et tranepark med een stor, flyvefærdig unge, der slet ikke er udklækket på Broksøs jorder, selvom den på billedet ses i den sydlige udkant af Broksø Enge.

I 2009 dokumenterede HMK, at der i hele HMO er etableret ca.200 skydetårne og –stiger, hvilket gør området til et af Danmarks mest bukkejagtbelastede. Flere at bukkejægernes skydeanlæg er oven i købet ulovlige, hvilket HMK ved flere lejligheder har gjort bl.a. miljøministeren opmærksom på.

Desværre uden effekt. Og måske ikke så mærkeligt, når man tænker på, at Broksø hovedbygning og park i årevis har været partitoppen i Venstres foretrukne kulisse for grundlovsmøder m.v. Læs mere om Broksøs gode kontakter til magtens top her.

Og læs mere om bukkejagtens store omfang og forstyrrelser midt i fuglenes ynglesæson her.

I år opfostrede et tranepar ganske vist to unger i Broksø Enge, hvilket kun er sket 1-2 gang før, men dette ville have været en årlig begivenhed igennem de sidste mange år, hvis Broksø’s drift og forvaltning havde taget tilstrækkeligt hensyn til områdets vilde fugleliv.

Den meget sjældne engsnarre, som Broksø bryster sig af at ville beskytte, og som siden en række år hvor Susåen pga. megen nedbør skabte store oversvømmelser i HMO, incl. Broksø Enge, genindvandrede i så stort tal, at Skov- og Naturstyrelsen i 2000 udpegede HMO som en af Danmarks syv vigtigste engsnarrelokaliteter, er siden stort set forsvundet fra området, i lighed med den plettede rørvagtel. Formentlig primært som følge af den forkerte forvaltning af Susåen, som alle HMOs tre politisk magtfylde godser i årtier har gjort alt man kunne for at få gravet alle vandløb ”ned til kineserne” af hensyn til godsernes biologisk ubæredygtige landbrug, skovbrug og kommerciel jagt.

Sidste efterårs skatteborgerfinansierede kunstige snoning af Susåen (til 1,2 millioner kr.) til et løb åen aldrig tidligere har haft, bl.a.  igennem Broksø Enge, har øgetdræningseffekten og derved begrænset fremtidige oversvømmelser, som bl.a. engsnarren og det øvrige EU-beskyttede fugleliv ville have nydt godt af.  Åsnoningen er således i direkte modstrid med EUs 32 år gamle fuglebeskyttelsesbestemmelser samt efter HMKs opfattelse ulovlig af flere andre grunde.

HMKs talsmand ringede 30. oktober til Broksø gods for at høre om baggrunden for opsætningen af to dragerovfugle i Broksø Enge. Det ca. 1 km2 store engområde, der har status af EU-fuglebeskyttelsesområde, har bl.a. pga. rovfugledragerne været usædvanligt fuglefattigt siden jagtsæsonens start 1. september.

En af de malplacerede dragerovfugle i vindstille vejr 19. oktober 2015. (Foto: HMK)

Broksø’s skovfoged Bo Werenberg forklarede:

”Hensigten var at få lidt styr på de fasaner, der piler rundt. Og det har overhovedet ikke haft nogen effekt!”

”Skytten flytter dem lidt rundt engang imellem, for at se om han kan få bare lidt styr på de dér små fasaner, der farer rundt om. Men der går ikke mere end tre dage så står de under dem (rovfugledragerne. Red.) igen.

Så det er et forsøg på at lære de udsatte fasaner, at rovfugle er farlige?

”Ja”

Problemet er bare, at dragerovfuglene samtidig jager en masse vilde fugle væk?

”Det ved jeg ikke, jeg har ikke observeret nogle andre fugle. Jeg synes ikke at vi skræmmer hverken den ene eller anden slags fugle. Men det kan godt være, at man bare ikke ser dem, der er skræmt væk.”

Ornitologers oplysninger om særligt fugletomme enge i år giver Broksø-skovfogeden det lokale havørnepar skylden for.

”Havørnen, og nogle af de større rovfugle, er også tit på besøg herovre, og de har altså kørt virkelig hårdt både på blishøns, ænder og fasaner – alt. De går simpelthen efter det hele. Vi har væltet nogle af de gamle døde træer, der stod derude, fordi havørnen sad oppe i dem, og brugte dem som udkikspost. Og det har i hvert fald hjulpet noget. Mange af vildænderne er kommet tilbage, og viberne har også haft gavn af det. Og gæssene er også trukket ned og har rastet et par gange. Vi har i hvert fald set en effekt af at vi har fældet de døde træer langs Svenskevejen.”

Du siger dragerovfuglene ikke virker, så I fjerner dem igen, eller hvad?

”Jeg tror i hvert fald, at det er hensigten, at de snart piller dem ned. Men jeg kan ikke sige det med sikkerhed, for det er ikke mig, der styrer dem, det er skytten, Søren Olesen, der prøver at bruge dem. Jeg kan godt prøve og prikke til ham og sige, at han gerne må tage dem ned snarest muligt.”

Det tror jeg, at alle ornitologer vil være glade for. Og Broksø Enge er jo et internationalt fuglebeskyttelsesområde udpeget til gavn for en fuglearter som helt klart bliver forstyrret nu.

”Jægerne står selv for udsætning, pasning og pleje af fasaner, så det var vi ikke så meget med at gøre. Og vi har ikke så meget mening om hvor meget de gør. Men vi skal selvfølgelig nok sørge for at de overholder de bestemmelser og love, der nu engang er på vores område. Jeg tror bare ikke, at der er nogen, der har tænkt over den bivirkning, der har været ved at skytten har sat dem (rovfugledragerne. Red.) op derude.”

Helt tilfreds med jagtlejerne er Broksø dog ikke engang selv. På godsets hjemmeside står der således: ”Ved jagtudlejning vil der fremover blive taget referencer, da vi desværre har haft nogle uheldige episoder med jagtlejere med dårlig jagtmoral.”

I december 2009 opsatte Broksø gods under stor mediebevågenhed en storkerede på en af længerne ved hovedbygningen. Opsætningen skete i samarbejde med Næstved Kommune, som en del af kommunens naturplan om at få storken tilbage som ynglefugl i Næstved kommune.

Den eneste stork som Broksø’s medie-overeksponerede storkerede imidlertid har set i de sidste seks år, er en plastikstork, som godset satte op i reden i marts i år, eller lidt før. Og chancerne for at et rigtigt storkepar skulle slå sig ned en da også meget små. Oven i købet er den hvide stork – der, pga. tidens nationalromantik og den store PR-værdi storke i den forbindele opsat snesevis af reder op rundt om i Danmark  i de senere år (til trods for at arten reelt er uddød som ynglefugl i Danmark)  –  ikke en egentlig HMO-kernefugleart. Det er derimod den sorte stork, der yngler i gamle naturskove, som førhen var udbredt i HMO, men som moseejerne i vid udstrækning har drænet, fældet og ødelagt.

De i alt ni fuglearter har DK lovet EU at beskytte i HMO er: Rørdrum, sangsvane, havørn, rørhøg, plettet rørvagtel, engsnarre, trane, mosehornugle og sædgås.

Men det gør Broksø gods bare ikke, og derfor har HMK atter skrevet til miljøministeren for at få myndighederne til at gribe ind over for Broksøs uacceptable Wild West-forvaltning af det, der burde behandles som et nationalt og internationalt naturklenodie.

Og træder den nuværende miljøministeren ikke i karakter, vil HMK indbringe skandaleforvaltningen af Sjællands største Mose-område for EU.

Ovenfor: Den gamle jagthytte, hvorfra der igennem årene er udgået hundredevis af forstyrrende jagter, blev i år påbegyndt gennemgribende renoveret. Formentlig som følge af godsets stadig større satsning på sin kommercielle jagtforretning. Den røde vogn til højre for jagthytten formentlig fyldt med flere ton korn til de udsatte skydefugle til udlægning bl.a. på bredden af den jagtsø, der blev udgravet i august 2008. (Foto fra 19. oktober 2015)

Herunder: Der findes flere hundrede fodrepladser i HMO af hensyn til kommerciel jagt, der skaber en lang række problemer for naturen. F.eks. fritlevende rottebestande, som præderer på mosens vilde fugle og dyr. Knapt ½ ton foderkorn er der i de grimme plastiktønder fotograferet 19. oktober i år i engpartiet med navnet “Fladvandet” tilhørende Broksø, beliggende mellem Røde Bro og Broksø Enge. (Foto: HMK)

Tekst herunder hentet fra Naturstyrelsens hjemmeside 13. november 2015:

Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne

Natura 2000-områderne består af habitatområder og fuglebeskyttelsesområder – herunder ramsarområder. Hvert område er udpeget for at beskytte bestemte arter og naturtyper, der er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Det står opført på områdets udpegningsgrundlag, hvilke arter og naturtyper, der er beskyttet i netop dette område.

Ramsarområderne er udpeget på grundlag af den international konvention Ramsarkonventionen. Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne er udpeget på grundlag af EU-direktiver.

F91s udpegningsgrundlag gældende fra 2013:

SPA 91 Holmegårds Mose og Porsmose

Rørdrum Y F1

Sangsvane T F2, F4

Havørn Tn F2

Rørhøg Y F1

Plettet rørvagtel Y F1

Engsnarre Y F1

Trane Y F3

Mosehornugle Y F1

Sædgås T F4