Korrespondance med Næstved Kommune om skarver i Mosen

18. marts 2015

Kære læsere.

En af Holmegaard Mose-områdets aller ældste beboere, skarven, er i det sidste års tid genindvandret i større antal. Men desværre også bortjaget igen. Formentlig af en blanding af generende jagt og forstyrrelser fra naturvandrere i mosen, hvis stisystem er uheldigt anlagt set med fugleøjne. Hvilket vi i HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN gjorde bl.a. Næstved kommune grundigt opmærksom på i februar 2009, da vi indsendte vore forslag til kommunens ”Grøn plan”.

Vi skal hermed anmode Næstved kommune og Naturstyrelsen til at tage effektive skridt til at skarverne i Holmegaard Mose-området sikres fred fra de forstyrrelser, der siden nytår har jaget dem væk fra deres gamle kerneområde.

Vi drøfter gerne sagen med jer.

Læs mere på vores hjemmeside www.holmegaardmose.dk . Eller via linket her: http://www.holmegaardmose.dk/index.php?option=com_frontpage&Itemid=1

Venlig hilsen

HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN

v. Jesper Petersen, tlf.5632 6470

Søtorupvej 5, 4690 Haslev

Kære Jesper Petersen

Tak for din mail.

Holmegaard Mose er et fantastisk naturområde, men der er også mange interesser i området, som skal afvejes i forhold til hinanden. Som det fremgår af Natura 2000-planen for området er den overordnede målsætning genopretning af højmosen. Selv om mosen er voldsomt påvirket af dræning og afgravning, er det her vi finder det bedste potentiale i Østdanmark for at bevare og genskabe den sjældne naturtype ”højmose” med mange af de sjældne og truede arter, der er knyttet til den. Dette betyder nedprioritering af den natur, der har udviklet sig i takt med tørvegravningen, først og fremmest ”skovbevokset tørvemose”, som er den interessante naturtype for skarven – udover de åbne tørvegrave.

Modsat naturtypen højmose, som i Sydøstdanmark kun findes i Holmegaard Mose, er der levesteder for skarv i en lang række andre naturbeskyttelsesområder i regionen, bl.a. i Præstø Fjord området ikke langt fra mosen.

Som Holmegaard Mose Komiteen anfører er fødegrundlaget begrænset i området, og dette er vel den mest sandsynlige grund til at fuglene ikke har påbegyndt redebyggeri. Efter vores opfattelse er det heller ikke ønskeligt. Skarvkolonier tilfører næringsstoffer til  nærområdet, pga. de store fiskemængder som de henter langvejs fra. En skarvkoloni i Holmegårds Mose vil derfor ikke være foreneligt med det ekstremt næringsfattige miljø og de sjældne planter, som vokser i mosen.

Sofia Mulla Kølmel
Naturmedarbejder