Hør Naturstyrelsen forklarer hvorfor skarver fordrives

”Nogle synes at blomster er sejest. Det er jo en prioritering”, lyder det fra Naturstyrelsens  biolog Torben Hviid som forklaring på hvorfor skarverne skulle jages bort fra Holmegaard Mose. Først ved hjælp af skræmmeskud i efteråret. Efterfulgt af fældning af alle de birketræer som fuglene var begyndt at sidde i, når de sidst på dagen fløj ind fra Karrebæk Fjord-området for at overnatte i mosen, som de ikke opholdt sig i om dagen.

Torben Hviid forsøgte i september 2017 at forklare Naturstyrelsens faglige grundlag for at bortjage en af mosens mest markante og oprindelige fugle i de sidste 7.000 år.

Interviewet med biolog Torben Hviid kan downloades her.

Og skriftlig kommunikation med Torben Hviid/Naturstyrelsen i forlængelse af interview kan læses herunder.

Fra: Journalist Jesper Petersen [mailto:mose@paradis.dk]
Sendt: 8. september 2017 15:25
Til: Torben Hviid
Emne: Opfølgning på telefonisk skarvsnak for lidt siden

Til Naturstyrelsen Storstrøm

att. Torben Hviid.

Hej igen Torben.

Jeg ville blive glad for at høre hvilket skær, udover nr.43, som I i Naturstyrelsen mener, at skarverne har bredt sig ud i og forurenet (med fosfor) ifølge jeres målinger.

Alt hvad jeg har hørt og set viser, at de ekstremt stedfaste, som skarver jo også er kendt for at være pr. natur.

Se kort via link her.

Vær opmærksom på at nummereringen her er lidt anderledes, end den fra Natur og Ungdoms bog om mosen fra 1972. Nummereringen her skabt af Haslev-ornitologen John Faldborg, som også Mosekomiteen følger. Kortet kan forstørres ved at dobbeltklikke på det.

http://www.holmegaardmose.dk/index.php?option=com_content&task=blogcategory&id=17&Itemid=47

Et sidste spørgsmål: Hættemåger er i år indvandret til skær 28. Sidste år genindvandrede de i skær 18 efter at have været uddød i Holmegaard Mose i 15 år. Som du nok véd uddøde hættemågen som ynglefugl i Holmegaard Mose ved årtusindskiftet. I de foregående ca.70 år nåede hættemåge at have kolonier på adskillige tusind par  pr. år i alt i ca. halvdelen af mosens i alt knapt 50 tørvegrave.

Hvis hættemågerne nu for alvor kommer tilbage – hvad vi må håbe, for bestanden af denne førhen meget almindelige fugl i Danmark, er kollapset i de senere år (som så mange andre førhen almindelige fugle- og dyrearter, som jeg nævnte i telefonen, man ikke giver opmærksom i aktuelle naturforvaltning, der ofte stirrer sig blind på såkaldt sjældne og særligt beskyttede arter) – så er det rigtigt forstået, at så ville Naturstyrelsen også have disse fugle bekæmpet, ikke? Og hættemåger er jo en langt større (skrivebords)trussel, end skarver er for vandbiller, som du fremhævede da vi snakkede sammen for lidt siden, som mågerne jo ville æde (ligesom haletudser, salamandere m.m.), udover at mågerne ville tilføre tørvegravene store mængder af fosfor m.m., hvor skarverne jo begrænser sig til at ”skade” med deres guano, men ikke æder vandbiller. Jævnfør din argumentation i telefonen for at jage skarverne ud af mosen.

Skarver skal væk og hættemåger skal også holde sig væk, ikke sandt? Det er Naturstyrelsens holdning, ikke?

Sorthalset, lille og gråstrubet lappedykker æder jo i øvrigt også en masse vandbiller, men ”heldigvis” er de næste udryddet i Holmegaard Mose. Incl. udryddet i Gødstrup Sø, der i 2003 blev lavet til et VMP II-søprojekt, netop for at disse sjældne fuglearter skulle få et fantastisk sted at yngle – hvad de dog aldrig fik.

De virkelighedsfjerne sø-designeres beslutning om at få ryddet al trævegetation i sø bassinet, hvilket fjerne alle ynglesteder og gjorder søen ekstremt vindeksponeret, er en af forklaringerne på at Gødstrupsøen i de sidste 15 år kun har fået et meget begrænset antal vandfugleunger på vingerne. Og samtidig en forklaring på at skarverne er flyttet til Holmegaard Mose. Uden skrivebordsbiologernes mangel på virkelighedsforståelse, ville skarverne i stedet have slået sig ned i og ved Gødstrup Sø, og ikke i Holmegaard Mose.

Venlig hilsen

Jesper Petersen, HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN

Søtorupvej 5, 4690 Haslev, tlf.5632 6470.

Fra: Torben Hviid [mailto:tohvi@nst.dk]
Sendt: 14. september 2017 13:25
Til: Journalist Jesper Petersen
Cc: Sofia Mulla Kølmel
Emne: SV: Opfølgning på telefonisk skarvsnak for lidt siden

Hej Jesper

Tak for din opfølgende mail. Vi har målt stærkt forhøjede fosforværdier i det, der på dit kort hedder skær 43 og 23, men endnu ikke i skær 41. Vores seneste målinger er dog mere end 1 år gamle, så tingene kan have udviklet sig siden da. Jeg har tidligere fundet et udløb fra skær 41 mod øst, så hvis skarverne også begynder at ”berige” dette skær, vil jeg anse det for sandsynligt, at forureningen spreder sig yderligere. Derfor har vi ikke haft indvendinger mod kommunens ”skræmmekampagne”, men dog en vis betænkelighed. For hvis skarverne fx i stedet flytter til den nordlige del af mosen omkring Tyvekrog, hvor de bedste vandinsektsøer findes, så har vi skudt os selv i foden. Så vi vil følge sagen i vores løbende dialog med kommunen.

Det er naturligt nok, at der er højere næringsværdier i kanten af højmosen end inde midt på den pga. næringspåvirkning fra randarealerne. Vandbillesøerne i Tyvekrog ligger jo inde på mosen, hvorimod skærene nord for glasværket ligger i kanten (da kantzonen er rykket ud pga. opfyldningerne), så umiddelbart tror jeg heller ikke, at der er det helt store potentiale for de mest krævende vandinsekter i det område (kantzonen). Vi ser meget gerne, at hættemågen igen bliver fast indbygger i tørveskær i kanten af mosen. Som du også er inde på, er en hættemågekoloni jo identisk med masser af andet liv. Hvis skarven for alvor slår sig ned i mosen (fx med en ynglekoloni), vil det modsatte være tilfældet omkring kolonien pga. den store mængde næring, som fuglene flytter ind fra fourageringsområderne. Jeg mener i øvrigt også, at der var en hættemågekoloni under etablering i skær 27 – 28 for 3 år siden, men den blev sandsynligvis opgivet undervejs. Hættemågerne er formentlig udfordret af undslupne mink. Vi har tidligere forsynet Holmegaard Gods med minkfælder, men jeg kender ikke til status for bekæmpelsen.

Venlig hilsen

Torben Hviid
Biolog | Storstrøm
+45 72 54 32 60 | +45 22 49 65 94 | tohvi@nst.dk

Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen | Hannenovvej 22 | 4800 Nykøbing F | Tlf. +45 72 54 30 00 | nst@nst.dk | www.naturstyrelsen.dk