Nemmere at skyde skarver, end løse miljøproblemer

PRESSEMEDDELELSE, fredag 20. april 2018:

Sidste år blev skarverne bortjaget fra deres måske vigtigste leveområde i Danmark i 7.000 år. Og nu søges der dispensation til at nedskyde alle skarver i Næstved Havn. Begge udryddelseskampagner savner fagligt belæg.

Sydsjællands Ørredfond, der har ansøgt Naturstyrelsen om lov til at skyde skarverne i Næstved Havn, vedgår, at andre faktorer er mere skadelige for Susåens fiskeliv end skarver.

Men vanskeligere at gøre noget ved.

Spurgt om hvor mange ørreder skarverne i Næstved Havn æder, svarer Ørredfondens formand, Søren Grothe Petersen:

”Det har vi ikke nogen idé om. Vi ved bare, at skarverne i den her tid plejer at jage i flok. De komme ude fra kanalen og driver så fiskene ind i et hjørne i havnen, hvor de ikke kan flygte, og så går skarverne løs på dem.”

Burde I ikke få undersøgt problemets reelle omfang bedre?

”Nej, det behøver vi ikke. Fordi vi kan se, hvor mange skarver, der gør det her nede i fjorden. Og hvor mange der er blevet skudt ude i fjordens fredningsbæltet, så det tyder på, at der er rigtig mange. Desuden er det uden for vores økonomiske muligheder at betale for en undersøgelse. Vi véd bare, hvor mange skarver, der er og at der ikke er så mange ørreder i Susåen som der burde være.”

Oplever I, at der er færre ørreder i disse år i Susåen?

”Der har aldrig være rigtig mange ørreder i Susåen. For skarverne er ikke det eneste problem vi har her.”

Ørrefondens formand fremhæve de mange fiskegarn i Karrebæk Fjord. Samt fjordens generelle miljøtilstand, der ikke er god, som skadelige for ørrederne.

Hvad hvis det som sædvandlig er landbruget, der skaber problemerne for Susåens ørreder og andre fisk, skyder man så ikke på de forkerte og dem, der bare er nemmest at skyde ned?

”Det er da korrekt at landbruget skader med bl.a. kvælstofudledning.”

Hvad med den her såkaldte oprensning af Susåen to gange om året, hvor plantevækst m.m. borgraves for at sikre landbruget effektiv dræning af lavtliggende jorde, der aldrig skulle have været opdyrket. Ville de ikke gavne fiskelivet væsentligt mere end nedskydning af skarver, hvis man stoppede eller begrænsede den?

”Det er helt givet, at det ville være en god hjælp at fjerne grødeskæringen. Og det ville også være en stor hjælp, hvis vi fik restaureret Susåen. Et omløb ved Holløse Mølle (ensbetydende med forbedret passage for optrækkende ørreder. Red.) som Næstved Kommune oprindeligt har foreslået og planlagt – så vi fik fjernet opstemninger – det havde været nummer et. Men der er jo andre interesser.”

Så det er nemmere at skyde skarverne, ikke?

”Ja, det kan vi godt sige.”

Hvad med alle de mennesker, der mister muligheden for at se en smuk fugl og få en spændende og livskraftig naturoplevelse helt inde midt i byen, når skarven fisker?

”Jeg ved ikke hvor naturkraftig dén naturoplevelse er. Men så kan man jo se dem andre steder. Der er ikke nogen, der siger, at de absolut skal være her inde i Næstved Havn. De kan være andre steder, ude ved kyster og så videre.

Nu blev de sidste år fordrevet fra en af deres vigtigste lokalitet lokaliteter, i Holmegaard Mose. Hvad synes du om det?

”Hvis man har haft behov for det, så synes jeg det er helt i orden.”

Hvor skal de så være?

”Ja, de kan bl.a. være ude på Holsteinsborg Nor, dér har de jo holdt til.”

Danmarks skarvbestand har været for nedadgående i mange år. Bestanden nåede et naturligt leje på ca.40.000 for ca. 30 år siden. I 1990 gik der for alvor politik i skarven, idet folketingets borgerlige partier ønskede bestande drastisk reduceret. Man mente, at skarven ville fortsætte sit stejle vækstkurve. I virkeligheden var den toppet, sås det i de følgende år. Da det i 1990 kom frem, at danske fjernvarmeværker årligt fyrede med fisk(eolie) for at omgå en afgift på fossil olie, svarende til hvad landets skarvbestand åd på over 100 år, blev de drastiske bekæmpelsesplaner stillet i bero.

Siden 1994 er æggene i 2-3000 skarvreder årligt blevet forhindret i at klække. Miljøminister Esben Lunde Larsen m.fl. arbejder på at få udvidet bekæmpelsen af skarven.

Skarver slås om fiskeaffald (Foto: Bo Tureby)

Skarv med fiskeaffald (Foto: Bo Tureby)