Høj pris for bedre natur i Holmegaard Mose

Pengestyrede lappeløsninger må udskiftes med biologisk sammenhæng og retssikkerhed for naturen

Det var tophistorie på Naturstyrelsens hjemmeside 19. december at rydningen af titusindvis af træer i Sjællands største mose nu er afsluttet i et, meget dyrt, forsøg på at genskabe den gamle højmose.

Selv om det selvfølgeligt er godt, at bevare eller genskabe naturen i Holmegaard Mose-området (HMO) i Sydsjælland, så er der desværre god grund til at dæmpe den aktuelle begejstring. For de senere års intensiverede naturgenopretning og naturfredning i et af Danmarks mest bevaringsværdige naturområder er i høj grad (naturødelæggende) “business as usual”.

Lige under den polerede naturbeskyttelses-overflade tegner sig således det samme problemfyldte billede, der har skadet det 20 km2 store naturområde i mere end et århundrede.  Kun et opgør med dette giver dybest set mening, alt andet er “blot underholdning ved Titanics undergang”.

Mens undertegnede fra 1997-2000 var en af de bærende kræfter i Naturfredningsforeningens  (DNs) Mosegruppe var en helhedsbaseret naturfredningsidé på bordet.  Det var bl.a. mit forslag, at DN ikke stirrede sig blind på hvad der så gennemførligt ud i forhold til den daværende politiske/økonomiske realitet, men i stedet arbejdede visionært ud fra naturens virkelighed.  Samt i offentligheden skabte interesse og forståelse for mosens unikke natur

Det blev, ikke overraskende, den modsatte strategi, som blev valgt. “Lappeløsninger, det eneste realistiske”, som DN-mosegruppens leder igennem de sidste 12 år, Rune Larsen, kort formulerede det, helt i overensstemmelse med holdningen i DNs ledelse i København.

Denne rigt afprøvede laveste fællesnævner-strategi er godt igang med at sejre ad helvede til.  Overfladisk set har modellen skabt flere naturforbedringer. Men reelt er det 1 skridt frem og 2 tilbage. Dels fordi vigtige naturbeskyttelsestiltag nu umuliggøres. Og fordi DN m.fl. uklogt har spillet en række stærke kort af hånde.

Eksempelvis har lokale fugle- og naturinteresserede over de sidste knapt 40 år detaljeret registreret områdets natur inklusiv ejeres og myndigheders  ulovlige forvaltning, der siden 1979 har været omfattet af den generelle beskyttelse af vådområder samt EU, idet 19km2 siden 1983 har haft status af europæisk fuglebeskyttelsesområde.

Rydningen af birkeskoven i Holmegaard Mose koster danske skatteborgere 4 millioner kr. og EU lige så meget.  Disse 8 millioner kr., der kunne have været anvendt langt bedre, er blot en mindre del af den alt for høje betaling moseejere og deres indflydelsesrige forbindelser har indkasseret i de senere år ved hjælp af den forkerte strategi som myndigheder og dagsordensættende grønne foreninger med DN i spidsen har valgt.

Alt i alt har skatteborgerne foreløbigt betalt moseejerne over 20 millioner kroner til tvivlsom naturgenopretning. Og står det til DN og Naturstyrelsen er der mere “naturgenopretning” flere penge og på vej (til lodsejerne)

Anders Fogh Rasmussen spillede en central rolle i amputeringen af DNs første Holmegaard Mose-fredningssag fra 1978-1987. Her ses han på besigtigelse i Mosen i juni 1986 i sin egenskab af Venstres vigtigste medlem af Overfredningsnævnet. Magtens skrivebord er for en kort stund udskiftet med et par til lejligheden nyindkøbte gummistøvler.

Anders Fogh Rasmussen spillede igen en central naturpolitisk rolle, da Folketinget i 2005 – med mindst 32 års forsinkelse – afsatte 1000 millioner kr. (kaldet “miljømilliarden”) især til såkaldt naturgenopretning af lavtliggende landbrugsjorde, ved hjælp af konsensus med, og økonomisk kompensation til, jordejerne. Endnu en snu manøvre fra liberale kræfter, der sjældent har gavnet naturen.

Foto: Orla Høegh. Copyright HMK.

Hovedproblemerne er, kort fortalt:

En af Danmarks fuglerigeste søer, Gødstrup Sø, blev i 2003 omdannet til et såkaldt VMP II-projekt. Lodsejerne blev forgyldt med over 3 millioner kroner, til trods for at man 9 gange siden 1978 hensynsløst havde pumpet søen tør for vand midt i fuglenes yngletid, i mange tilfælde i strid med loven. For at maximere erstatningen arrangerede projektmagerne en unødvendig ødelæggelse af en af Danmarks mest bevaringsværdige naturskove, så skovens ejer, Gisselfeld, kunne tiltuske sig yderligere god tog vel 1 million kr. Naturskoven, der blev ofret i et speget magtspil, havde DN i årevis arbejdet på at få fredet, men valgte at holde gode miner til slet spil og i tavshed lade skoven ødelægge uden anden grund end penge og Gisselfelds samarbejde.

Oven i købet er VMP II-søprojektet blevet en katastrofe for søens mange ynglefugle, hvis unger går til grund på grund af for variende vandstand og blæst, begge dele problemer skabt af projektmagerne, der bla. ryddede alle søbassinets mange småskove, levende hegn m.m., som skabte både læ og perfekte redeskjul for vandfuglene.  Man ønskede en pompøs 1 gange 0,3 km stor søflade, som dannede en god baggrund da projektet blev indviet af Storstrøms amt i oktober 2004 med taler fra en række prominente personer, bl.a. DNs præsident. At søen blev en biologisk fælde for hundredevis af ynglende fugle, hvis yngel blev druknet, bagatelliseres af alle ansvarlige, inklusiv grønne foreninger som DN og Ornitologisk Forening (DOF).

Igen i år gik stort set al fugleyngel til grunde i den forkert designede Gødstrup Sø – for 3. år i træk.

I 2008 underskrev Gisselfeld og Holmegård en aftale med Skov- og Naturstyrelsen, der sikrede de to mosegodser 10 millioner skattekroner for at stoppe en del af den naturskadelige drift i strid med bl.a. EUs fuglebeskyttelsesdirektiv.

Også Broksø gods har i de senere år indgået økonomisk favorable aftaler for at ophøre med at drive  sine særligt lovbeskyttede landbrugs- og naturområder i uoverensstemmelse med bl.a. EU-lovgivningen.

Desværre indbefatter de mange millioner kr. kun meget få indgreb overfor de tre mosegodsers omfattende jagtforretning. Til trods for at skadevirkninger og lovbrud i forbindelse med udøvelsen af jagt er veldokumenteret.

Andre presserende naturbevarende tiltag, der er nedprioriterettil fordel for bl.a. de nævnte dyre og ikke primært naturbeskyttende, er f.eks. nedtagningen af en af 3½ km af Danmarks mest fejlplacerede højspændingslinieføringer. Samt etableringen af en ny landevej til erstatning for Rødebrovej, der i årevis har dræbt talrige fugle og dyr, bl.a. den sjældne mosehornugle,  i strid med EU-direktivet.

Og en mindre del af de over over 20 millioner kr. moseejerne har fået havde været bedre anvendt til forbedring af offentlighedens adgang til det spændende naturområde i form af regulering af stier, opsætning af fugletårne, orienteringstavler m.m. HMK udarbejde i 2008 en detaljeret plan til forbedret færdsel i forbindelse med Næstved Kommunes Grøn Plan-forslagsfase. Dog uden at kommunen har søsat et eneste af mosekomiteens forslag.

Et andet forbigået naturbeskyttelsesforhold er beskyttelsen af HMOs meget betydningsfulde naturskove, der er en af Danmarks aller mest truede naturtyper. I alt vurderes der at være 1-3 km2 ubeskyttet naturskov i HMO, dele af den særligt sjældne type, der kaldes gammel naturskov, måske endda urskov, der ellers anses for forsvundet i Danmark. HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN (HMK) er ved at lægge sidste hånd på den hidtil grundigste beskrivelse af disse oversete naturværdier som myndigheder, DN m.fl. dog blev grundig orienteret om allerede for omkring 20 år siden, men desværre har man undladt at arbejde for beskyttelsen af denne yderst truede naturtype, som mosegodserne siden midten af 1980’erne har skovet ødelæggende hårdt.

En anden akilleshæv ved den valgte naturstrategi er klimaforandringerne overflødiggørelse af  de over-åen-efter-vand-projekter som en mindre hær af entreprenører, embedsmænd, konsulenter m.fl. i det sidste ti-år har kastet sig ud i HMO med pionerprojeket fra Skjern å fra årtusindskiftet som forbillede.

Regnmønstrerne ændrer sig hastigt i disse år: Mere nedbør om vinteren, og somre med stadigt flere, og stadigt voldsommere, skybrud, som det sås i København i sommer. Ensbetydende med at det er fuldstændig udsigtsløs at drive intensivt landbrug på lavtliggende jorde som f.eks. Gisselfeld, Holmegård og Broksø godser har gjort siden 1960’serne til skade for en betragtelig del af Danmarks vandmiljø bade på land og til havs.

Ud af 36 år, hvor medlemmer af HMK har målt vandstanden i Susåen i HMO, kommer 8 af de 13 vådeste fra det sidste tiår. Grønne molboer er med andre ord ved at redde –ikke naturen – men et dødsdømte landbrug. På skatteborgernes, og, i sidste ende, også naturens regning.

Den rigtige naturstrategi er altså ikke at “naturgenoprette”, for naturen gør det selv, endda gratis, hvis den ellers får lov.

Det er faktisk lidt af en gåde hvordan foreninger som DN, DOF, der jo ønsker naturen det bedste, kan være så ukloge og blinde for naturens virkelighed. Forklaringen er formentlig, at man efter mange års opslidende naturbeskyttelsesarbejde har stirret sig blind på den økonomiske/politiske virkelighed.

Over åen efter vand: Den kunstige bugtning af Jydebækken (til et løb den aldrig har haft før) er Holmegaard Mose-området seneste molbo-naturgenopretningsprojekt. Hjertet i projektet er ikke naturbeskyttelse, som mange tror, men attraktiv skatteborgerfinansieret erstatning til bredejeren Holmegård gods, entreprenrfirmaet samt overflødige konsulenter og embedsmænd, der har tjent rigtig gode penge på slyngningen af åen. Et arbejde naturen ville have gjort selv, helt gratis, hvis man bare havde givet den lov.

Foto: Bo Tureby.

Efter et århundrede med hård dræning af Holmegaardmosens store opdyrkede områder mod øst og nordøst, der indbefatter Sydsjællands største sammenængende ferske engområde, er mosejorden sunket sammen “brændt af”, som det kaldes, ensbetydende med endnu mere håbløse udsigter for (korn)landbrugsdrift.

Det er således i bedste Fedtmule-stil når grønne naturfredere nu kommer farende med millioner af kroner og grønne glorier til jordejerne  – netop hvor naturen endelig har fået det retfærdige overtag.

Endnu et argument imod den omsiggribende “naturgenopretning” er den omstændighed, at der i HMO eksisterer en helt unik dokumentation af jordejeres og myndigheders mangeårige naturødelæggelser.  Beklageligvis slår fredningstrategien i HMO en streg over flere årtiers groft ulovlige og ødelæggende drift. Jordejerne er med ét forvandlet fra lovovertrædere og naturødelæggere til rene naturengle. (Eksempelvis modtog godsejer på Holmegård og mangeårig stridomsust overdirektør på Gisselfeld, Christian Danneskiold-Lassen i efteråret en pris som Danmarks mest miljøvenlige landmænd anno 2011 bl.a. pga. sin indsats for at bevare Holmegaard Moses natur!)

DN blev i 1990’erne sat ind i den unikke dokumentation af de talrige lovovertrædelser, men ønskede ikke at forfølge det veldokumenterede spor. Man var bange for at ødelægge det gode samarbejdsklima i Naturklagenævnet, som man formulerede det. Reelt var man bange for mere en det. Formentlig ønskede naturens selvudråbte advokat for alt i verden ikke et juridisk opgør med nogle af Danmarks mest magtfulde godsejerkredse, som bl.a. Broksø, der i årevis har plejet tæt venskab med partiet Venstres top.

Beslutning om ikke at udnytte retssystemet til at forsvare HMOs natur er endnu et selvmål af “naturens vagthund”, DN.

HMK afleverede i 2008 en overfladisk beskrivelse på 178 sider til EU-Kommissionen om de mange naturskadelige og ulovlige tiltag i HMO siden det blev udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde, med en opfordring til at EU anlagde sag mod Danmark for i et kvart århundrede groft at have svigtet sine fuglebeskyttelsesforpligtelser. Denne sag er uafsluttet. Ligesom HMKs arbejde med at få rejst separate retssager ved de danske domstole.

Dokumentationen af de mange lovbrud, der er uden sidestykke i Danmark, burde interesserer både DN, EU og danske advokatkontorer. Var et privat firmas retsbeskyttelse blevet krænket blot en brøkdel så groft som naturen i HMO var der øjeblikkeligt blevet ført rettsager som den lovbrydende part ville have tabt

Til sidst: Intet er i disse tider vigtigere end at skabt et positivt forhold til naturen, inklusiv få harmoniseret de kaosskabende økonomiske kræfter, der udgår fra verdens moderne industrisamfund. Før 2008, hvor Danmark, ifølge den daværende økonomiministers ord, var så rigt, at vi var tæt på at kunne købe hele verden, var det vanskeligere at se dette alvorlige problem tydeligt. Men siden “den internationale økonomiske krise” (som Anders Fogh Rasmussen yndede at sige efter at Danmark ramtes af økonomisk nedgang i 2008) har ramt verden, burde dette hidtil ignorerede problem stå klart for enhver. Det er værd at minde om, at vi kun har set toppen af isbjerget, ifølge flere økonomiske eksperter.

Det er endnu et kæmpeproblem, at naturgenopretningen i HMO kritikløst har lagt sig fladt ned på maven overfor de samfunds- og naturødelæggende økonomiske kræfter; et problem, der ikke isolerer sig til HMO, men gennemsyrer al tidens populære “naturgenopretning”. Også det bør hurtigst muligt laves om.

Læs også artiklen “Meget mere birkeskovsfældning på vej “

(21. december 2011)