DN-uenighed om uenighed (2004)

Offentlig debat mellem DN-Mosegruppens formand, Rune Larsen, og Jesper Petersen, Mosekomiteens talsmand.

Nedenstående tre læserindlæg blev trykt i Næstved Tidende hhv. 19/20. juni, 24. juni og 26. maj 2004.

Ugler i Mosen  

DNs fredningssag nr.2 for Holmegaard Mose er en visionsløs lappeløsning og ”naturforretning”, frem for der femstjernede naturprojekt det burde være

I 1997 var jeg en hoveddrivkraft bag oprettelsen af naturfredningsforeningens ”mosegruppe”, skabt for at få naturen i Holmegaard Mose-området bedre beskyttet.

Efter 2½ år og en lang række møder m.m. fik jeg imidlertid i foråret 2000 silkesnoren.

Ifølge DN-lokakomitéformand, Rune Larsen, samt Thorbjørn Stoltze, havde Gisselfeld krævet, at jeg ikke sad med ved bordet, når DN drøftede naturbeskyttelse med godset.

DN-Københavns nye chef på sagen, Bo Håkansson, havde samtidig meddelt Rune Larsen, at jeg heller ikke skulle deltage i de kommende møder med Storstrøms amt.

”Embedsmændene vil se rødt”, havde Håkansson forklaret Rune Larsen.

14. april 2000 deltog jeg i mit næstsidste mosegruppemøde, hvis anden halvdel vi havde henlagt til højmosen nedenfor Fensmark Skov.

Chokeret over DNs beslutning bad jeg om at høre mine fire mosekollegers holdning til sagen (ud over Rune Larsen og Thorbjørn Stoltze, Steffen Flindt og Poul Erik Andersen), hvilket imidlertid viste sig svært og kun medførte larmende tavshed og sænkede blikke. Kun Thorbjørn Stoltze udtrykte sig afslappet: ”Hvad skal vi gøre; Gisselfeld nægter at have noget med DN at gøre, hvis dit navn optræder. Vi er nødt til at være realistiske.”

”Nu véd jeg, hvordan jøderne må have følt det under 2. verdenskrig”, bemærkede jeg.

For dem, der endnu ikke har gennemskuet at der er ”ugler i mosen” – endda rigtig mange ugler – skal jeg skal oplyse, at DNs beskæmmende adfærd overfor mig først og fremmest er et svigt overfor mosens natur og foreningens parole om at man er ”naturens vagthund” og ”naturens advokat”.

Da DN lod sig presse til at fjerne mig fra fredningsarbejdet fik man i første omgang elimineret dén, der har indsigt i de sidste 32½ år, samt – ikke mindst – til mindste detalje har viden og dokumentation om de omfattende naturødelæggelser og lovbrud som lodsejere og myndigheder igennem mange år har begået i mosen. Et arbejde på 2-3 årsværk. Uden den viden jeg med møje og besvær har indsamlet – og som hverken DN eller myndighederne vil røre med en ildtang, fordi det truer deres positioner og/eller kræver mere engagement end en konfliktsky naturfredningsforening ønsker at bidrage med – foregår al naturbeskyttelse udefra en underdanig samarbejdsholdning, der ikke har en kinamands chance for at medføre noget grundlæggende godt for naturen. Aller højst vil man få gennemført lokale naturforbedringer på bekostning af helheden, og mod at ejerne på den ene eller anden måde sikres attraktive kompensationer.

De erstatninger m.m. DN forsøger at overtale og formidle moseejerne med skal typisk skaffes ved et andet sted i Danmark (eller f.eks. i de nye, naturrige østeuropæiske EU-lande) at ødelægge 10 gange så meget natur som det, DN ønsker naturvenligt forvaltet i mosen.

DNs fredningssag har desværre været forkert tænkt fra starten af, på samme måde som VMP II-projektet i Gødstrup Sø, der kommer til at koste skatteborgerne adskillige millioner kr., men som i princippet kunne have været realiseret gratis hvis DN havde turet leve op til sin selvudnævnte rolle som ”naturens vagthund” –  samtidig med at man havde beskyttet naturen bedre end i dag.

En kreds af lokale naturvenner er ved at starte en større oplysningskampagne om hele den 1.900 hektar store EF-fuglebeskyttelseslokalitet nr.91, som Holmegaard Mose, Gødstrup Sø m.m. er en del af.

Aktuelt er de sidste 20 års mange naturødelæggende lovbrud i det store naturområde indbragt for EU-kommissionen/domstolen med krav om at det tillægges opsættende virkning på fredningssagen.

I brev af 1. april i år til Fredningsnævnet hedder det således:

”Det er vor opfattelse, at Fredningsnævnet – inden man afsiger kendelse i den aktuelle fredningssag – er nødt til at forholde sig til de grove og systematiske lovbrud, der er sket i moseområdet siden den første fredningssag blev rejst i december 1978, og siden området fik særlig EU-beskyttelsesstatus i 1983. Ellers ville fredningssagen så at sige bygge på en sump af lovbrud og ulovlige naturforringelsestiltag.”

”Gammelt Mosevand”

Under overskriften ”Gammelt mosevand” svarede Mosegruppens nye primus motor, Rune Larsen, den 24. juni 2004 nedenstående i Næstved Tidende:

”Danmarks Naturfredningsforenings (DN) lokalkomiteer i området omkring Holmegaard Mose har for snart flere år siden dannet en såkaldt ”Mosegruppe” hovedsagligt bestående af medlemmer fra kommunerne omkring Holmegaard Mose. Dannelsen af gruppen skete efter sammenbruddet i den forrige Mosegruppe som Jesper Petersen (JP) refererer til i sit synspunkt bragt her i avisen 19. juni.

Det er rigtigt, som JP skriver, at både lodsejerne og myndighederne (også DN) havde problemer med at samarbejde med ham, men det var endnu mere problematisk, at vi også internt i gruppen havde samarbejdsproblemer med JP. Han havde nogle holdninger, som vi andre ikke kunne forenes med. Derfor valgte vi at fortsætte samarbejdet i den nye ”DNs Mosegruppe” – uden JP – så enkelt er det!

JP beskriver sig selv som fuldstændig uundværlig i det nuværende arbejde med at finde en løsning på problemerne i mosen.

Jeg mener, at den naturfaglige og tekniske ekspertise absolut er til rådighed i planlægningen og forberedelserne til den nye fredning. Det er naturligvis professionelle ingeniører, biologer og arkæologer, som står for dette arbejde. Konsulentfirmaet COWI er blevet hyret af DN til at skrive en rapport, for at skaffe det fornødne grundlag for den nye fredning.

Derudover har Kulturarvstyrelsen også skrevet en rapport, som beskriver de arkæologiske værdier i mosen. Det har derfor mindre betydning om JPs fugletælleri i den store sammenhæng bidrager til projektet.

DN forsøger i dialog med myndighederne og på grundlag af rapporterne at forhandle en ny fredning på plads. Jeg tror vi finder en fornuftig løsning på nogle af mosens problemer, og jeg ser frem til at planter og dyr i mosen får mere vand. I mange år er mosen blevet drænet for vand, og desværre er tilstanden meget kritisk.

Hvis det ikke denne gang lykkes at skabe nogle muligheder for begrænsning for af afvandingen, vil den helt enestående natur og kulturarv, som findes i mosen tørre ind, og er ikke til at redde nogensinde.

I sidste ende er det Fredningsnævnet for Storstrøms Amt, der afgør fredningen, og eventuelle erstatninger og økonomiske konsekvenser er helt udenfor DNs regi.

Rune Larsen, formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i Holmegård Kommune.”

”Naturlig, sund uenighed”

Mosehjemmesidens redaktion har sakset de to ovenstående meningsudvekslinger sammen med nedenstående artikel fra Dagbladet; også fra 2004, helt præcist den 26. maj.

Overskriften lyder ”Naturlig uenighed”. Artiklen beretter om modstanden i visse dele af Danmarks Naturfredningsforening mod planerne om fredning af naturområder ved Susåen, Broksø og Spragelselille. Agronom Rikke Lundsgaard, er citeret for at sig, at ”det ville være underligt, hvis vi var enige om alting. Naturfredningsforeningen har 140.000 medlemmer, så selvfølgelig er der nogle, der har andre holdninger end den officielle”

Rikke Lundsgaard pointerede i avisartiklen, at den overraskende fredningsmodstand, som formanden for DNs lokalkomité i Suså, Bent Kristensen, tidligere i maj 2004 luftede i Dagbladet, ”kan være med til at styrke dialogen i de lokale afdelinger af DN.”

I den forbindelse gjorde DN-agronomen opmærksom på nye alternativer til fredning; ”nye landbrugstilskud, som i højere grad tilgodeser landmænd, der passer på naturen.”

Når vi her på Mosekomiteens hjemmeside medtager ovenstående er det dels for at sætte Rune Larsens ikke definerede samarbejdsproblemer med Jesper Petersen i relief, dels for at sætte hele mosenaturbeskyttelsesarbejdet – med de mange skjulte dagsordener og særinteresser – lidt i perspektiv.

Bemærk i øvrigt de mange oplysninger i Jesper Petersens indlæg ”Ugler i Mosen” som Rune Larsen undlader at kommentere.

Og lad os til aller sidst sidst henlede opmærksomheden på de store problemer, der fortsat eksisterer i Mosen, f.eks. problemerne skabt af VMP II-projektet i Gødstrup Sø –  opstået til trods for tilstedeværelse af alle Rune Larsens såkaldte professionelle eksperter.

Læs selv i kapitlet ”Gødstrup Sø” hvordan ”højt kvalificerede fagfolk” – inklusiv DN, myndigheder og pengebegærlige ejere – har skabt alvorlige problem for naturen her. 

(April 2008)