Mosekomiteen gentager appel til ejere og myndigheder:

Et af HMOs tranepar fotograferet af Bo Tureby i morgendis ved Svenskevejen sidst i maj 2007. Bemærk højspændingslinieføringen i baggrunden som skal fjernes, fordi de udgør en kollisionsrisiko for bl.a. traner – ikke mindst under vejrforhold som på Bo Turebys billede her. 

I marts appelllerede HOLMEGAARD MOSE KOMITEEMN (HMK) til miljøministeren om at midlertidigt at stoppe den problematiske naturgenopretning af Holmegaard Moses højmoserester i form af fældningen af titusindvis af birketræer, fordi  fældningsarbejdet og bortfjernelsen af de mange træer er ekstremt forstyrrende for alle mosens dyr og fugle.

Blandt andet  for en af moseområdets aller sjældneste ynglefugle, tranen, der i de sidste godt og vel 30 år har forsøgt at yngle i området. De første mange år med 1 par. Siden 2007 har to par årligt gjort yngleforsøg. Kun få gange er det lykkedes mosens traner at opfostre unger. I 2008 og 2009 fik et af mosens tranpar een unge.  Sidste år fik ét tranepar 2 unger.Tilbage i 1999 fik et par traner muligvis een unge på vingerne.

I år formodes mindst et par traner at ruge netop nu i Holmegaard Mose-området (HMO). HMK følger fuglene på stor afstand for at undgå at forstyrre dem, derfor kender artens helt præcise ynglestatus i år ikke.

Det meget voldsomme  ”naturgenopretningsarbejde” i Holmegaard Mose er heldigvis blevet indstillet frem til august. Men traner og andre fugle trues desværre af andre forstyrrelser, der har spoleret bl.a. tranernes yngleforsøg flere gange siden 1979 eller 1980, hvor arten formentlig forsøgte at yngle i HMO første gang.

Bukkejagten foregår netop som mosens mange dyr og fugle yngle og har brug for aller mest fred. Her mosens eneste overlevende tranunger i 2009. Foto: Clausjannic Labuz, 19. maj.

Yderst forstyrrende er således bl.a bukkejagten, der  går ind om få dage og drives meget intensivt i Holmegaard Mose-området (HMO) frem til midten af juli – netop som mosens fugle og dyr har aller mest brug for fred.

Af Danmarks ca. 75 par ynglende traner huser HMO 1-2 par af landets aller mest oprindelige ynglepar i nyere tid. Og netop nu, hvor bukkejægerne vrimler ud i naturen,  er Danmarks sjældne traner aller mest sårbare og har brug for mest mulig fred.

i ”Status for danske fuglelokaliteter”, udgivet i 1985, skriver Tommy Dybbro:

”En fredning af samtlige endnu ikke fredede ynglelokaliteter (for trane) bør ubetinget finde sted. Der må desuden tages skridt til en regulering af den menneskelige færdsel i yngletiden, så der sikres den fornødne ro, hvilket er en forudsætning for artens fortsatte ynglemuligheder i landet.”

I en artikel i Ornitologisk Forenings videnskabelige tidsskrift i 2008, der for første gang behandler de danske tranens yngleforhold systematisk, skriver artiklens forfatter, Jesper Tofft:

”Trane forlader reden mens indtrængeren stadig er flere hundrede meter fra den. Fordi de fleste danske traner yngler i ret utilgængelige og/eller beskyttede områder (reservater o.lign.), er de dog nogenlunde beskyttede mod forstyrrelser. Det gælder dog ikke alle par, og vores viden om menneskelige forstyrrelsers indflydelse på ynglesucces i Danmark er nærmest ikke eksisterende. Der er dog næppe tvivl om, at det kan være et reelt problem nogle steder, f.eks. i forbindelse med bukkejagten, hvor jægern står på post i flere timer. En foreløbig anbefaling vedr. bukkejagt kunne være at udskyde den til efter 10. juni nær formodede redeområder.”

I 2007, hvor der for første gang blev konstateret trane rugende i HMO, sås en fugl på reden sidste gang 12. maj, og ingen unge eller unger sås efterfølgende dette år.  Formentlig blev tranerne dette år – igen – forstyrret af bukkejægere. Det nærmeste skydetårn befandt sig således kun ca. 100 meter fra tranereden.

Udover at bukkejagten foregår på det værst tænkelig tidspunkt er antallet af bukkejægere i HMO  samtidig rekordhøjt.

I 2009 registrerede HMK en stor del af skydetårne, skydestiger/hochsitz. Knap 150 optalte komite-medlemmer, men optællingen var ikke total. Det samlede antal skydetårne anslå til at være på ca. 200, og da eet tårn i mange tilfælde anvendes af flere jægere igennem bukkejagtsæsonen, er det realistisk at anslå, at flere hundrede bukkejægere forstyrrer HMOs sårbare fugle- og dyreliv på det værst tænkelige tidspunkt fra midten af maj til midten af juli.

I 2007 stod en gruppe fornuftige jægere frem og appellerede til at bukkejagten blev stoppet. Med det argument, at de stærkesteog ældste bukke med de flotteste gevirer/opsatser bortskydes, og dermed også den bedste arvemasse.  Sidste år konstateredes en sygdom – der i årevis har decimeret rådyrbestanden på Fyn – spredt til Sjælland. Måske et tegn på det genetisk ukloge ved den stadig mere populære bukkejagt om foråret, hvor jægere i timevis sidder på lur og effektivt udvælger de største og stærkeste bukke med de største gevirer til trofæsamlingen og den indbyrdes konkurrence om at blive indehaver at det største trofæ.

Peter Zobel, der går på jagt på Gisselfelds jorde, er såvidt vides fortsat ejer af Danmarks største og højst præmierede rådyropsats. Ifølge en kilde tæt på ham skabt ved at fodre rådyrene i skove tilhørende forsikringsselskabet Codan – som han i årevis var direktør for – med hormoner. Jo, bukkejagt er i sandhed en macho-sport med tendens til at trampe omgivelserne ned!

Ud over at bukkejagten er skadelig for HMOs fugle- og dyreliv foregår den i mange tilfælde også i strid med loven. HMK gjorde således for 2 år siden myndighederne/miljøministeren opmærksom på at mange af moseområdets cirka 200 skydetårne er opstillet ulovligt. HMK har i alt to skriftlige henvendelser til MM gjort opmærskom på de mange lovbrud, og samtidig opfordret MM til at få udarbejdet en samlet forvaltningsplan for HMO, inkl. en markant begrænsning af den naturødelæggende og ulovlige jagt, fremfor alene at arbejde med de lodsejer-venlige og ekstremt dyre ”naturgenopretnings”-projekter, der har oversvømmet HMO siden 2003, hvor Gødstrup Sø blev omdannet til et dybt problematisk VMP II-projekt.  Desværre er HMKs appeller foreløbigt faldet for døve ører. Vi håber, at MM vågner op og vi undgår at skulle politianmelde de snesevis af ulovlige skydetårne.

Også for at undgå at belaste det i forvejen overbelastede politi har HMK i dag skrevet til HMOs 3 altdominerende jordejere, de tre godser Holmegård, Gisselfeld og Broksø og bl.a. spurgt dem hvad der skal til for at de opgiver deres økonomisk lukrative, men desværre naturskadelige, jagtinteresser.

Endelig har HMK overfor MM, Naturstyrelsen samt Næstved og Faxe Kommune gentaget sine opfordringer til at få reguleret færdslen i HMO, jævnfør HMKs færdselsplan fra 2008. Læs også mere om denne og de mange uløste problemer med færdsel i HMO på HMKs hjemmeside www.holmegaardmose.dk

Se også HMKs brev af 3. marts om forstyrrende naturgenopretning i Holmegaard Mose her, samt artikel om den naturskadelige jagt i HMO fra 16. maj 2009 her.

Traneungen 19. maj. Foto: Clausjannic Labuz.