Driver heksejagt på krager og skader

Industrilandbrug og jægere har skabt større problemer end dem kragefuglene anklages for at stå bag

12. APRIL 2016:Til trods for at Gisselfeld driver noget af landets mest natur- og miljøskadelige landbrug, offentliggjorde Naturstyrelsens blad til jagttegnsløsere, ”Vildtinformation”, for fire år siden en rosenrød artikel om godsets nye biotopplaner og vildtpleje, indbefattende omfattende regulering af krager og skader.

Godsforvalter Jens Risom roste i vanlig stil sigselv og godsets biotopplaner. Succesfulde, takket være, som han udtrykte det, ”en kompromisløs indsats” fra godsets side.

”Krager er i stand til at gøre meget stor skade på hønsefuglenes yngel. Derfor er det helt afgørende, at vi går til kragerne, hvis biotopplanen skal have lov at virke. Vi kunne få endnu flere agerhøns på vingerne, hvis perioden, hvor krager må bekæmpes, blev længere” udtalte Jens Risom, endvidere og understregede, at ”jagten er en meget vigtig del af forretningen her på godset, og når vi investerer i vildtbiotoper, så er det for at få maksimalt udbytte.”

Gisselfeld ville uden sammenligning have haft mange flere ynglende agerhøns og andre fuglearter, hvis godsets kemiske og giftige landbrugsdrift på dets ca.10 km² agerjorder var blevet omlagt til økologisk drift, som det var planlagt i midten af 1990’erne, men som bl.a. Jens Risom var med til aktivt at sætte en stopper for.

Læs mere om Gisselfelds natur- og miljøskadelige landbrug via link her: http://gisselfeld.com/Gisselfeld.com/profit%20mod%20oekologi.htm

577 krager og 145 husskader har godsets vildtpleje reguleret bort siden 2010. Og i de forudgående år formentlig endnu flere. Ensbetydende med store forstyrrelser bl.a. i Porsmosen, den østlige del af EU-fuglebeskyttelsesområde nr.91, hvor Gisselfelds har bygget permanente skjul til godsets bekæmpelse af krager.

Dog er det kun en del af alle Gisselfelds 722 regulerede kragefugle fra 2010-15, der er ombragt i Porsmosen, for bekæmpelsen foregår flere andre steder på godsets store jordtilliggender.

FORDREJEDE ARGUMENTER: Broksø ansøgte 27. april  – midt i fuglenes ynglesæson – 2011 Naturstyrelsen om lov til at skyde gråkrager med argumentet, at kragerne truede et af moseområdets ynglende tranepar. Se brev ovenfor.

Imidlertid kommer den største trussel mod den sjældne trane – der har forsøgt at yngle i moseområdet siden 1979, og i 2009 for første gang havde held med at klække en unge – fra Broksø selv, f.eks. via omfattende kommerciel bukkejagt, der forstyrrer en lang række ynglefugle fra sidst i april og hele fuglenes ynglesæson ud. Ligesom beskydning af krager bortjager mange rugende fugle.

Ydermere forårsager godsernes kommercielle jagt, incl. den omfattende udsætning og opfordring af de såkaldte skydefugle, rotteplager i naturen, hvor rotter førhen ikke fandtes. Forår og forsommer slår jægernes rotter sig på fugleæg og –unger. Og når rotterne bekæmpes med gift forårsager de sekundærforgiftninger for de vilde rovdyr og ådselædere.

Ulovlig bekæmpelse af duehøg, der er veldokumenteret i Holmegaard Mose-området, ligesom i en stor del af det øvrige Danmark, fjerner en af kragefuglenes få naturlige fjender, der regulerer bestanden uden omfattende forstyrrelser for det øvrige fugleliv, modsat jægernes skyderier. I områder med faste ynglepar af duehøg er kragefuglene markant mindre dominerende især i yngletiden, hvor duehøgene skal skaffe ekstra mad til ungerne. Op til 20 procents af duehøgens føde udgøres af kragefugle. Ca. 40 procent er duer.

På grund af godsernes kommercielle jagtforretning er den naturlige regulator af kragefugle, duehøgen, uønsket, idet man frygter at høgen slår sig på vrimlen af halvtamme, kornfede fasaner og andre skydefugle.

Læs mere om jægernes stigmatisering af kragefuglene i Ornitologisk Forenings lokalblad her.