Ødelæggelse og naturgenopretning hånd i hånd

af Jesper Petersen. Fotos: Bo Tureby og Jesper Petersen

Til højre: Naturgenopretning. Til venstre: naturødelæggelse.  Sådan er den absurde virkelighed i det åbne land, hvor penge og ejerforhold – ikke biologisk bæredygtighed – sætter dagsordenen.

Folketinget afsatte i 2005 rekordbeløbet 1 milliard kroner til genopretning af tidligere tiders drænede søer, moser og enge, udrettede åer m.m. Yderligere flere hundrede millioner er siden bevilget. Men trods de mange penge plages naturen fortsat af ødelæggelse. Og mange naturgenopretningsprojekter mangler biologisk og samfundsmæssig sammenhængskraft.

Netop i disse dage er det sydsjællandske gods Gisselfeld eksempelvis igang med et større afvandingsprojekt, hvor livgivende vand drænes ud af en håndfuld søer på godsets jorde lidt nordøst for landsbyen Gødstrup. Vådområderne, hvoraf det største er omkring en kvart hektar, skal genopdyrkes. En stor gravco begyndte en uge inde i februar 2011 at grave en dyb, flere hundrede meter lang centralrende, hvor sorte plasikdrænrør, med en diameter på 20 cm., skal graves ned, og i fremtiden bortdræne søvandet.

I flere dage har den store gravemaskine arbejdet for at gennembryde en naturlige højderyg i landskabet, så det nye store drænsystem kan nedlægges med det rette fald. Opgravningen af flere hundrede tons jord har skabt høje og lange jordvolde. Foto fra februar 2011.

Ud over at afvandingsprojektet muligvis er en overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 3 – og er ved at blive undersøgt af Næstved Kommune og Naturstyrelsen – er det uforståeligt, når man tænker på tidens naturgenopretnings-trend.  I årtier har grønne organisationer, og seneste også politikere og folketing, prædiket genrejsning af vore mishandlede vådområder, hvis triste skæbne i  det sidste århundrede bl.a. berøvede Danmark sin forhenværende nationalfugl, storken, der blev erklæret uddød i 2008.

Ovenikøbet lancerede Gisselfeld  i 2005 en forkromet naturplan, hvormed det store god signalerede, at man i fremtiden ville forvalte naturen bedre end hidtil. I en artikel 15. september 2005 omtalte Dagbladet naturplanen samt en en række kurser om pleje af småsøer henvendt til landmænd. Indledningsvis lød det:

”Masser af landmænd har i de snere år søgt myndighederne om at få lov til at etablere en lille sø eller to på deres jord. Man skal selvfølgelig vide hvordan – og hvordan man efterfølgende passer søen, og det har man kunnet lære på Gisselfeld Kloster, godset kører i denne tid tre kurser om pleje af vandhuller samt naturplaner.”

Kigger man sig omkring i det dejlige bakkede landskab med skove, marker, enge og søer ved Gødstrupgård bliver Gisselfelds aktuelle afvandingsprojekt kun endnu mere uforståeligt.  Blot 1 km mod nordnordøst, i Hovmosen, der tilhører Gisselfeld, er der udarbejdet  et naturgenopretningsprojekt, finansieret af skatteborgerne. Ifølge planen skal  der udgraves  en 0,16 hektar stor sø samt udlægges ørredvenligt bundmateriale i Susåen samt udgraves nye bugtninger på åen. I Faxe Kommunes projektbeskrivelse hedder det bl.a.:

”Søen vil forbedre forholdene for krybdyr og padder i området. Ligesom visse engfugle kan nyde godt af en mindre lavvandet sø.”

Men hvorfor i himlens navn dog ødelægge en håndfuld naturlige søer, der allereder gavner padder, krybdyr og vandfugle, det ene sted, for at grave en ny lige ved siden af? De eneste, der åbentlyst har gavn af dette molboarbejde er pengeinstitutter, entreprenører og olieselskaber. Samt konsulentfirmaer, som f.eks. COWI, der i disse år spinder guld på “naturgenopretnings”-bølgen. For natur og samfund er der i høj grad tale om tragikomisk dobbeltarbejde.

Den åbenbare mangel på sammenhængskraft bliver ikke mindre hvis man retter blikket mod vest. Under en kilometer borte begynder Gødstrupsøen, som ejerne for knap 10 år siden sagde ja til at få omdannet til et såkaldt VMP II-projekt, mod til gengæld at få 3 millioner skattekroner i erstatning. Ud af Gødstrupsøens 13 lodejere er Gisselfeld den altdominerende. Store pengebeløb var også her den bestemmende faktor, der desværre medførte katastrofale naturødelæggelser til trods for at projektet blev lanceret som et fem-stjernet naturprojekt. Eksempelvis blev en af Danmarks mest bevaringsværdige naturskove fældet alene for at fremprovokere 1 million kr. ekstra i erstatning til jordejeren Gisselfeld. Skovforeningen Nepenthes betegnede efterfølgende  Gisselfelds skovødelæggelse og spekulation i erstatningsmillioner som rovdrift på naturen. Som om det ikke var nok, så har søens menneskeskabte design betydet,  at hovedparten af ynglen fra søens mange tusind ynglefugle er blevet slået ihjel i de foreløbigt 7 år (i 2011) søprojektet har eksisteret, og projektet er indbragt for EU med krav om at blive ændret, så de omfattende fugledrab ophører.

Læs mere i kapitlet ”Gødstrup Sø” her på HMKs hjemmeside.

I forgrunden ses en af søerne vest for Gødstrupgård 15. maj 2008. “Hullerne” bagved i den blomstrende rapsmark afslører yderligere 2-3 søer. En tredje eller fjerde er skjult bag vejtræet til venstre i billedet. Af i alt 6 søer vest og nord for Gødstrupgård bevares een, oplyser Gisselfeld.

Sø, skov og mark. Bortset fra et par skønhedsfejl et smukt guldalderlandskab ved Gødstrupgård i Sydsjælland. Traktoren i baggrunden spreder  kunstgødning, og markernes overskud af næringsstoffer ses allerede i form af algevækst i den lavvandede sø. Selvom vi kun skriver april (2009).

Søen nord for Gødstrupgård 13. februar 2011. I skovbrynet til venstre lå indtil 2011 endnu en lille sø som formentlig var en vigtig ynglelokalitet for butsnudet frø og måske også springfrø.  

Ung rørhøg fotograferet af Bo Tureby i slutnuingen af august 2009 på jagt i den nu afvandede sø lige nord for Gødstrupgård. 

Som søen (på de tre fotos ovenfor) så ud 17. januar 2013, hvor der var fortaget nye dræntiltag for yderligere at afvande den allerede bortdrænede sø.

Luftfoto af to af de mindst fire ødelagte søer nord for Gødstrupgården (Den største tættest på landevejen er den, der set på de første fire fotos ovenover dette.

Landskabet på de to aller øverste fotos med nye oversvømmelser. Her set fra vest mod øst, 13. januar 2013.

Grøn molbohistorie fuldbragt:1 km fra den håndfuld søer Gisselfeldafvandede i 2011 udgravede godset i samarbejde med Faxe kommune – og en glad entreprenør ikke at forglemme – en ny sø i efteråret 2011. Her fotograferet 19. april 2012.

(20. februar 2011. Og efterfølgende opdateret)