Fortidig mosefugl genindvandret – men desværre bortjaget igen

Skarver i deres foretrukne birketoppe mellem tg 43 og 23 d.13. oktober 2013. Foto: Jesper Petersen

18. MARTS 2015:  En af Holmegaard Mose-områdets ca.260 fuglearter med længst indfødsret, skarven, har i det sidste årstid etableret sig i rekordstort antal i Sjællands største mose.

Skarven, der formentlig ynglede i stort tal i flere århundreder da mose-området efter sidste istid var en af Danmarks største indlandssøer inden det langsomt groede til og blev til mose, blev i december set i det højeste antal i nyere tid. Over 300 fugle.

Men siden starten af det nye år har begejstrede ornitologer imidlertid måttet konstatere, at skarverne er forvundet fra mosen igen.

Formentlig er det en blanding af jagt og forstyrrende naturvandrere på et –  set fra fuglenes side – elendigt anlagt stisystem i mosen, der har fordrevet de flere hundrede skarver.

HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN har nu skrevet til Naturstyrelsen samt Næstved kommune og anmodet myndighederne om at sikre, at den historiske mosefugl, der i mange år har været opført på EUs og Danmarks røde liste, beskyttes ordentligt i en af dens vigtigste danske yngleområder nogensinde.

”Hvis naturgenopretning og –bevarelse – som skatteborgerne betaler millioner eller milliarder af kroner til i disse år – skal have troværdighed, må mosens aller mest oprindelige beboere selvfølgelig kunne regne med fred. Og ikke bare de fugle, der under tidens grønne bølge kan laves popsmart natur-PR på. Som f.eks. storken, godsejere og andre står på nakken af hinanden for at opsætte reder til – under stor mediebevågenhed. Selvom landets støt voksende antal storkereder næppe nogensinde vil få besøg af en vild stork”, siger Jesper Petersen fra HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN.

For syv år siden opfordrede Næstved Kommune borgerne til at komme med input til en såkaldt ”grøn plan”, der skulle sikre bedre brug af kommunens natur. HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN (HMK) besvarede i februar 2009 opfordringen med et gennemarbejdet forslag til forbedret forvaltning af Holmegaard Mose-området (HMO). Trods unik specialviden om HMOs natur valgte Næstved kommune at ignorere alle HMKs forslag.

Havde kommunen lyttet, ville skarverne – og en række andre fugle – have haft langt bedre levemuligheder end tilfældet er i dag.

Læs den naturvenlige færdselsplan her.

Seneste i efteråret kritiserede HMK manglen på fugletårne m.m. i EU-fugleområde 101 og 91 (HMO). Læs kommentar her.

Indvandringen af flere hundrede skarver er sket et umiddelbart overraskende sted i Mosen, nemlig nord for glasværket.

En mindre flok ikke ynglende skarver udvalgt sig i 2013 en række større birketræer på brinken mellem tørvegrav nr.43 & 23 som overnatningsplads. Men siden engang i 2014 har trætoppene lagt grene til flere hundrede overnattende skarver.

Tørvegravene er ikke så fiskerige, at de er særlig interessante for skarverne som fourageringsområde, men pudsigt nok er tg.43, samt omgivelserne, i den grad faldet i skarvernes smag som nattesæde.

Både på ynglepladserne og i vinterhalvåret ynder skarverne at sove i store flokke i høje trækroner på udvalgte lokaliteter, som fuglene stedfaste vender tilbage til.

Hvis skarverne ikke var blevet forstyrret havde der været gode chance for at en del af fuglene i den store overnatningskoloni – den største forekomst i nyere tid – ville være begynde at yngle i år. Hvilket fuglene begynder på meget tidligt, allerede i februar lægger de første skarver æg.

Hvorved rederne genbruges af nye ynglepar i maj eller juni, når ungerne fra de tidligt ynglede par er fløjet af rederne.

Ved hjælp af den smarte genbrug af reder, reducerer skarverne klogt energiforbruget til at bygge reder. Endvidere begrænses antallet af træer som skarverne lægger beslag på.

Redebygningsprocessen er ikke helt enkel proces for de lidt klodsede og ganske store fugle af pelikanfamilien. For at fuglene overhovedet skal kunne flyve til og fra deres reder bides en stor del af de mindre grene af og anvendes til redemateriale. Endvidere skider fuglene deres ætsende guano ud over træerne blade, ensbetydende med at træer går helt eller delvist ud. Denne adfærd er en af grundene til at skarven er blevet lagt for had som et skadedyr. Dens fiskespiseri er en anden grund.

Sent efterår 2014. Tørvegrav nr.43’s vand farvet grønt af alger vokset frem af guanoen fra det voksende antal skarver, der i 2013 genfandt et af Danmarkshistoriens ældste og vigtigste kerneområder for arten.

En tredje er den vandforurening, der optræder i forbindelse med skarvkolonier i vådområder. Vandet i tg.43 konstateredes grønt af alger i efteråret 2014, en konsekvens af guanoen fra hundredevis af skarver igennem godt og vel et år.

Netop tørvegrav nr.43 er i øvrigt kendt for en af områdets aller mest usædvanlige fugleobservationer. En islom opholdt sig således i maj 1985 i tørvegraven i en ugestid. Islommer ses fåtalligt i havet rundt om Danmark i træksæsonen, men en indlandsobservation om sommeren er helt usædvanlig.

Islommen i tg.43 maj 1985 – 2.000 km for langt sydpå, eller 7.000 år for sent på den. Foto: Jesper Petersen.

Islommen nød godt af tørvegravens mange fisk, for godt og vel et kvart århundrede siden, formentlig også dét, der i første omgang fik skarverne til at slå sig ned her. Og det var godt, at den store, sjældne lom kom før skarverne, for i dag er der ikke noget at komme efter her for lommen. At en islom skulle lægge vejen forbi igen er i øvrigt helt usandsynligt. For som en af ornitologerne, der så fugle i 1985, så rigtigt konstaterede, så var der tale om en ”once in a lifetime”.

Ligesom skarven har islommen gammel indfødsret i moseområdet, der efter sidste istid for ca. 13.000 var en stor smeltevandssø. For ca.7000 år siden begyndte området langsomt begyndte at gro til og blive mose. Skarven har ynglet her i århundreder og dens knogler er fundet i de unikke fund fra jægerstenalderen, der er gjort i HMO i forbindelse med tørvegravningen, især under 2. Verdenskrig.

Islommens nærmeste yngleområde i dag ligger 2.000 km mod nordvest, på Island.

En mindre del af skarverne fanger fisk i Holmegaard Mose-området, der har været særlig skarvvenligt siden begyndelsen af december 2014, hvor vinden langt om længe gik og vest og trak årets første atlantiske ”efterårs”-lavtryk ind over landet, ensbetydende med masser af regn og store oversvømmelser bl.a. i de ca. 5 km2 engene omkring Susåen og Røde Bro samt ved Broksø.

Men hovedparten af skarverne på sovepladsen nord for glasværket sås, indtil de forsvandt omkring nytår, forlade mosen om morgen, for at flyve mod syd, til Karrebæk Fjord og Susåens udløb her ved Næstved Havn.

Skarvernes flyvekorridor mellem Karrebæk Fjord, Smålandsfarvandet og Holmegaard Mose.

I en times tid frem til solnedgang kunne de mætte skarver ses flyve hen over Næstved bymidte, Bilka, Fensmark og glasværket for at gå til ro i birketoppene i den store, gamle mose.

De kom i flokke 5-10-15 stykker og op til 50. I karakteristiske kiler eller på linie, i aktiv flugt fra Næstved og op mod bakketoppen i Fensmarks sydvestlige udkant, hvor terrænet stiger godt og vel 70 meter, for efterfølgende at kunne ”holde frihjul”, og i høj grad i glideflugt svæve ned i det hul Mosen ligger i blot ca. 30 meter over havets overflade.

Skarven ville i øvrigt have været indvandret til HMO for flere år siden, hvis ikke ejere og naturforvaltningsmyndigheder bevidst have lagt fuglene hindringer i vejen. Kommerciel og sentimental tankegang bryder sig ikke om skarven, der imidlertid er en af Danmarks vigtigste fuglearter både historisk og internationalt.

I Sydsjællands og i Holmegaard Mose-området har skarven i særlig grad indfødsret.

F.eks. ville skarven utvivlsomt have etableret en ynglekoloni i Gødstrup Sø for mange år siden, hvis ikke søejere og VMP II-projektmagerne aktivt havde forhindret det. Bl.a. ved at tillade at søen blev et eldorado for kommerciel jagt. Samt ved at fældet et par hektar træbevoksning i søbassinet inden afvandingspumperne blev slukket i slutningen af 2003. De oversvømmede småskove, mest pil, ville have været det perfekte ynglested for HMOs første skarvkoloni i nyere tid.

Jordejerne, samt naturforvaltningsmyndigheder, der gerne vil tækkes mosens ejere, bruger i disse ”naturgenopretnings”-tider ressourcer på f.eks. dyre, kunstige og unødvendige åbugtninger, teoretiske og studentikose handlingsplaner, problematiske træfældninger/naturpleje m.m.

Som led i et forsøg på at få Danmarks gamle nationalfugl, storken, til at yngle i HMO opsatte Broksø gods i 2009 en storkerede på godset under stor pressebevågenhed samt ivrigt bakket op af naturforvaltningsmyndigheder m.fl.

Imidlertid er hvid stork slet ikke en typisk gammel ynglefugl for HMO. Det har derimod den sorte stork, der kræver vilde, fugtige naturskove, beklageligvis ivrigt drænet og fældet af moseområdets ejere i de sidste mange år.

Opsætning af storkereder m.m. camouflere elegant, at moseejernes (økonomiske) interesser oftest er i direkte opposition til ægte naturbevarelse.

 

Da storkereden blev opsat i december 2009 skaffede det Broksø den bedst tænkelige naturreklame. Som det bl.a. kan ses af fotoet til venstre knipset fra Sjællandskes hjemmeside.

Til højre ses den plastikstork godset sidste år valgte at placere i reden; formentlig den mest realistiske stork, der nogensinde tager reden i brug. Fotos: Jesper Petersen og Bo Tureby

---

Lad skarverne være i fred, for mosen er et fuglereservat

Lyder det fra moseejer Christian D. Lassen, Holmegård gods. Både han og jagtlejerne peger på det forøgede antal turister i mosen som årsag til skarvernes forsvinden.

Men trods troværdige erklæringer om at skarven er velkommen i mosen, tyder det på, at jægere har et stort medansvar for de 3-400 fugles forsvinden ved nytårstid

af Jesper Petersen

20. marts 2015: Spurgt til skarvernes forsvinden fra mosen svarer Holmegårds ejer, Christian D. Lassen:

”Jeg mener ikke de (mine jagtlejere. Red.) har drevet jagt på skarv i mosen. Eller heller med vilje forstyrret dem. Men der kan jo også være mange andre ting (der har forstyrret dem. Red). Der sker jo ret voldsomme ting; der er jo meget aktivitet dernede pga. den naturpleje.”

Hvad er din egen holdning til en skarvkoloni i mosen?

”Jeg er fuldstændig ligeglad. For der er ingen fuglejagt for os dernede. Så det har jeg sådan set ikke noget særlig stærk holdning til. Jeg synes man skal lade det være i fred, for det er et fuglereservat.”

Holmegård gods har udlejet jagten til bl.a. formanden for Tybjerg Jagtforening, Erik Lærkeborg og hans kone, Ingelise, der også er medunderskriver på kontrakten, som hun selv tilføjer under en telefonsamtale først på måneden.

Spurgt om det er jægerne, der har jaget skarverne bort svarer hun tydeligt forarget:

”Hvad er det for en løgnehistorie, at vi skulle have jaget skarverne væk, det vil jeg stå frem og sige højlydt. Ved du hvad, vi er nede hvor skarverne er, og jeg har være med i jagten dér i 28 år nu, og det har Erik min mand også. Og der er den der store skarvkoloni på 3-400 stykker. De flyver ud om morgenen og vender hjem om aftenen. Men der flyver ikke så mange nu tilbage til mosen, når de kan komme på havet og få fisk, for der er jo ikke fisk nok til dem nede i mosen.”

Men de har ikke været der på det sidste.

”Ork jo. Det har de, det har vi billeder af. Hvor ved du fra de ikke har været der? Hvem har bildt dig det ind, helt seriøst?”

Det har flere ornitologer. Og der er da mange eksempler på, at skarver er blevet jaget væk fra sovepladser og yngleområder af skovejere, fiskere eller jægere.

”Det er de ikke. Jeg kan fortælle dig, at vi slet ikke må jage fugle i området, så det passer ikke. Vi jagter slet ikke hvor skarverne er, og vi jagter kun klovbærende vildt. Vi jagter slet ikke fugle, og det har vi ikke gjort i flere år. Men jeg har godt hørt flere spørge om det her. Og jeg ved ikke hvem det er der sætter sådan noget fis i gang, det vil jeg tillade mig at kalde det. Jeg forsøger at forklare dig det som det er: Det er nogen, der forsøger at bilde dig noget ind.

For vi kan sidde nede på mosen og kigge og observere. Og jeg kan fortælle dig, at min far er gammel ornitolog, og vi værner om de skarver dér. De er jo totalfredet. Og Erik, han er formanden for jagtforeningen, du kan jo godt forestille dig hvilket ramaskrig, der ville lyde, hvis han jagede skarverne væk.”

Men man kan jo få tilladelse. Og det var jo en mulighed, at man havde fået det, og det forklarede skarvernes pludselig forsvinden?

“Vi jagter slet ikke fugle, så der er der slet ingen grund til. Og fredede fugle, hvorfor skal man dog søge om at få lov til at skyde dem, der er jo et formål med at de er fredet. Og her generer skarverne jo ingen steder.”

Men nu sidder fuglene jo meget tæt på jeres jagthytte dernede. Faktisk kun ca.200 meter?

“Ja, det har de gjort en menneskealder. Og det fungerer fint. Der har aldrig været problemer med det.”

Men siden slutningen af december har skarverne ifølge en række ornitologer været forsvundet fra mosen.

”Ikke nede fra mosen. Det er 100 procent.”

Hvornår har du sidst set dem dernede?

“Det er 14 dage siden” (i sidste halvdel af februar. Red.)

Og hvor mange kom til overnatning dér?

”Der var omkring 200 stykker. Sådan er det, når man når frem til den her årstid. Så holder de til ude ved kysterne. Du kan følge dem næsten på tidspunktet, når de letter om morgenen og flyver til havet, og så kommer tilbage igen om aftenen. Sådan har det været hele tiden. Sidste år talte vi omkring 300. Nu véd du det fra en helt 100 procent sikker side. Vi kommer der hver dag. For at holde øje med det. Fordi der bliver lavet hærværk dernede hele tiden.”

Blive der lavet hærværk?

“Ja, det kan jeg love dig for, at der gør. De dér skydetårn vi har som er så sikre. Der går en jæger stille og roligt ud og kravler op i tårnet og sidder og kigger, og skyder det vi må. Og så kommer der turister og vade rundt. Der tager hverken hensyn til blomster eller frøer og noget som helst, de vader bare rundt. De ødelægger så meget, for de vælter vores tårne og alt muligt.”

Ja, og det kan jo også være dem, der forstyrrer skarverne, selvfølgelig.

“Ja, det er simpelthen turisterne. For de skal hen og kigge. Og går hen under træerne og står og kigger. Det kunne vi aldrig drømme om. Du skal tænke på, at der jo er blevet åbnet op så turisterne må komme over det hele. Og siden det skete er skarverne blevet urolige og slet ikke så trygge. Før gik der jo ikke nogle mennesker dér hvor de sidder. Nu kan du se fire fem stykker stå og kigge med deres kikkerter næsten lige nede under træerne. Og dét laver uro. Vi render jo ikke derhen. Vi har jo ingen fordel af at render over og stå lige ved træerne, vi kan jo stå og se dem over fra pladsen af” (ved jagthytten. Red.).

Og I skyder slet ingen fugle?

“Nej, kun rådyr, harer og ræve. Nå ja, og harerne skyder vi så ikke; det har vi ingen glæde af.”

Men det vil jo også forstyrre skarverne når I skyder, ikke også?

“Vi skyder ikke skarver.”

Jeg mener, når I skyder på andre dyr. Når der bliver skudt, selvom det ikke er efter dem, så bliver skarverne jo også bange, ikke?

“Næh, det har vi ikke oplevet. Og ræve render jo heller ikke derhenne. Den render ude i de store åbne områder.”

Så I skyder slet ikke tæt på hvor skarverne er?

“Nej, det gør vi absolut ikke.”

6. januar 2015: Den overflydte skraldespand ved jagthytten placeret blot 200 meter fra skarvernes soveplads. I forgrunden de mange afskudte haglpatroner til jagt på fuglevildt. Se nærfoto af nogle af patronerne lige over denne artikels overskrift.

Sidst på dagen 6. januar besøgte medlemmer af Mosekomiteen området ved tg.43 efter forgæves at have kigget efter skarver på vej til overnatning i mosen, der sidst sås 26. december, hvor 326 indflyvende blev talt fra en observationspost liges vest for Fensmark by.

Jagthyttens skraldespand var fyldt til randen med øl- og sodavandsdåser, Unterberg og Jägermeister-flasker samt rester fra grillmad. En del af affaldet lå spredt ud på jorden rundt om skraldespanden. Under oprydning af skovsvineriet dukkede 27 brugte patronhylstre op i bunden af en itureven skraldesæk. Alle haglstørrelse 4 eller 5, en størrelse, der anvendes til at skyde fuglevildt samt dyr, der ikke er større end harer. Da jagtlejerne ifølge Ingelise Lærkeborg ikke skyder harer, men kun hjorte og ræve, og ifølge moseområdets ejer slet ikke må skyde fuglevildt, hvad har man så skudt efter med de pågældende patroner, der er beregnet til at skyde f.eks. ænder og fasaner?

For at få dét opklaret har HMK nu skrevet til godsejer Christian D. Lassen på Holmegård. Hans tilbagemelding vil blive offentliggjort her på Mosekomiteens hjemmeside hurtigst muligt.

Skema, der viser, at haglpatronstørrelse 4 og 5 anvendes til fuglevildt, som både moseejer og jagtlejer imidlertid oplyser IKKE må jages i mosen.