Dumpet!

På DN-hjemmesiden (www.dn.dk/naestved) har man i nogle år kunnet læse artiklen ”Det rige fugleliv i Gødstrup Sø” skrevet af Rune Larsen og Steffen Flindt (se artikelforside aller nederst herunder)

Desværre er artiklen fuld af fejl. Og det er alt andet end første gang at DN og den såkaldte Mosegruppe misinformerer. Eksempelvis kunne man frem til efteråret 2008 på samme hjemmeside læse en misvisende tekst om Mosegruppens tilblivelse, dateret 12/11 2003, og forfattet af Haslev lokalkomiteens mangeårige formand, Henrik Suadicani. (Læs mere om dette her )

I en historiske gennemgang af det Regionalradioen i Næstved  midt i 1990’erne døbte ”søsagaen”, skriver Rune Larsen og Steffen Flindt at forårsoversvømmelser i den del af Porsmosen, der nu kaldes Gødstrup Sø, eller Gødstrup Engsø forekom første gang i 1980. Og ”derefter i 1993 og senere år flere gange.”

Dette er imidlertidig helt forkert. Første gang Gødstrup Sø eksisterede var i foråret 1978. Som følge af en rekordvåd marts måned, der oversvømmede det lavtliggende eng- og moseområde i den østligste del af det 20 km2 store Holmegaard Mose-område. Et gammelt drænsystem, og en relativt lille afvandingspumpe, var ikke i stand til at pumpe de sammenløbne nedbørsmængder væk før i begyndelsen af juni. I mellemtiden havde hundredevis af vandfugle bygget rede i den fantastiske fuglesø. Da søen blev tømt for vand blev store mængder vandfugleyngel udslettet.

Allerede året efter, i 1979, gentog fugletragedien sig. Men dette år lykkedes det først lodsejerne at tømme søen for vand i begyndelsen af august. Derved havde en del af de ynglende fugle held med at få unger på vingerne.

I 1980 var der ingen sø i den østligste del af Porsmosen – i modsætning til hvad Rune Larsen og Steffen Flindt skriver, men derimod året efter, i 1981, hvor lodsejerne tømte søen for vand i slutningen af maj, igen med døden til følge for stort set al yngel fra de mange vandfugle, der havde bygget rede og lagt æg i april og maj.

Ovennævnte facts er at læse i den første rapport, der blev skrevet om Gødstrup Sø, som Dansk Ornitologisk Forening udgav i 1982. Men Rune Larsen og Steffen Flindt har ikke gjort deres hjemmearbejde, og tydeligvis ikke læst DOFs rapport om Gødstrupsøens aller første år.

Rune Larsen og Steffen Flindts beskrivelse af det slidsomme og alt for langtrukne arbejde med at få stoppet de ulovlige og beskæmmende søtømninger midt i fuglenes yngletid begrænser sig til sætningen ”Efter stribevis af klager fra grønne foreninger gik amt og Skov og Naturstyrelsen i gang med forhandlinger med lodsejerne om et vandmiljøprojekt II-projekt, hvor vandstanden i området skulle reguleres via en åben grøft til Susåen.”

Det er fuldstændigt grotesk når Larsen og Flindt koger over 20 års skandaløs naturforvaltning ned til denne ene, helt misvisende sætning. Men dybest set måske ikke så mærkeligt, for både DN, Storstrøms amt, Skov- og Naturstyrelsen m.fl. bærer et stort medansvar for den skandaløse forvaltning af naturen i den østlige del af Porsmosen igennem et kvart århundrede. Undertegnede skrev eksempelvis allerede andet år Gødstrup Sø-naturtragedien udspillede sig, i 1979, en lang redegørelse til DN i København, samt opfordring til at gøre noget – uden end at få et svarbrev retur. Snesevis af breve skrevet efterfølgende forblev i mange tilfælde også ubesvaret. Men først og fremmest: DN, naturens selvudråbte advokat og vagthund, forblev i årtier passiv overfor systematiske lovbrud og fuglemassakrer i Gødstrup Sø.

VMP II-projektmagernes katastrofale beslutning om i slutningen af 2003 at ændre Gødstrup Sø’s fysiske form og bl.a. forbinde søens vandspejl til Susåens stærkt varierende, der svinger med 1,5 meter, har Larsen og Flindt følgende mening om:

”En udmærket idé, idet vandstanden kan variere gennem årstiderne og herved skabe en dynamisk natur. Dette i modsætning til næsten alle andre søer, der er reguleret ved et overløb.”

Beklageligvis er DNs to lokale “mose-eksperter” igen ude på for dybt vand. For i lighed med en række andre beslutninger i forbindelse med VMP II-projektet fra 2003/04 har netop den varierende vandstand betydet død og ødelæggelse for søens vandfugleyngel, ligesom det skete de 9 gange søen fra 1978 til og med 2002 blev pumpet tør for vand om sommeren. Siden 2004 fordi søens vandstand svinger med ½ meter og oversvømmer ynglefuglenes reder, når der falder meget regn, som det senest skete den 12. juni i år, hvor alle søens mange vandfuglereder med æg blev oversvømmet og ødelagt. I virkeligheden en menneskeskabt katastrofer, forårsaget af en økonomisk og politisk magt, der er komplet ligeglad med de naturlige livsprincipper, som ikke kan mases ned i den gebrækkelige form som samfundets magtelite ønsker. Et dybt problematisk, naturødelæggende tankesæt man i Gødstrupsø-sagaen tydeligt ser, at også DN har underlagt sig.

Om den beskæmmende fældningen af cirka 10 hektar sjælden gammel naurskov, som DN i 1992 arbejdede på at rejse en separat fredninsgsag for, skriver Larsen & Flindt: ”Denne skov/ellesump havde stor naturværdi, men naturgenopretningen kunne kun gennemføres, hvis denne bevoksning blev fjernet. En stor del nærmest den ny sø var allerede gået ud på grund af de talrige oversvømmelser og et sørgeligt syn med mængder af nøgne birkestammer stikkende op. Det kunne forudses, at yderligere et areal vill gå ud, når vandstanden blev permanent højere, hvorfor også dette areal ønskedes ryddet.”

Atter lodret forkert!

Hvorfor kunne naturgenopretningen ikke gennmføres uden at fælde den værdifulde naturskov? Udelukkende fordi naturskovfældningen skabte givtige erstatnings- og tilskudsmuligheder for ejeren, Gisselfeld, hvis sagsøgte bestyrelsesledelse siden 1998 – under stor mediebevågenhed – har uddelt millioner til godgørende formål, men ikke havde råd til at bevare 9,5 hektar naturskov, der af eksperter blev betegnet enestående i Danmark.

Larsen og Flindt skriver – igen helt ukorrekt – at en stor del af naturskoven var i fare for at gå ud når VMP II-projektet blev realiseret.En smal bræmme af nyspirede, unge birke mellem den gamle naturskov og Gødstrupsøen var ganske vist gået ud i 1994, da Gødstrupsøen eksisterede i et lang forløb, men skoven som helhed risikerede ikke at gå ud. Og selv hvis den havde, ville det have været at foretrække frem for den man valgte, der udelukkende handlede om at hjælpe Gisselfeld med at fuppe sig til i alt 1,1 millioner kroner ved – helt forrykt – at destruere 9,5 hektar sjældne naturskov.

I øvrigt må man undre sig over Larsen & Flindt’s skræk for døde træer. I ægte, naturlig skov, der er en af Danmarks mest truede naturtyper, er døde træer et naturligt element; ja, selve livsgrundlaget for nogle af vores mest truede planter, svampe, insekter, dyr og fugle. Bekymrende, at dette ikke er gået op for DNs lokale “natureksperter”.

Larsen og Flindt slutter den mangelfulde og fejlbehæftede historiske gennemgang med ordene: ”En ny sø er skabt i det sydsjællandske landskab, til stor glæde for fuglene. På trods af myndighedernes firkantede håndtering er søen i dag en stor succes med et meget stort antal ynglefugle. På den korte tid som søen har eksisteret, er især søens bredder stadig under udvikling. Et bælte med forskellige arter af rørsumpplanter langs søens kanter og flydeplanter på vandfladerne er under etablering. Vandstanden er ligesom andre engsøer variabel i forhold til nedbør og årstid.”

Lad mig lige gribe fat i den aller sidste sætning: Ja, vandstanden varierer afhængig af nedbør og årstid. Og denne menneskabte ændring af Gødstrupsøens natur er ensbetydende med at søens vandfugleyngel fortsat går til grunde. Ud over fejlbeslutningen om at lade vandstanden svinge med Susåens vandstand besluttede projektmagerne at ofre cirka en kvart million kroner på at fælde og afbrænde alle levende hegn og småskov i selve søbassinet, der var perfekte redeskjul samt bølgebrydere i den nu helt blotlagte over 1 km lange søflade. I de sidste tre år er hovedparten af vandfugleynglen gået tabt de to af årene; i år samt i 2007.  I jagtsæsonen er området et skydetelt og kan ikke udnyttes optimalt af søens fugleliv. Alt i alt: Gødstrupsø-projektet er ikke en succes. Det er en skandale. En naturgenopretningsskandale, der gik galt, fordi myndigheder og grønne organisationer, som DN og DOF, fik lodsejerne til at sige ja til VMP II-søprojektet ved at forgylde dem med millioner af skattekroner samt imødekomme stor set alle andre betingelserne som de urørlige og naturødelæggende ejere ønskede.

Det er dybt beskæmmende, at DN så elendigt har stået vagt om Gødstrupsøens naturværdier igennem de sidste 32 år. Ligesom det er for dårligt, at DN offentliggør en tekst om Gødstrupsøen med så mange fejl.

Larsen & Flindt’s historie kan læses på DNs hjemmeside (www.dn.dk/naestved). Samt DN-Mosegruppens hjemmeside www.holmegaard-mose.dk/foto-goedstrup.html). Og hjemmesiden www.fugleognatur.dk. Begge de to sidste steder dog blot med Rune Larsen som forfatter samt en lidt anden tekst visse steder.

I juni 2008 skrev HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN til redaktionen af www.fugleognatur.dk og tilbød en korrekt hovedtekst om Gødstrupsøen. Men det var redaktør Thomas Eske Holm imidlertid ikke interesseret i. Nu har MOSEKOMITEEN sendt www.fugleognatur.dk endnu et brev og påpeget, at man ikke lever op sin egen kvalitetssikringspolitik, der fremhæves som en hjørnesten i oplysningsarbejdet om Danmarks fugle og natur.

Jesper Petersen, talsmand for HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN, 28. december 2009