Hylden ved Røde Bro

  Foto: Bo Tureby.

Marts 1996: Det måske sidste billede af hylden ved Røde Bro, som den så ud knapt et år før den meningsløst blev fældet i begyndelsen af 1997. Den overlevede dog ved at skyde fra roden og var på vej til at blive et lille træ igen, da hvidt kødkvæg, som  i 2004 afgræssede P.1 og P.3 i Porsmosen, i efteråret slap ud af deres fold og nedtrampede og åd vegetationen langs Susåen mellem P.3 og Røde Bro, inklusiv hylden, hvis blade og grene blev ædt.

Men også dette overlevede hylden.

Under nogle af de mange såkaldte ”oprensninger” af Susåen og slåninger af bredvegetationen i 2007 blev alle hyldens tilbageblivende (få) grene, eller rettere kviste, imidlertid kvast, hvilket formentlig var det endelige dødsstød til den gamle hyld, der har vokset ved Røde Bro al den tid Haslev-ornitologerne er kommet i Mosen siden begyndelsen af 1970’erne.

Den smukke og sjældne isfugl elskede at sidde dér i hylden ved Røde Bro, ligesom talrige andre fugle slog sig ned i det lille, ensomme solitærtræ, og skabte et specielt naturbillede, ikke mindst til glæde for de mange bilister, der dagligt passerer gennem Mosen via Rødebrovej og Røde Bro.

Oprindeligt var der masser af træer langs Susåen, men det natur- og samfundsskadelige landbrug i Moseengene kræver årlige opgravninger af Susåens bund og vegetation. Bredtræer, der er vigtige for å-naturen på flere forskellige måder, er i vejen for de tonstunge oprensningsmaskiner på larvefødder, der forår og efterår – samt i flere af de senere år også om sommeren – maser vegetationen ned langs Susåen, og med deres opgravning af Susåens vandplanter og aflejret bundmateriale beskadiger livet i Sjællands største å alvorligt.

De naturødelæggende ”oprensninger” foretages i øvrigt ikke kun i Moseområdet, men i hovedparten af Susåens 89 km. lange løb, ja i hovedparten af Danmarks i alt 40.000 km. åløb.

Å-”oprensningerne” fortages af hensyn til kornlandbrugets krav om forstærket, unaturlig vandgennemstrømning.

Å-ødelæggelserne udspringer af Dalgas og Hedeselskabet nationale afvandings og opdyrkning-kampagne, påbegyndt i slutningen af 1800-tallet. 100 år senere var ¾ af Danmarks vådområder omdannet til kornmarker. Og 38.000 km af Danmarks vandløb rettet ud. Enorme naturværdier gik tabt, og grundstenen til iltsvind og andre uhyre omkostningsfulde miljøproblemer var samtidig lagt.

Med introduktion af kunstgødning og industriel landbrugsdrift øgedes udsivningen af næringssalte til vandmiljøet; og ikke mindst algevæksten i de i forvejen biologisk mishandlede åer tog til, ensbetydende med øget pres på den såkaldte vandløbsvedligeholdelse; de årlige ”oprensninger”, betalt af skatteborgerne.

Man må undrer sig over, at den nyliberale brugerbetalings-trend endnu ikke har inkluderet landbrugets bekostelige åopresninger, for samfunds- og miljøregnskabet er usædvanligt dårligt. Men måske afspejler denne skævhed bare en skjult bedragerisk realitet: brugerbetalings-tilhængerne havde aldrig forestillet sig at industrilandbruget og dets magtfulde bankforbindelser skulle behandles på lige fod med andre samfundsgrupper, der i disse år selv må til lommerne når de offentlige budgetter belastes.

Det skal dog ikke afholde Mosekomiteen fra at opfordre til en revision. Efter Mosekomiteens mening burde bl.a. Mosegodserne Holmegård og Broksø selv betale de millioner af kroner som ”åoprensningerne” på Susåens ca. 10 km lange løb igennem Mosen har kostet skatteborgerne. Og samtidig – ikke mindst – holdes fuldt juridisk og økonomisk ansvarlig for de mange ulovlige afvandingstiltag, der igennem årene er udført af godserne – eller som følge af pres fra dem.

I 1990’erne plantede Holmegård gods elletræer på begge sider af Rødebrovej fra Røde Bro til Dyrehaven. Disse træer burde i stedet have være plantet langs Susåen, hvor de ville have gjort langt større gavn for den mishandlede natur her.

(April 2008)