DNs blad ”natur & miljø” købte i 2005 en 10-liniers version af hovedhistorien om Gisselfelds fældninger af spætteredetræer i den periode af året, hvor fældning af den slags biologisk værdifulde redetræer er forbudt. Men ingen ønskede at købe miljøjournalist Jesper Petersens artikler om de nedslående erfaringer med loven fra 1994, der – på papiret – beskytter fugle reder, æg og unge.

Læs den grundige gennemgang af fuglebeskyttelsesproblemet her:

Siden 1994 har det været forbudt at ødelægge vilde fugles reder, æg og unger samt de levesteder fuglene yngler i.  

I praksis er der dog langt mellem lovbeskyttelse og virkelighed. 

En række sager viser nemlig, at jagtlovs-bekendtgørelsen, der beskytter fuglenes yngel og ynglesteder, forvaltes mildest talt lemfældigt af politi og andre myndigheder.  

Eksempelvis blev en af Sjællands mest fuglerige søer i årevis tømt for vand om sommeren med døden til følge for tusindvis af sjældne fugleunger, uden at politiet ville straffe de ansvarlige.Andre politisager viser, at skovejere slipper for tiltale, når de fælder træer med spættehuller og hule træer, til trods for at loven på papiret beskytter den slags værdifulde levesteder for skovens fugle og dyr. 

For at styrke bevarelsen af en række truede fugle- og dyrearter blev lovbeskyttelsen af hule træer sidste år udvidet til at gælde i yderligere tre måneder af året. Desuden fik den sjældne sorte stork sin rede beskyttet i 10 måneder af året.  

I forvejen er det forbudt at ødelægge kolonirugende fugles redetræer fra 1. februar til 31. juli. 

Digesvalers redehuller fra 1. april til 31. august.  

Og det er forbudt at fælde rovfugle og uglers redetræer fra 1. februar til og med august. Og alle Danmarks ganske få ørne-redetræer fra 1. november til udgangen af august. 

Der er dog tale om en i dobbelt forstand hul beskyttelse, dels fordi myndighederne oftest forholder sig passive, når loven overtrædes, dels fordi loven er for nem at omgå.

 

Lovbeskyttelse af vilde fugles reder og unger virker ikke i praksis

 

af Jesper Petersen 

Loven, der beskytter fuglereder med æg eller unger og ynglende fugles levesteder, er i vid udstrækning illusorisk. En række konkrete sager viser, at politi og andre myndigheder ofte undlader at straffe eller retsforfølge, når fuglereder og yngel i strid med loven ødelægges eller dræbes. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) ønsker derfor både administration og lov strammet op.Fredningskonsulent, Knud N Flensted siger: “EU-fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 kræver, at Danmark ved lov beskytter fuglenes æg, unger og reder. I forhold til denne forpligtelse er den nugældende danske bestemmelse i jagtlovgivningen mangelfuld, og tilmed vanskelig at administrere. Dansk Ornitologisk Forening mener, at der bør være et generelt forbud mod at ødelægge og/eller fjerne fuglereder, der er i brug. Det gælder naturligvis ikke mindst sårbare fuglearter som rovfugle, storke, ugler, spætter og de arter, der på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, f.eks. sortspætte.” 

Knud N Flensted fremhæver, at DOF dermed ikke ønsker at forhindre husejere i f.eks. at fjerner en enkelt generende svalerede lige over hoveddøren. 

I DOF samt Skov- og Naturstyrelsen erindrer man meget få sager, der er faldet ud til fuglenes fordel. Det har drejet sig om udgravning af digesvale-kolonier, der er omfattet af en specifik beskyttelse i loven, og hvor destruktion af sådanne har afstedkommet bøde til grusgravende entreprenører. 

Netop nu verserer en sag fra Give kommune vest for Vejle hvor en landmand i april i år fældede en skovbevoksning og ødelagde mindst 40 beboede fiskehejre-reder. Politimesteren i Vejle oplyser, at man i maj sendte sagen til udtalelse i Skov- og Naturstyrelsen, og herfra har man endnu ikke fået den retur. 

Om overvægten i antallet af sager, hvor myndighederne har forholdt sig passivt til den 11 år gamle beskyttelse af redetræer, fugleæg og –unger, siger en embedsmand i Skov- og Naturstyrelsen: ”Det var ikke lige sådan man havde ønsket det ville gå med bestemmelsen.”

Tusindvis af fugleunger dræbt

Et af de grelleste eksempler på myndighedernes ligegyldighed overfor drab på fugleunger kommer fra en af Danmarks fuglerigeste søer, den 50 hektar store Gødstrup Sø i Sydsjælland. Fra 1978 til og med 2003 blev den over 1 km lange sø 9 gange tømt for vand midt i fuglenes ynglesæson med døden for tusindvis af fugleunger.

Samme år som lovbeskyttelsen af fuglereder og fugleyngel var trådt i kraft, besluttede lodsejerne for 4. gang siden 1978 at tømme den store sø for vand midt i fuglenes ynglesæson. En embedsmand i Storstrøms amts naturkontor henvendte sig til Vildtforvaltningskontorets chef og forespurgte om den nye lov også gjaldt for Gødstrupsøens fugle. Svaret var klart ja.  

Imidlertid fulgte Storstrøms amt ikke rådgivningen fra Skov- og Naturstyrelsens Vildtforvaltningskontor. Derfor blev Gødstrup Sø endnu engang tømt for vand i juli 1994 og hundredevis af fugleunger samt reder med æg gik langsomt og, i mange tilfælde, lidelsesfuldt til grunde, i takt med at søens 500 millioner liter vand blev pumpet ud i Sjællands største å, Susåen. 

Også året efter blev Gødstrupsøens fugleyngel dræbt. Og i 1999. Og i 2000.

 

Velinformerede lodsejere var uvidende

I 2002 havde lokale ornitologer fået nok af myndighedernes passivitet og politianmeldte søens 12 lodsejere.

Sagen blev d.10 maj anmeldt Politimesteren i Næstved med en appel om at handle hurtigst muligt, så dette års massakre bl.a. på Sjællands største enkeltforekomst af ynglende gråstrubede lappedykkere (ca.30 par), samt flere meget sjældne ynglefugle, kunne undgås.

Politimesteren svarede, trods flere rykkere, først 22. august. Da var søens fugleyngel for længst gået til grunde på den udtørrede søbund. Politimesteren afviste anmeldelsen med den begrundelse, at lodsejerne var i deres gode ret til at afvande søen, fordi der var landbrugspligt i området. Desuden var lodsejerne, som det hed, ”ikke bevisligt klar over de eventuelle følger af den stedfundne afvanding.” 

Dét til trods for at de tilbagevendende sø-tømninger og deres dødelige konsekvenser for søens fugleyngel havde været omtalt talrige gange både i TV, radio og aviser. Desuden havde Storstrøms amt, Ornitologisk Forening og naturfredningsforeningen igennem flere år appelleret til lodsejerne om at stoppe de meningsløse og triste fugledrab.

Wild West-jura

For 2 år siden var den så gal igen. I juni og juli blev den store sø for 9. gang tømt for vand midt om sommeren med døden til følge for et stort antal fugleunger. Endnu engang forsøgte lokale ornitologer at forhindre de forestående fugledrab ved hjælp af en politianmeldelse.

Ornitologerne fremhævede, at lodsejerne nu i hvert fald ikke længere kunne hævde at være uvidende om søtømningens dramatiske følger for de mange hundrede ynglefugle og deres unger i søen, jævnfør politiets efterforskning året før.

11. februar sidste år afviste politimesteren for 2. gang en anmeldelse for overtrædelse af bekendtgørelsen i jagtloven, hvis § 4 siger at ”reder og ynglesteder med æg eller yngel må ikke ødelægges. Æg må ikke ødelægges.” 

Denne gang henviste politimesteren til at der netop var vedtaget et såkaldt VMP II-projekt for området, hvorfor ødelæggelsen af de mange fuglereder med æg og de indirekte drab på de mange fugleunger, ifølge den udøvende magt i Næstved ikke var strafbar.  

De tilbagevendende massakrer på Gødstrupsøens fugleyngel skæmmes yderligere af den omstændighed, at Gødstrupsøen oven i købet ligger i en såkaldt EF-fuglebeskyttelsesområde, hvor Danmark siden 1983 har forpligtet sig til at tage særligt hensyn til områdets sjældne fugleliv.

Hul lovbeskyttelse af træer med spættehuller

Mindst to gange har Gisselfeld gods i fredningstiden fældet gamle bøgetræer beboet af den sjældne sortspætte.

Og i et tredje tilfælde skovede det store sydsjællandske gods en bevoksning med både hule træer og spættehuller i en gammel naturskov, der var ynglested for flere forskellige spættearter, bl.a. den sjældne lille flagspætte, samt en række andre hulrugende fugle. 

To af de tre eksempler blev politianmeldt, men i begge tilfælde slap skovejeren for tiltale. 

Eksemplerne fra Sydsjælland er blandt de ganske få, hvor myndighederne har forholdt sig til konkrete sager vedrørende § 5 i “Bekendtgørelse om jagttid på visse pattedyr og fugle”, der lyder: “Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i tiden 1. november til 31. august.” (siden 1994 og frem til udvidelsen af beskyttelsesperioden sidste år var træer med spættehuller beskyttet mod fældning fra 1. februar til 31. august)  

Myndighedernes afgørelser i de politianmeldte sager er en deprimerende rettesnor for lovparagraffens anvendelighed til at straffe og stoppe skovejere, der ødelægger de meget vigtige levesteder som skovens hule træer er for en lang række dyr, fugle, insekter m.m. 

De foreløbigt eneste sager i Danmark, hvor en skovejer er blevet anmeldt for at fældefredede spættetræer, viser, at skovejeren kan undgå videre påtale blot ved enten at hævde, at man ikke opdagede spættehullerne før man fældede træet, eller sige, at træet udgjorde en sikkerhedsrisiko for skovgæster. 

I den seneste sag fra 2003 afviste politimesteren i Ringsted sagen med den begrundelse, at “træet, der skønnedes råddent og faldefærdigt, udgjorde en fare for personer, der færdedes på den nærliggende vej. Der er således tale om en nødretsbegrundelse, hvorefter der ikke er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået og kan føre til en domfældelse.”Imidlertid stod det knapt 20 meter høje bøgetræ i Hesedeskoven, med to færdigudhuggede sortspætteredekamre, cirka 15 meter fra en den nærmeste skovvej; endda en af skovens mindst befærdede. Da træet blev fældet ud over vejen strejfede de yderste centimeter af kronens tørre topkviste lige akkurat det yderste af vejen. (se foto)*  

Det første sortspætte-redetræ blev fældet lige efter 1. februar 1997, endda selvom en lokal ornitolog, Niels Linnet, havde indgået en gentlemanaftale med Gisselfelds skovfoged, Jens Risom, om at lade træet stå til sortspætterne, der indvandrede til Hesedeskoven i 1974 og som siden har ynglet med ganske få par her. Også dette sortspættetræ – igen en mellemhøj bøg – blev forsvaret fældet med det argument, at det udgåede træ udgjorde en risiko for skovgæster. 

“Med det argument var der mange træer, der skulle fældes”, bemærker Henrik Bork fra Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Vestsjællands amt. 

Ornitolog Bo Tureby, der opdagede ødelæggelsen af begge sortspætte-ynglesteder, siger: 

“De træer som spætter yngler i er jo per definition gamle og mere eller mindre trøskede. At argumentet at træerne udgjorde en sikkerhedsrisiko er i høj grad søgt. Det første sortspætte-redetræ blev savet om med det argument at det var en sikkerhedsrisiko, uagtet at der ikke var nogen officiel sti ved træet, der stod få meter fra vestbredden af en skovsø, hvori det – i fald det var væltet – sandsynligvis ville være blæst ud i, da vestenvind er den dominerende vindretning i Danmark. Sortspættetræet, der blev fældet i 2003 stod syd for den meget sparsomt befærdede skovvej, hvor skovgæster ifølge skovejer og politi risikerede at få træet i hovedet. Chancerne for at det nogensinde var gået så galt var helt teoretiske. Også illustreret af den omstændighed, at da træet blev fældet ind mod vejen, mod nordvest, rørte de yderste grene lige akkurat kanten af vejen. 

En fugleart som stæren er et godt eksempel på hvad bolignød kan medføre for enhulrugende fugleart, afhængig af forladte spættehuller og gamle, henfaldne træer. Den danske ynglebestand af stære er således halveret i de sidste 30. Manglende redehuller i de stadig mere rationelt drevne skove samt et stadig mere ensformigt kornlandbrug er hovedforklaringerne på den drastiske tilbagegang.

Fakta Box:

Bekendtgørelse nr.152 af 20/2 2004, første gang trådt i kraft d.1. april 1994, lyder:

• 4. Reder og ynglesteder med æg eller yngel må ikke ødelægges. Æg må ikke ødelægges.
• 5. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar til 31. juli.

Stk.2. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar til 31. august.

Stk.3. Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes i perioden 1. november til 31. august.

Stk.4. Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november til 31. august.

Stk. 5. Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april til 31. august.

Straf:

Med bøde med mindre nogen straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk.2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt

eller ved grov uagtsomhed og hvis der ved overtrædelsen er

1. voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jævnfør lovens § 1 stk.1, eller fremkaldt fare derfor, eller

 

2. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre

 

 

Fugleinteresseret H.C. Andersen forud for sin tid

af Jesper Petersen 

H.C. Andersen, hvis 200 års fødselsdag hele Danmark fejrede 2. april i år, var en, efter datidens målestok, ganske habil fuglekender.

Andersen omtaler således næsten 50 forskellige fuglearter i sine mange eventyr. Storken, svanen og svalen var hans yndlingsfugle.

Tage la Cours’ har skrevet en bog om emnet; “H.C. Andersen og fuglene” hedder den,udgivet i 1978. Her kan man også læse, at den gamle eventyrdigter var langt forud for sin tid ved at interessere sig for beskyttelsen af sjældne fugles reder.

I fortællingen “Vinden fortæller om Valdemar Dåe og hans Døtre” der udkom den 24.marts 1859, hedder det således i et ornitologisk set uhyre interessant kapitel;

Danmarkshistoriens måske første fuglebeskyttelses-reportage:

“Jeg kom igen, jeg kom tit igen, over Fyns land og bæltets vand, satte mig ved Borreby Strand, ved den prægtige egeskov; der byggede fiskeørnen, skovduerne, de blå ravne og selv den sorte stork. Det var tidligt på året, nogle havde æg og nogle havde unger. Nej, hvor de fløj, hvor de skreg! Der var økseslag at høre, slag på slag; skoven skulle fældes, Valdemar Dåe ville bygge et kosteligt skib, et orlogsskib på tre fordæk, som kongen nok ville købe, og derfor faldt skoven, sømændenes mærke; fiskeørnen og alle skovens fugle mistede deres hjem, de fløj vildsomme om og skreg i angst og vrede, jeg forstod dem nok. Krager og alliker råbte højt i spot: “Fra reden! Fra reden frá! Frá!” Og midt i skoven, ved arbejdernes flok, stod Valdemar Dåe og tre døtre, og de lo alle sammen ad fuglenes vilde skrig, men hans mindste datter, Anna Dorthea, følte ynk derover i sit hjerte, og da de også ville fælde et halvtudgået træ, på hvis nøgne grene den sorte stork havde bygget, og de små unger stak hovedet frem, bad hun for den, bad med vand i øjnene, og så fik træet lov til at stå med reden for den sorte stork. Det var en ringe ting kun.”I 1994 – 135 år efter H.C. Andersens seriøse og fremsynede fuglebeskyttelses-historie – blev det forbudt at fælde træer med reder af rovfugle m.m. i ynglesæsonen. Sidste år (2004) blev også den sjældne sort storks rede omfattet af beskyttelse 10 måneder af året. En lovbeskyttelse, der imidlertid i praksis er meget svag og alt for nemt kan omgås, som det fremgår af artiklen ovenfor.