Noget af Danmarks sjældneste og mest oprindelige natur blev lige omkring jul ødelagt.

PRESSEMEDDELELSE, mandag d.5. januar 2004

Mens hele nationen forberedte sig på at danse rundt om juletræet og hylde naturen, gik  det sydsjællandske gods, Gisselfeld, i gang med at fælde en ca.15 hektar stor naturskov beliggende 7 km nordøst for Næstved.

Den nu næsten helt udslettede naturskov betegnes af eksperter som “naturskov af national værdi”. Ødelæggelsen sammenlignes med at omsmelte guldhornene.

Skoven havde indtil for få dage siden vokset i en ubrudt linie i flere hundrede år og var en af de få rester af gammel naturskov i Danmark.

Med fældningen er en helt enestående, levende biologisk historiebog ødelagt. Et væld af sjældne og beskyttelseskrævende dyr, fugle, planter, laver, insekter og svampe har mistet deres leveområde.

Flere arter mister oven i købet deres sidste levested på Sjælland eller i Sydsjælland.

Indtil det sidste forsøgte flere naturbeskyttelsesorganisationer at forhindre fældningen af den sjældne skov, deriblandt Skovforeningen Nepenthes, der i november skrev til miljøminister Hans Chr. Schmidt om sagen.

Naturskovsekspert Peter Friis Møller besøgte skoven i 1997. Han beskrev skovens bestand af træarten vrietorn (også kaldet korsved) som den største bestand – og de største træer – han nogensinde har set i Danmark.

Lavekspert Vagn Alstrup undersøgte skoven overfladisk i 1990 og fandt en ny lavart for Sjælland og to nye arter for Sydsjælland. Alstrup sagde efterfølgende:

“Jeg har aldrig før set birkeskov herhjemme med så meget lav. Og der er mange svampe i skoven; det kan godt være, at svampefloraen er endnu mere interessant end lav-floraen.”

Fuglelivet var meget rigt; over 40 forskellige fuglearter er konstateret ynglende i skoven, deraf flere rødlistede og sjældne såsom lille flagspætte og huldue.

Peter Friis Møller rejste for over et halvt år siden sagen i naturfredningsforeningens naturfaglige udvalg. Om ødelæggelses-planerne sagde en chokeret Peter Friis Møller i foråret:

“Skoven er af national værdi og bør bevares som urørt skov. Det er uforståeligt og chokerende at man vil fælde den.”

For 10 år siden kæmpede DN for at få skoven fredet. Daværende direktør i foreningen, David Rehling skrev den 30. november 1933 til Gisselfeld og bad om en fælles besigtigelse, så man kunne “drøfte hvilke muligheder, der består for at bevare disse unikke skovarealer.” Rehling skrev videre: “Vi forstår, at der resterer ca.30 ha., der kan karakteriseres som gammel naturskov, for nogle arealers vedkommende måske endda egentlig urskov.”

Besigtigelsen af skoven kom i stand den 9. maj 1994. Gisselfeld var repræsenteret ved daværende skovfoged – nu godsforvalter – Jens Risom, der ikke var interesseret i at indgå en skovbeskyttelsesaftale med DN.

Naturfredningsforeningen skrev efter mødet endnu et indtrængende brev til Gisselfeld. I brevet af 8. juli 1994 hedder det bl.a.: “Det er som sagt af stor betydning for os, at der ikke foretages indgreb i de skovarealer, som er indtegnet på det vedlagte kort, således at den gennem mange år uforstyrrede udvikling kan fortsætte. Især den birkedominerede skov mod øst er værdifuld. Det vil formentlig tage 50 år at opnå tilsvarende skovarealer andre steder.”

I dag er denne skov og dens enestående biologiske rigdom udslettet. På 3 uger smadrede en effektiv skovningsmaskine betjent af een mand hvad naturen havde bygget op over århundreder.

Rydningen af naturskoven, der var uden forstlig værdi, er sket udelukkende for at øge Gisselfeld gods’ erstatnings- og tilskudsmuligheder i forbindelse med et såkaldt VMP II-projekt i 90 hektar af Porsmosens eng, sø og mose.

I juli 2002 indgik Gisselfeld, repræsenteret af Jens Risom, samt Storstrøms amt en aftale, hvor staten lovede at betale Gisselfeld 480.000 for den meningsløse fældning af 16 hektar uerstattelig naturskov.

Aftalen vækker forargelse i naturbeskyttelsesorganisationer og SFs miljøpolitiske ordfører, Jörn Jespersen, har bedt miljøministeren om en detaljeret forklaring på den uforståelige belønning af Gisselfelds omsmeltning af naturens sydsjællandske guldhorn.

En kæmpe skovningsmaskine tilsyneladende tilhørende nabogodset Bregentved udraderede på få uger i december et biologisk paradis som naturen havde skabt over århundreder. Foto: Bo Tureby den 23. december 2003

Hundredevis af dyr og fugle – de der kunne – måtte flygte, da dén gamle skov, der i århundreder havde været deres hjem, i julen blev hugget ned fra en ende af af en stor, supereffektiv skovhugningsmaskine. På billedet ses et rådyr, der under flugten kom galt afsted da det forsøgte at passere en bro over Gødstrupsøens hovedvandløb. Hjorten fik et bagben i klemme i en revne midt på broen og skred efterfølgende ud over broen med forkroppen. Dyret endte hjælpeløst fastklemt med hovedet hængende ned i vandløbet, der var for dybt til at den kunne nå bunden med forbenene. Indtil kræfterne slap op har hjorten kæmpet desperat for at holde hovedet over vandet, men er til sidst druknet. Foto: Bo Tureby den 23. december 2003.

Engang naturskov af national betydning, men midt i julen blev naturens guldhorn omsmeltet til gold mammon. Foto: Bo Tureby den 23. december 2003.

PRESSEMEDDELELSEN FØRSTE GANG OFFENTLIGGJORT PÅ GISSELFELDS VENNERS HJEMMESIDE (WWW.GISSELFELD.COM) DEN 5. JANUAR 2004