Mosekomiteen indbringer jagtsø-sag for Naturklagenævn
Bag de smukke sangsvaner, i højre halvdel af billedet, ønsker Broksø gods at udgrave en jagtsø. Men hvorfor dog det? Som man kan se er der jo allerede masser af vand!
Desværre er Bo Turebys billede 18 år gammelt (taget i januar eller februar 1990 i en særlig nedbørrig vinterperiode), og områdets naturlige fugtighed er både før og siden blevet bekæmpet intensivt.
Ulykkerne for Broksø Enges internationalt beskyttede vandfugleliv begyndte helt tilbage i marts 1982. Efter pres fra pres fra Broksø gods uddybede Vestsjællands amt ulovligt Susåen med op til trekvart meter. Desuden blev Sjællands største å i sit løb gennem Sjællands største moseområde gjort op til dobbelt så bred som regulativet foreskrev, alt sammen ensbetydende med en stærkt forøget udtørring af enge og moser langs åen.
I 1985 erklærede Miljøministeriet Vestsjællands afvandingsarbejde (betalt af skatteborgerne) for ulovligt, og pålagde amtet at retablere Susåen på den ca.2,5 km langs strækning, der var beskadiget alvorligt. Imidlertid skete det aldrig.
I stedet gennemførte amtet, atter presset af Broksø gods, nye ulovlige uddybninger.
I 1994 vedtog Vestsjællands amt et nyt regulativ for Susåen, der cementerede de foregående 9 års omfattende lovbrud, og skabte mulighed for, at Broksø gods kunne intensivere ødelæggelsen af de lovbeskyttede naturværdier i Broksø Enge. I slutningen af 1995 gennemfører Broksø gods en omfattende nydræning af en stor del af Broksø Enge, hvorved man fik mulighed for at fortsætte korndriften i et af Danmarks mest uegnede landbrugsområder.
På baggrund af den lovløshed, der har hersket – og til trods for at Broksø Enge er udpeget som et højt prioriteret EU-fuglebeskyttelsesområde – er det fuldstændig grotesk når Faxe Kommune, og sågar Danmarks Naturfredningsforening, aktivt støtter Broksø gods aktuelle jagtsø-projekt, hvor godset via skatteborgernes penge vil genskabe lidt af vandet i det ulovligt drænede område for at tilgodese godsets højt prioriterede jagtforretning.
Fra pumpestationen yderst til højre videre ud i vandet til venstre og fremad ønsker Broksø gods at udgrave 2.800 m2 jagtsø. Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i Haslev støtter aktivt sø-projektet i Sømosen som det ulovligt afvandede (landbrugs)område betegnende hedder. DN-lokalkomiteen fremhæver udgravningen af en lille sø vil sikre åbent vand i området, der er groet meget til. At området er groet til, fordi den naturlige vandstand ulovligt er holdt for lav, skriver den lokale naturfredningsformand ikke noget om. I stedet tilføjer Jan Suadicani, der er medlem af DNs såkaldte Mosegruppe, at man bør udgrave de 2.800 m2 i mindst 2 meter dybe – sandsynligvis lige ned i nogle af Nordeuropas mest værdifulde arkæologiske skatte.
Foto: Bo Tureby, jan./feb. 1990.
| I det skønne blå vand i forgrunden til venstre udgravede maskiner fra entreprenørfirmaet René Ø. Petersen i begyndelsen af august en ny jagtsø for Broksø gods. Billedet ovenfor er fra marts 1979, hvor tøbruddet afsmeltede isvinterens store sne-mængder og for en stund genskabte den naturlige vandstand i det store sydsjællandske mose- og engområde.
Kun ved hjælp af grove lovbrud og omfattende naturødelæggelser er det sidenhen lykkedes Broksø gods at opretholde de 100 hektar store Broksø Enge som et intensivt dyrket landbrugsområde, hvad det – set fra naturens synsvinkel – aldrig skulle have været omdannet til. For alle – undtagen Broksø gods – er den netop udgravede jagtsø en fuldkommen molbo-historie. Men Broksø gods kan grine hele vejen til banken, for det er endnu engang lykkedes et af Sjællands mest natur- og miljøskadelige godser at få skatteborgerne til at betaler for optimeringen af mosegodsets jagtforretning og biologisk ubæredygtige landbrugsdrift. Foto: Jesper Petersen, marts 1979. |
| Over flere dage i begyndelsen af august arbejdede to store gravemaskiner med at udgrave en ny jagtsø i den sydlige del af Broksø Enge. Set fra naturens synsvinkel var arbejdet yderst ugennemtænkt, således forstyrredes en lang række ynglefugle med unger, for eksempel Sjællands formentligt eneste tranepar med 1-2 unger.
Arbejdet kan desuden havde anrettet alvorlige skader på enestående arkæologiske værdier (se kortet nedenfor). Foto: Lars Adler Krogh. |
 |
| I Kulturarvsstyrelsens rapport fra 2004 ses ovenstående kort, der viser de mange fund, der er gjort i Holmegaard Mose-området. Blandt andet to fund i Broksø Enge dér hvor Broksø gods aktuelt ønsker at forbedre jagtforretningen ved at udgrave flere jagtsøer. Det ene fund, nr.29, er gjort præcis dér hvor Fakse Kommune tidligere på året gav Broksø tilladelse til at udgrave en jagtsø. Fundet er oven i købet et såkaldt offerfund, særlig unikt.
Ingen véd hvor store aræologiske værdier der gemmer sig i Broksø Enge. Alligevel har både Faxe Kommune, Vordingborg Museer og Naturfredningsforeningen sagt god for Broksø gods ønske om at optimere jagtforretningen med udgravningen af to nye jagtsøer i internationalt betydningsfulde fugleområde, Broksø Enge. |
 |
| Vestsjællands ulovlige udvidelse og uddybning af Susåen i marts 1982 opgravede store mængder af materiale bl.a. fra bunden af den gamle smeltevandssø, som mosen var i nogle tusind år efter sidste istid for 13.000 år siden.
Mosekomiteens talsmand gjorde i det opgravede materiale flere interessante arkæologiske fund som netop nu er ved at blive undersøgt. Foto: Jesper Petersen, marts 1992. |
Til Naturklagenævnet
via Faxe Kommune
Frederiksgade 9, 4690 Haslev
Søtorup, onsdag den 13. august 2008
Vi skal hermed gøre indsigelse mod Broksø gods vandhulsprojekt i EF-fuglebeskyttelsesområde nr.91, nærmere bestemt Broksø Enge umiddelbart vest for naturområdet kaldet Tuerne.
Vi så projektet beskrevet i Haslev Posten i sidste måned, i uge 29. I dag er ifølge kommunens tekst i Haslev Posten sidste frist for at klage.
Klagen er afleveret personligt i dag til Faxe Kommune, Frederiksgade 9 i Haslev.
Holmegaard Mose Komiteen er en organisation, der blev stiftet i 2005 og vi anser os for at have retslig interesse i sagen. Yderligere oplysninger om Holmegaard Mose Komiteen på vores hjemmeside www.holmegaardmose.dk
Broksø gods’ vandhulsprojekt i de ornitologisk betydningsfulde, men af ejeren biologisk dårligt forvaltede Broksø Enge, lyder umiddelbart harmløst, men rummer alligevel en række naturbeskyttelsesmæssige og juridiske problemer til skade for den natur som bl.a. i det pågældende område er særlig beskyttet af EU.
Helt overordnet er der ikke brug for vandhuller i det pågældende område. Derimod er der brug for en håndhævelse af loven, så hele eng- moseområdet kan få genskabt det vandstandsniveau, der for første gang for 26 år siden ulovligt blev sænket meget voldsomt. Susåen blev således i 1982 ulovligt uddybet igennem bl.a. Broksø Enge med ødelæggende betydning for det fugleliv som Danmark året efter forpligtede sig til at beskytte.
I 1983 blev 19 km2 af det store Holmegaard Mose-område – hvoraf det ca.100 hektar store område Broksø Enge er en vigtig del – udpeget til EF-fuglebeskyttelsesområde nr.91.
I 1985 erklærede Miljøministeriet uddybningen af Susåen i marts 1982 for ulovlig og pålagde samtidig Vestsjællands amt at retablere Sjællands største å. Det skete imidlertid ikke. Efter pres fra især Broksø gods optrappede Vestsjællands amt i stedet den ulovlige forvaltning, akkompagneret af en række lovbrud udført af Broksø gods med store skader til følge for det fugleliv Danmark havde forpligtet sig til at beskytte overfor EF – nu EU – flere år tidligere.
Holmegaard Mose Komiteen er i gang med at indbringe de danske myndigheders og Broksø’s mange naturødelæggende og ulovlige afvandingstiltag i hele Holmegaard Mose-området siden 1982 for EU kommissionen/domstolen, og det er vores opfattelse at det pågældende vandhulsprojekt som et minimum må stilles i bero indtil EUs holdning er afklaret.
Vi fremsender i øvrigt gerne en detaljeret gennemgang af de mange lovbrud i Broksø Enge siden 1982 til Naturklagenævnet til belysning af denne komplicerede og omfattende sag.
Broksø gods ønsker formentlig med det pågældende vandhulsprojekt at favorisere godsets jagtforretning, men jagt er imidlertid et alvorligt problem for naturområdet, især fuglelivet.
Et vandhul blev i øvrigt tidligere på måneden udvidet knap ½ km sydsydvest for det aktuelle vandhuls-projekt, til skade for de fugle, der i øjeblikket har unger i området. Bl.a. trane, der i år har udklækket 1 unge, formentlig netop i det område, hvor Broksø gods ønsker at udvide et vandhul, udgravet i 1986, med 2.800 m2. Alene dét, at Broksø gods vil udføre entreprenørarbejde i et af Danmarks få – og formentlig Sjællands eneste – yngleplads(er) for trane bør ikke tillades.
Med venlig hilsen
Holmegaard Mose Komiteen,
v.talsmand Jesper Petersen
Søtorupvej 5A, 4690 Haslev
(Læs mere om den kommercielle jagts voksende antal udgravninger af vandhuller i kapitlet “Jagt “)
Til Naturklagenævnet
Frederiksborggade 15
1360 KBH. K
4. september 2008
Holmegaard Mose Komiteen skal hermed tilføje denne arkæologiske indvending til vores allerede fremsendte klage over Broksø gods plan om at udgrave en jagtandesø – indbragt for Naturklagenævnet via Faxe Kommune den 13. august d.å.
Arkæologisk set er Sjællands største mose- og engområde internationalt berømt for en lang række fund fra ældre stenalder, først og fremmest fund af organisk materiale, der er blevet bevaret i iltfattige lag af mosen.
Verdens ældste flitsbuer, cirka. 5.000 år gamle, og Danmarks ældste hus er til eksempel fundet i Holmegaard Mose.
Ud over at moseområdets naturværdier som helhed – bl.a. fuglelivet – generes af Broksø gods’ jagtandesø-projekt, der alene af den grund bør stoppes, så er der stor risiko for at jagtandesø-projktet også vil ødelægge unikke arkæologiske værdier.
Til belysning af den arkæologiske problemstilling skal vi henvise til Kulturarvsstyrelsens illustrerede rapport på 28 sider fra marts 2004: ”Kulturarv i Holmegård Mose”
Rapporten begynder således:
”Den forhistoriske kulturarv i Holmegaard Mose, inklusiv dennes bredzone, er i international særklasse.”
På side 8 hedder det:
”Om de hidtil registrerede fortidsminder i og omkring Holmegaard Mose kan generelt siges, at nogle er grundigt beskrevne, mens der kun er summariske optegnelser om andre. Nogle er mere eller mindre ødelagt ved pløjning eller tørvegravning, andre ligger fortsat i god stand nede i jorden. Mange har vi endnu aldrig set. De ligger skjult i jorden, og bør blive ved med det, indtil man har tid og metoder til at undersøge dem ordentligt.”
Og på side 10:
”Anlæggelsen af en ribsplantage på Holmegård gods året før fredningssagen begyndte (2002), er i den forbindelse instruktiv. På den laveste del af den pågældende mark, få meter oven for tørvemosen var der registreret en fundrig boplads, som tilhørte en relativ uudforsket periode af mellemstenalderen i Danmark. I overensstemmelse med almindelig praksis blev arealet dybdepløjet, inden ribsbuskene blev sat i jorden. Det gav de spæde buske ideelle livsvilkår. Til gengæld blev sporene af stenaldermenneskers liv på stedet totalt endevendt. Hvad der måtte have været af spor af flinteværksteder, boliger, grave mv. blev udslettet. Ødelæggelserne skete uforvarende som led i en fuldt lovlig og helt almindelig landbrugsaktivitet. Man kan måske fortsat glæde os over at samle en fin flintøkse op på stedet, men vi har ikke længere mulighed for at afgøre, om øksen i sin tid blev givet en afdød stenaldermand med i graven med henblik på et liv efter døden.”
I forbindelse med Faxe Kommunes godkendelsesprocedure af Broksøs jagtandesø skrev museumsinspektør Kristoffer Buck i email af 11. juli d.å. helt uforståeligt, at ”området, hvor Broksø gerne vil etablere sø, ligger lige udenfor det definerede kulturarvsareal Holmegaards Mose. Da det altså ligger ude i selve mosefladen, i den tidligere sø, forventer jeg ikke, at opgravningen vil påvirke bosættelsesspor fra ældre stenalder som der er så mange af fra området.”
Udgravningen af en tilsvarende jagtandesø, udført i begyndelsen af august, ca.250 meter længere sydpå i Broksø Enge, beliggende i Næstved Kommune, er tilsvarende blevet blåstemplet som ufarlig for arkæologiske interesser af Næstved Museum.
De lokale museers udtalelser er komplet uforståelige. At Broksø Enge er et uhyre interessant arkæologisk kerneområde forstår man bare ved at læse Kulturarvsstyrelsens rapport fra 2004. På side 7 i rapporten ses det, at der er gjort to arkæologisk fund i Broksø Enge, det ene netop dér hvor Broksø gods nu ønsker at optimere deres jagtforretning ved at udgrave en kunstig sø, som dels kan dræne de omgivende enge, så disse nemmere kan dyrkes intensivt samt – ikke mindst – tiltrække ænder og gæs i jagtsæsonen til glæde for godsets højtprioriterede og naturforstyrrende jagtforretning.
Det arkælogiske fund gjort i det område Broksø ønsker at bortgrave ca.2 meter mosebund i et område på i alt 2.800 m2, er oven i købet et såkaldt offerfund, der er noget af det arkæologisk set aller mest værdifulde og interessante.
Endelig er vi i Holmegaard Mose-komiteen selv i besiddelse af helt konkret viden om arkæologiske fund i det pågældende område, en viden som alene Mosekomiteen indtil nu har haft.
I det opgrave materiale efter Vestsjællands Amts voldsomme og ulovlige uddybning af Susåen i marts 1982, gjorde komiteens talsmand således en række spændende fund for lidt over 26 år siden. Blandt andet et stykke rav på 40 gram, en stor marvbrækket knogle formentlig fra benet af en urokse, elg eller lignende stort dyr med skæremærker formentlig efter en stenaldermands kniv.
Ydermere blev en formentlig meget gammel stenøkse fundet.
De to sidstnævnte fund blot et par hundrede meter fra det sted hvor Broksø gods nu vil grave ca.2 meter ned i jordbunden for at etablere en malplaceret og unødvendig jagtandesø for at optimere godsets jagtforretning.
Holmegaard Mose Komiteen har i dag haft kontakt med Kulturarvsstyrelsen og Næstved Museum og informeret om de værdifulde oldsager som er i komiteens besiddelse. Vi håber at denne nye viden kan medvirke til permanent at få stoppe det seneste af Broksø gods’ arkæologisk og naturmæssigt set skadelige jagtandesø-projekter i Broksø Enge.
Hvis det ønskes, fremsender vi gerne kopi af kortet på side 7 i Kulturarvsstyrelsens rapport ”Kulturarv i Holmegaard Mose”, hvor de omtalte to arkæologiske fund i Broksø Enge ses, hhv. nr.29 og 30.
Venlig hilsen
Holmegaard Mose Komiteen
v. Jesper Petersen
Søtorupvej 5A, 4690 Haslev
Tlf. 5632 6470
Brevet nedenfor fra DN-Faxe afslører (igen) en organisation, der er mere optaget af politiske alliancer og studehandler end naturbeskyttelsesarbejde:
| AFDELINGSBESTYRELSEN I FAXE KOMMUNE
FormandHenrik Suadicani, Nygade 35, 4690 Haslev e-mail: faxe@dn.dk web: www.dn.dk/faxe |
|
5. september 2008
Til Faxe Kommune
Dispensation fra Naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter planloven til udvidelse til vandhul, j.nr 08/10704. Efter at have haft lejlighed til at bese området ønsker Danmarks Naturfredningsforening ikke at gøre indsigelse.
Da der allerede er etableret en sø på området ser vi intet til hinder for en udvidelse.
Ved besigtigelsen kunne det konstateres, at området er under tilgroning med især tagrør hvorfor vi finder det ønskeligt at dele af vandhullet etableres med så stor vanddybde, at der ikke vil finde tilgroning sted. Dette vil kræve en vanddybde på mindst 2 meter. Det frie vandspejl vil sikre en større diversitet og derved et mere alsidigt fugleliv.
En permanent sø vurderes ikke være i konflikt med habitatområde udpegningen.
Det kunne konstateres, at der under et 20 cm tykt muldlag fandtes et mindst 1m tykt lag af senglacialt, alluvialt kalkholdigt leret silt, ”sømergel”. Lerlaget blev tolket som aflejret på bunden fra den issø, som i senglacial tid har dækket hele området Porsmose-Holmegård Mose.
Tilstedeværelsen af dette lerlag vil gøre, at søen er uafhængig af vandspejlet i Susåen og det vil give området et værdifuldt svingende vandspejl med store sumpede områder omkring søen.
Med venlig hilsen
Henrik Suadicani
formand
(Tekst, fotos og brev fra Danmarks Naturfredningsforening offentliggjort her på Holmegaard Mose Komiteens hjemmeside i september 2008. Læs også artiklen: “Jagtforretning for millioner af kroner skader mosenaturen “)
About The Author
