Mose-ekspert fik silkesnoren af DN i foråret 2000
En af de bedste kendere af Holmegaard Mose-områdets natur og mosens udvikling i de sidste 36 år, Jesper Petersen, fik i foråret 2000 silkesnoren af Danmarks Naturfredningsforening (DN). Jesper Petersen var blevet en torn i skoen for DN.
Men hvorfor dog det?
DN havde siden sin første lidet succesfulde fredningsindsats fra 1978-87 forholdt sig passivt til Mosenaturens mange trængsler i årene efter. Blandt andet de skandaløse ynglefuglemassakrer, og lovbrud i Gødstrup Sø, som DN første gang blev skriftligt orienteret helt tilbage i 1979.
DN valgte eksempelvis helt uforståeligt hverken at besvare en skriftlig henvendelse fra Jesper Petersen – der som den første påpegede problemerne i Gødstrup Sø overfor naturorganisationer, myndigheder og offentlighed – eller på anden måde reagere.
I slutningen af 90’erne var DNs passivitet imidlertid blevet desideret pinagtig, selv for DN.
I efteråret 1997 dannede folk fra DNs lokalkomité i Holmegård Kommune sammen med Jesper Petersen den såkaldte ”DN-Mosegruppe”, hvilket var med til at øge presset på DNs hovedkontor og ledelse i København, der i årevis havde afvist at gøre noget for at afhjælpe Mosenaturens mange trænsler, forelagt foreningen i dusinvis af breve og rapporter skrevet bl.a. af Jesper Petersen.
I og med at DN siden 1997 nu selv arbejdede med at få sikret Mosens natur mod yderligere ødelæggelser i Mosegruppen, var DN-ledelsen i København nød til selv at komme på banen, for at undgå at man mistede kontrollen med en naturbeskyttelsessag, der var dybt problematisk for DN. Dels pga. mange års kritisabelt naturbeskyttelsesarbejde fra DNs side, dels pga. det politiske sprængstof som ”Kampen om Mosen” rummede – og fortsat rummer.
I foråret 2000 sikrede DNs ledelse i København sig kontrollen over Mosegruppen og dens naturbeskyttelsesstrategi, hvilket i praksis først og fremmest skete ved at få fjernet Jesper Petersen, der ønskede en naturbeskyttelsesstrategi som tog udgangspunkt i naturen, i modsætning til DN-ledelsen, der stod for en kompromissøgende strategi, som for Guds skyld ikke udfordrede den politiske og økonomiske magt på bjerget.
I løbet af marts, april og maj 2000 blev beslutningen om at skille sig af med Jesper Petersen ført ud i livet. Repræsentanter fra DN i København og loyale repræsentanter fra DNs lokalkomité i Holmegaard, samt formentlig også lokalkomiteerne i Suså og Haslev, enedes om at gi’ Jesper Petersen silkesnoren.
Efter i 2 år at have været en central drivkraft i Mosegruppen skrev Jesper Petersen sit sidste referat efter Mosegruppemøde på Trollesgave d.12. maj 2000, der ud over JP havde deltagelse af Rune Larsen, Thorbjørn Stoltze, Steffen Flindt og Poul Erik Andersen.
Jesper Petersen fortæller:
”På mit sidste Mosegruppemøde skete der så videre det, at referatet fra sidste mødeden 14. april (skrevet af Thorbjørn Stoltze) blev læst og godkendt. Derefter drøftedes en række lette emner, såsom botaniske registreringsplaner, fremskaffelse af gode kort. Steffen Flindt præsenterede overfladisk en ny Hans Erik Jørgensen-rapport om ynglefugle i Mosen (Hovmose, Gødstrup, Broksø, Porsmose m.m.) som han har fået et kladde-eksemplar af.
Jeg præsenterede et par punkter, der skabte en trykket stemning, på samme vis som der var opstået en dårlig stemning på de aller seneste møder. Blandt andet spurgte jeg om udgangen på vor debat om DN fredningskategorisering af Porsmose (oppe på mødet d.1. marts, og et af de diskussionspunkter, der var den officielle grund til at Kai Knudsen – fra DNs lokalkomitè i Suså – forlod mødet i protest mod mig og mine jagtkritiske synspunkter)
Mine spørgsmål blev aldrig besvaret, men druknede i en noget forvirret diskussion om de fundamentale uenigheder imellem mig og gruppen.
Som lovet på tidligere mosegruppemøder havde jeg først på mødet overbragte Rune Larsen/gruppen mit mosestatusrapportprojekt-samarbejdsforslag, men trak efterfølgende de ni siders projektbeskrivelse tilbage, da vandende senere på mødet skiltes permanent imellem mig og gruppen.
Det var ydermere diskussion om ændringerne i Mosegruppens frednings-strategi, samt gruppens desavouering af mig. Sket på mødet 1. marts på Trollesgave, hvor Rune Larsen havde meddelt, at han og Bo Håkansson havde snakket sammen om højmosen. Håkansson gjorde opmærksom på en aktuel amtsrapport om højmosen, som Bo Håkansson begejstret fortolkede som en taktisk invitation til DN om samarbejde. Håkansson foreslog derfor et møde mellem Mosegruppen og Storstrøms amt, og det besluttes samtidig (imellem diverse DN-folk – incl. lokalkomiteen i Holmegaard) at jeg ikke skulle deltage i dette møde.
Ovenpå over 2 års lederstatus og omfattende sekretærarbejde i Mosegruppen er jeg dybt overrasker og bedrøvet over denne deklassering. Formand for DN-lokalkomiteen i Holmegård, Rune Larsen, inviterer i stedet Thorbjørn Stoltze til at deltage som mosegrupperepræsentant. Stoltze modtog med glæde og storsmilende tillidshvervet.
Og under diskussionen om fjerneslen af undertegnede bemærker den forfremmede Thorbjørn Stoltze selvsikkert: ”Spørgsmålet er så om du varetager egne eller Mosens interesser.”
Jeg svarede: ”Ja, jeg ved godt hvad dit svar er på dette spørgsmål, Thorbjørn; du mener jeg er en enøjet egoist med skyklapper på – for at bruge Kai Knudsens ord sagt på forrige møde her på Trollesgave. Selvfølgelig bedrøver det mig at blive kaldt for en, der kun vil egne og ikke naturens interesser, når mit lidet statusskabende, dårligt betalte og yderst slidsomme arbejde altid har drejet sig om tale naturens og Mosens sag. bl.a. i fora, hvor naturens væsen har meget trange kår.”
Jeg forsøgte også at kommunikere, hvor forstemmende det har været at opleve at selv foreninger som DN, der officielt taler naturens sag, skaber sig politisk goodwill mod at holde væsentlige sider af naturens væsen ude af deres kreds og sit arbejde. Og enhver, der forsøger at rokke ved denne dybtliggende, kulturelt betingede – fristes man til at kalde det – og politisk styrede “naturblindhed” helt inde i “naturbeskytternes” kreds, bliver en paria. En persona non grata.
Jeg beskrev afslutningsvis min frustration over at DNs hovedkontor var løbet fra en lang række aftaler – og nu på det seneste i fællesskab med Mosegruppen. Jeg tilbød at fremlægge en grundig skriftlig beskrivelse for gruppen af dette urimelige forløb (incl. kopi af alle de breve jeg de sidste år har skrevet til centrale DN-folk såsom Bo Håkansson, Jesper Refn, redaktøren på Natur & Miljø m.fl.). Ingen sagde noget. Man var ikke interesseret i at kende ret og vrang. Jeg understregede, at denne sag i virkeligheden viste en central problemstilling; vor kulturs manglende evne til at beskytte og forvalte natur, bl.a. fordi det er meget svært at forstå naturens væsen og samtidig begå sig i det ofte ekstremt kyniske og dobbeltmoralske magtmiljø, der opererer i DNs – og magtens – indercirkler.
Da jeg til sidst bragte sagen om Mosebrugergruppen dårlige arbejde på mosens vegne i november sidste år og min efterfølgende aftale med reservatudvalgsformand, Ebbe Chr. Mortensen, om et møde for at drøfte muligheden for at få jagtdebatten vedr. Mosen genoptaget på et ordentligt, fagligt niveau, protesterede Thorbjørn Stoltze bedrevidende og fastslog, at Haslev DN-lokalkomité (v. Asger Søgaard Jørgensen) havde gjort det bedst tænkelige arbejde her. Jeg gik kraftigt i rette med Thorbjørn Stoltze og hans stædige vildfarelse, og gennemgik kort det faktuelle forløb i sagen. Den uundgåelige kritik af Asger Søgaard var tydeligvis for meget for alle i Mosegruppen. Thorbjørn bemærkede synligt irriteret: “Dét der Jesper det får du lige i nakken igen alt sammen. Du får intet ud af det, du løber dig bare en masse staver i livet.”
Med en trykket tavshed viste de øvrige 3 tilstedeværende medlemmer af Mosegruppen at man var enig med Thorbjørn Stoltze. Ingen her var interesseret i en grundig redegørelse for uacceptable aftalebrud og fordækte magtmanøvrer og inkompetance fra ledede DN-folk. Da jeg til beslutningen om at desavouere min position i Mosegruppen bad om en forklaring på denne overraskende beslutning svarede Rune Larsen: “Vi har ikke tillid til dig til at lade dig repræsentere Mosegruppen udadtil.” Jeg fik ikke nogen konkret forklaring på hvorfor man ikke havde tillid til mig, og nogle få sætninger længere fremme nåede Rune Larsen og jeg frem til at det var omsonst at fortsætte samarbejdet. Jeg trak mit netop afleverede Mosedataprojektsamarbejdsforslag tilbage. Vi udvekslede en håndfuld venligheder med fokus på at begge parter jo har det fælles mål at beskytte Mosen.
”Jeg har ført det til protokols”, lød det fra en storsmilede Thorbjørn Stoltze da jeg forlod mødet: “Jesper har forladt Mosegruppen”.
(April 2008)