200-årig skov ofres i speget naturprojekt (2003)

Et meget sjældent stykke dansk naturskov skal fældes og rives op med rode, blot for at skaffe penge til skovens ejer, Gisselfeld Gods. 

Naturødelæggelsen er en del af et naturgenopretnings-projekt, et såkaldt VMP2-projekt.

Gisselfeld gods har samen med Storstrøms amt indgået en aftale om at fælde 16 hektar gammel naturskov, der af fagfolk vurderes til at være mindst 200 år gammel, men formentlig endnu ældre.

Blandt andre forstkandidat, Peter Friis Møller, Danmarks  og Grønlands Geologiske Undersøgelser. Han siger:

“Skoven er af national værdi og bør bevares som urørt skov. Det er uforståeligt og chokerende at man vil fælde den med det argument at man vil fremme naturen.”

Den fældningstruede skov er næsten urørt i et sjældent langt tidsspand, og derfor hjemsted for et helt enestående dyre- og planteliv.

Flere eksperter påpeger, at de 16 hektar birkeskov som Gisselfeld nu ønsker at fjerne rub og stub af, ikke kan sammenlignes med nogen almindelig skov. Skoven, der betegnes gammel naturskov – noget af det nærmeste vi herhjemme kommer egentlig urskov –  er så at sige en levende historiebog eller et museum. Hvis skoven fældes, overskæres den måske op til flere tusind år gamle forbindelseslinie, der – på et hængende hår – endnu overlever i det 20 km store moseområde, som Gisselfelds Porsmose er den østlige del af.

I 1990 undersøgte lavekspert Vagn Alstrup skoven. Han fandt i alt 29 arter deriblandt tre lavarter, som aldrig før er registreret i Sydsjælland. To af de fundne lavarter står på den røde liste over særligt truede arter.

Om skoven siger Vagn Alstrup: “Jeg har aldrig før set birkeskov herhjemme med så meget lav. Og der er mange svampe i skoven; det kan godt være at svampefloraen er endnu mere interessant end lav-floraen.”

Fuglefaunaen er grundigt undersøgt siden 1978. Cirka 40 arter er konstateret ynglende i skoven, deriblandt en rødliste-art som lille Flagspætte. Også huldue, skovhornugle og en lang række sjældnere småfugle yngler i skoven. 19 juni sidste år opdagede en ornitolog 1 par ravne med to unger i toppen af et af skovens gamle birketræer – måske det eneste par ynglende ravne i Storstrøms amt.

Den berømte skovrider, N. Holten, skriver om skoven i sin erindringsbog fra slutningen af 1800-tallet: “Porsmosen ved Holmegaard er den største naturlige birkeskov, som jeg har kendt, og den står der endnu temmelig uforandret i udseende fra den tid, da jeg første gang så den i 1834, da den endnu var et tilholdssted for resterne af det kronvildt, der tidligere havde været så hyppigt i Sjællands skove.”

Peter Friis Møller besøgte i 1997 skoven sammen med Danmarks Naturfredningsforenings hovedkontor og udarbejde efterfølgende en rapport om området, hvori han varmt anbefalede at der blev taget skridt til at sikre og forbedre naturværdierne.

“På kort sigt må målet være at få sikret skoven og dens værdier mod yderligere forringelse som følge af hugst, afvanding osv.”, skrev Peter Friis Møller for 6 år siden.

Stik imod al logik er fagfolkenes skovbeskyttelses-appeller i dag blevet overhalet indenom af et såkaldt VMP2-projekt, der via vandmiljøplanens pengekasse, til brug for kvælstofbegrænsende tiltag, skal sætte en definitiv stopper for de tilbagevendende sommerafvandinger af en af Sjællands fuglerigeste søer, den 50 hektar store Gødstrup Sø.

Søprojektet er i årevis blevet obstrueret af Gisselfeld Gods, der dog nu langt om længe har indstillet modstanden mod til gengæld at få 1,6 millioner kr i engangserstatning samt ca.100.000 (skatte)kroner årligt fremover. Plus ubegrænsede jagtmuligheder og dermed store ekstraindtjeningsmuligheder i området i fremtiden.

For at skaffe de mange penge til det indtjeningsivrige gods var det nødvendigt at tænke kreativt. Projktmedarbejder i Storstrøms amt, agronom Børge Jensen, oplyser, at det var ham der kom med den idé, der fik Gisselfeld til at sluge søprojektet som godset ellers stædigt har bremset i mange år: Ved at ofre de 16 hektar naturskov, fælde skoven samt rive alle træer op med rode og omdanne skoven til en græsfold, bliver det muligt både at hæve erstatning for en fældet (forstligt værdiløs) skov (480.000 kr) samt fremover hæve EUs braklægningsstøtte for de 16 hektar skov. Ca.50.000 kr om året – mod ingenting.

I stedet for en unik sumpskov med fantastiske natur-udviklingsmuligheder er det planen at et hold af Gisselfelds skovarbejdere samt arbejdsløse i aktivering fra første juni og to måneder frem totalt skal udslette den biologisk meget unikke naturskov og forvandle den til en fugtig græsmark. Et omfattende arbejde, der indbefatter oprivning og bortkørsel af alle stubbe og stød.

Hertil siger Peter Friis Møller: “Projektet kan med rette sammenlignes med at omsmelte guldhornene. En vådbundsskov med så lang kontinuitet er sjælden og bør ubetinget bevares. Denne skov bør fredes; punktum. Men det forhindrer jo selvfølgelig ikke at vandstanden sættes op til det niveau, der er muligt. Ja, det er storartet, at man vil hæve vandstanden. Dét er der brug for, det er et godt initiativ, MEN der er absolut ingen grund til at man fælder skoven. Man skal derimod lade den højere vandstand, og vandstandsdynamik, råde. Det er dog en udmærket idé, at fjerne de granbevoksninger, der er i området; få endelig dem ud før de drukner, dem er der ingen grund til at bevare. Men ellers bør alene den genskabte vandstandsdynamik styre udviklingen.”

Og den dynamik – genoplivet af den afvandede Gødstrup Søs naturlige sommergenetablering i alt 6 gange siden 1994, og 9 gange siden 1978 -har allerede skabt en spændende udvikling i den del af naturskoven, der støder op til den over 1 km lange Gødstrup Sø’s nordbred. I området tættest på søen er en bræmme birketræer siden 1994 druknet, men til gengæld fremviser et halvt hundrede yngre egetræer imponerende vækst, trods det meget våde miljø.

Peter Friis Møller betegner denne udvikling som meget interessant og forklarer, at netop stilkegen som et af vore få, større, oprindelige træer, er i stand til at leve med rødderne i vand.

“Især de ege, som har etableret sig under høje vandstandsforhold – som så at sige er vokset op med det – er i stand til at leve på meget våd bund.”

Hvad siger du til at man nu vil fælde også disse naturligt etablerede ege og spolere den udvikling, der er sket naturligt?

“Jeg er som sagt generelt helt uforstående overfor fældningsplanerne. Dét, der er det helt usædvanlige ved denne skov, er at man har bevaret en vådbundsskov med en eller andet form for kontinuitet langt tilbage i tiden; en vådbundsskov, der tilsyneladende ikke bare er en eller anden form for tilgroningsskov. At ødelægge denne skov blot for at tjene lidt ekstra penge er helt igennem forkert”, fastslår Peter Friis Møller.

ARTIKLEN FØRSTE GANG OFFENTLIGGJORT PÅ GISSELFELDS VENNERS HJEMMESIDE (WWW.GISSELFELD.COM) I 2003. OFFENTLIGGJORT HER I 2008