Værste algeforurening i Sydøstsjællands største sø. Hvad har myndighederne tænkt sig at gøre?

Naturstyrelse og Faxe Kommune hvidvasker Gisselfelds miljøskadelige landbrug.

Til Faxe Kommune og Naturstyrelsen

Søtorup, 15. juni 2017

Kære læser

Søtorupsøen har dette forår været ramt af den værste algeforurening nogensinde. Se mere via link her http://faxe.netavis.nu/sydoestsjaellands-stoerste-soe-blevet-roed/

Medlemmer af HMK har i over 20 år foretaget systematiske biologiske registreringer, især fugleoptællinger, i Søtorup Sø. Derfor kan det med sikkerhed siges at den aktuelle algeopblomstring, der har stået på siden slutningen af april, er uden sidestykke.

Undertegnede har netop i dag foretaget en totaltælling af fugle i den 60 hektar store og 23 meter dybe sø. I alt 13 (tretten!) vandfugle lå der på den 60 hektar store søflade. Det er det laveste antal fugle, som nogensinde er registreret i søen ved en uforstyrret totaltælling i yngleperioden. Og sådan har situationen været i flere uger.

Vi skriver nu for at høre hvad myndighederne har tænkt sig at gøre ved denne lokale miljøkatastrofe, der har stået på i over 1½ måned. Vi har selv flere gode forslag, og skal anmode om at blive inddraget i arbejdet med hurtigst muligt at gøre en af Danmarks oprindeligt mest klarvandede og rene søer ren igen, så Danmark kan leve op til sine internationale naturbeskyttelses-forpligtelser, jævnfør Søtorupsøens status som Natura 2000- og Habitat-område. Samt i de sidste 34 år også EF/EU-fuglebeskyttelsesområde.

Herunder hvad man kan læse om bl.a. Søtorupsøens beskyttelsesgrad – på papiret – på Naturstyrelsen hjemmeside:

Fakta om Natura 2000-områderne

Natura 2000-områderne er et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Når et område er udpeget, som Natura 2000-område indebærer det:

• at der i området skal sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som området er udpeget for.
  Gunstig bevaringsstatus betyder, at arterne og naturtyperne er beskyttet i tilstrækkeligt omfang til, at naturtyper og levesteder ikke går tilbage, og at arterne på lang sigt kan opretholde levedygtige bestande, og naturtyperne kan bevare sine særlige karakteristika.
• at området skal beskyttes mod nye aktiviteter, der kan skade naturen i områderne. Myndighederne er derfor underlagt særlige krav og betingelser, når de skal træffe afgørelse eller vedtage planer, der kan påvirke Natura 2000-områder.
• at der skal gøres en aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i området. Grundlaget for indsatsen er de såkaldte Natura 2000-planer.

Natura 2000-områder består af fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og ramsarområder. Nogle af områderne er både fuglebeskyttelses-, habitat- og ramsarområde på én gang.

Venlig hilsen

HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN,

v. talsmand Jesper Petersen

Fra: Casper Risholt [mailto:casri@mst.dk]
Sendt: 9. august 2017 12:45
Til: mose@paradis.dk
Cc: ssren@faxekommune.dk
Emne: SV: Værste algeforurening i Sydøstsjællands største sø. Hvad har myndighederne tænkt sig at gøre?

Kære Jesper

Tak for din henvendelse vedrørende miljøtilstanden i Søtorup Sø.

Søtorup Sø er omfattet af vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland, og Miljøstyrelsen følger derfor løbende miljøtilstanden i søen.

På baggrund af den aktuelle algeopblomstring i Søtorup Sø har Miljøstyrelsen fået foretaget en analyse af, hvilken type alge, der er årsag til den observerede opblomstring i søen. Analysen viste, at der er tale om den rød-pigmenterede alge ved navn ”Planktothrix rubescens”.

Denne algeart findes typisk i relativt renvandede dybe søer, hvor dens udbredelse normalt er koncentreret til området omkring springlaget. I perioder med blæsevejr kan algen blive ført op i overfladevandet, hvor den større tilgængelighed af lys kan medføre en opblomstring af algen.

Starten på den observerede algeopblomstring af ”Planktothrix rubescens” i Søtorup Sø i foråret 2017 var netop sammenfaldende med en periode med megen blæst. Efter Miljøstyrelsens vurdering skyldes den observerede algeopblomstring i Søtorup Sø af ”Planktothrix rubescens” derfor et sammenfald af naturlige omstændigheder.

I relation til din observation af et lavt antal fugle i søen, så kan Miljøstyrelsen oplyse, at søen generelt er kendetegnet ved en relativ lav bestand af fugle i yngleperioden. Dette skyldes, at søen på grund af dybdeforholdene kun indeholder en sparsom undervandsvegetation, hvilket medfører dårlige fødeforhold for en lang række fuglearter. Søen er efterår og vinter en raste lokalitet for især trold- og taffelænder.

Venlig hilsen

Casper Risholt

Biolog | Vandplanlægning

+45 93 59 71 62 l casri@mst.dk

Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 40 00 l mst@mst.dk l www.mst.dk

Fra: Journalist Jesper Petersen [mailto:mose@paradis.dk]
Sendt: 10. september 2017 17:13
Til: Casper Risholt; sikkerpost@faxekommune.dk; NST – Naturstyrelsens hovedpostkasse; mm@mm.dk
Emne: Vedr. alvorlig forurening af Sydøstsjællands største sø. Spørgsmål på baggrund af ekspertuenighed.

Til Miljøstyrelsen, Faxe kommune samt miljøminister Esben Lunde Larsen

Kære Esben Lunde Larsen, Casper Risholt m.fl.

Vi kontaktede for snart to måneder siden Faxe Kommune samt Naturstyrelsen/miljøministeren med en appel til at gribe ind overfor forureningen af Sydøstsjællands største sø, Søtorup Sø ved Haslev.

Miljøministeren svarede ikke. I stedet svarede en af Naturstyrelsens embedsmænd, at sagen ikke vedrørte Naturstyrelsen men Miljøstyrelsen.

Også Miljøstyrelsen og Faxe Kommune vaskede hænder mht. til påtage sig et ansvar for at rette op på den alvorlige forurening af Søtorup Sø. Til trods for at Naturstyrelsen skriver på sin hjemmeside, at der i Danmarks Natura 2000-områder (citat) ”skal gøres en aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen.”

Søtorup Sø er både Habitat- Natura 2000 samt EU-fuglebeskyttelsesområde (det sidste siden 1983).

I Faxe Kommune mener man ikke, at der er nogen, der har et ansvar for forureningen. Kommunen har tilsyneladende den holdning, at søen er blevet til en algesuppe ud af den blå luft, efter at søen i godt og vel 10.000 år –  minus de sidste ca.30 – har været en krystalklar kransnålalgesø. Der er ellers masser af dokumentation og indikation for at søen er blevet skadet af Gisselfeld gods’ miljøskadelige industrilandbrug.

Læs via følgende links mere om dette:

http://www.holmegaardmose.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=481&Itemid=77

http://www.holmegaardmose.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=480&Itemid=77

http://www.holmegaardmose.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=452&Itemid=77

http://www.holmegaardmose.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=433&Itemid=77

http://www.holmegaardmose.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=427&Itemid=77

Vi skal venligst bede om at miljøminister m.fl. inddrager den her videreformidlet viden og samtidig oplyse os, om man kendte disse forhold allerede, samt hvad man mener at det alt sammen har/eller kan have af betydning for Søtorupsøen vandmiljø.

Vi skal også bede miljøministeren m.fl. forholde sig til udtalelserne fra nogle af de uvildige biologer vi har talt med, der – overraskende – siger det stik modsatte af det de ansvarlige miljømyndigheder og deres embedsmænd/biologer siger.

Læs f.eks. herunder hvad professor i ferskvandsbiologi på Københavns Universitet, Kaj Sand-Jensen, der har analyseret Miljøstyrelsens data fra Søtorup Sø fra 1992-2016, bl.a. siger:

”Jeg har kigget på Klorofyl-niveau, altså  algemængden over årene. Og lysgennemsigtigheden.

Samt Totalt fosfat og totalt nitrat-tal, de to dominerende næringsstoffer.

Og Reaktion ude i søen i form af algemængden i søen. Planteplanktonmængden.

De hopper noget op og ned.

For fosfors vedkommende kan jeg ikke se en tendens. Måske ligger fosfortallet lidt lavere i 2016, end de gør i resten af perioden.

For kvælstofs vedkommende er der heller ingen tydelig ændring. Hvis der er noget er det et svag fald fra 1996 til 2016.

For både fosfor og nitrat er der tale om rimeligt høje niveauer.

Klorofyl: Absolut  ingen tendenser. Rimelig højt niveau på 40 mikrogram pr. år. Ingen ændringer over årene, så vidt jeg kan se. 1999 var et godt år, tilsyneladende. Og 2016 var et dårligt år.

Gennemsigtighed i vandet ligger på ca.½ m op til 2-2½ m.

Igen ingen systematiske ændringer over årene. Hvis der er, er det en svag forbedring, som de her tal ser ud.

Så har jeg kigget på de undervandsplanter der findes. Eller rettere: De undervandsplanter, der ikke er der. Der er nemlig ingen undervandsvegetation som sådan konstateret i søen. Og det viser, at den her sø har det rimelig skidt. Det man har fundet er sådan nogle forurenings-alger som vandhår og rørhinde.

Så der er ingen tvivl om at den her sø, i og med at  den ikke har andre tilløb, jo selvfølgelig er markant påvirket af det intensive landbrug rundt om søen.

Forureningen kan kun komme et sted fra. De næringskilder der er, er jo landbruget.

Den situation har været gældende i hele perioden fra 1992 til nu, så vidt jeg kan vurdere.”

Miljøstyrelsen skrev afslutningsvis i sit svar af 9. august følgende til HMK:

”I relation til din observation af et lavt antal fugle i søen, så kan Miljøstyrelsen oplyse, at søen generelt er kendetegnet ved en relativ lav bestand af fugle i yngleperioden. Dette skyldes, at søen på grund af dybdeforholdene kun indeholder en sparsom undervandsvegetation, hvilket medfører dårlige fødeforhold for en lang række fuglearter. Søen er efterår og vinter en raste lokalitet for især trold- og taffelænder.”

Vi skal til det bemærke følgende:

Undertegnede, talsmand for HMK, har i 21 år boet 75 meter fra søens nordbred og talt fugle op i Søtorupsøen næsten dagligt. Kommentaren er endnu et virkelighedsfjern computer-svar, som utroværdige myndigheder forsøger at bilde folk ind er den faglige virkelighed, som man nøje følger.

Desværre forholder det sig stik modsat. Søtorup Sø har således ikke huset større flokke af troldænder i rigtig mange år. Og flokke af taffelænder på over 5 fugle har længe været en sjældenhed.

Vi skal afslutningsvis bede Miljøstyrelsen redegøre for hvor ovennævnte de virkelighedsfjerne oplysninger om fugle i Søtorup Sø stammer fra. Vær venligst helt konkret i jeres svar.

Venlig hilsen

HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN

talsmand Jesper Petersen

Søtorupvej 5, 4690 Haslev.

Tlf.5632 6470

Fra: Casper Risholt [mailto:casri@mst.dk]
Sendt: 23. oktober 2017 09:43
Til: Journalist Jesper Petersen
Emne: SV: Vedr. alvorlig forurening af Sydøstsjællands største sø. Spørgsmål på baggrund af ekspertuenighed.

Kære Jesper Petersen

Jeg fremsender hermed Miljøstyrelsens svar  på din henvendelse vedrørende Søtorup Sø.

Venlig hilsen

Casper Risholt

Biolog | Vandplanlægning

+45 93 59 71 62 l casri@mst.dk

Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 40 00 l mst@mst.dk l www.mst.dk