Rest af omsmeltede guldhorn for lille (2008)

Omsmeltede guldhorn: Engang en af Danmarks aller mest bevaringsværdige naturskove. Men i julen 2003 fældet, så skovens ejer, Gisselfeld, kunne score 2½ millioner kroner i erstatning samt 20 års EU-landbrugsstøtte. Natur- og samfundsinteresserede borgere har god grund til at føle sig bestjålet og bedraget.

VMP II-projektet blev i ændret i 11. time.

Oprindeligt var den gamle naturskov i Porsmose planlagt fældet i maj eller juni 2003 – midt i fugles og dyrs ynglesæson, men efter at Storstrøms amt’s Natur- og Plankontor var blevet gjort opmærksom på at loven forbyder ødelægge af fugles reder, æg og unger (amtet havde tilsyneladende intet som helst lært af de mange massakrer på Gødstrupsøens fugleyngel siden 1978) blev fældningen udsat. Ydermere blev det besluttet at bevare ca. 5 hektar af den unikke naturskov, formentlig på grund af den kritik, der var blevet rejst af projektet af bl.a. førende danske naturskovseksperter. En lang række biologisk liv er dog uopretteligt gået tabt med Gisselfelds triste natursmassakre af i alt ca.10 hektar naturskov i december 2003, idet den i forvejen lille skov nu har passeret en nedre grænse.

Blandt andet den unikke lavflora må formodes at være tabt for stedse.

Lavekspert Vagn Alstrup, der skrev den første – og en eneste – lavundersøgelse, der er udarbejdet om den unikke Porsmoseskov, fra 1992, skrev, at det var overraskende, at skoven trods sin lidenhed havde beavaret så rig en lavflora. Normalt ville luftforurening især fra landbruget havde dræbt laverne i en skov af en sådan ringe størrelse både i skovbrynszonen samt i kernen af skoven.

Formentlig på grund af Porsmosens – efter Sjællandske forhold – gode isolation fra kvælstofforurenende landbrug havde de sjældne laver overlevet i centrum af Porsmoseskoven. Men med kun to ikke forbundne træbevoksninger tilbage, der på deres tykkeste led er blot cirka 100 meter, er det usandsynligt at nogle af de mange sjældne laver vil kunne overleve i de tilbageværende skov-reminiscenser, der ikke engang kan kaldes skov.

Al tilbageblivende træbevoksning har således ikke længere nogen kerne, der er beskyttet mod f.eks. luftforurening.

I øvrigt opfordrede Vagn Alstrup i 1992 til at skovens svampeflora blev undersøgt, idet det var hans umiddelbare vurdering, at svampefloraen i skoven var endnu mere unik end lavfloraen. En sådan undersøgelse nåede aldrig at blive gennemført.

Hvor sjældne svampearter, der i 2003 blev udryddet kan man i dag kun gætte om.

                                                            (April 2008)