Holmegaard Mose-områdets totale fugleliste tæller i alt 269 arter. Hvoraf 238 er vilde, naturligt forekommende. 11 er naturligt forekommende, men observationerne ikke tilstrækkeligt dokumenterede. 20 arter er undslupne tamme eller opdrættede/udsatte fuglearter. F.eks. canadagås, snegås, rustand, fasan, perlehøne, lannerfalk, rosella-parakit.

Har du kendskab til bemærkelsesværdige fugleobservationer så skriv til: mose@paradis.dk

En islom opholdt sig i en ugestid i tg. 43/22 midt i maj 1985. Her fotograferet 15. maj (Foto: Jesper Petersen). Alle træer rundt om tørvegraven blev i begyndelsen af 2018 fældet som led i “naturgenopretning”, der desværre ødelagde mere end det gavnede.

Islom 

Som fanget i en tidslomme svømmede en adult fugl i minimum 6 dage rundt i tørvegrav nr.43/22, fra 14. maj til 19. maj 1985. En usædvanlig observation. Det er sjældent at se islommer raste i søer i Danmark. Oven i købet havde den store lom, med et vingefang på op til 1,4 meter, slået sig ned i en tørvegrav på blot cirka 330 gange 75 meter. Midten af maj er desuden et usædvanligt tidspunkt, næsten 2.000 km. væk fra dens nærmeste yngleområde, som er Island, hvor den burde være – eller være tæt ved – på dette tidspunkt af året. Islommen var i fuld sommerdragt. JP besøger sammen med BT tg.43 den 15. maj, hvor førstnævnte fotograferede islommen (se foto).

JP fortæller: ”Bo og jeg havde ikke selv opdaget islommen i Mosen, men det havde ornitolog Asbjørn Andersen (AA) fra Fensmark, der med det samme havde fortalt Bo om observationen. Det var jo næsten ikke til at tro. Så vi var selvsagt mere end almindeligt spændte, da vi ankom til tg.43, hvor det ikke tog lang tid at opdage den gåsestore, bemærkelsesværdige fugl, som opholdt sig midt i skæret. Den dykkede med jævne mellemrum. Nå den var oppe kiggede den sig nysgerrigt omkring, og kaldte sågar sit imponerende kald, der derved lod sig genhøre i Mosen efter – formentlig – flere tusind års fravær.”

Islom er en gammel ynglefugl i Mosen, dengang området var en stor sø skabt af afsmeltet is fra sidste istids sidste dage for 13.000 år siden og godt og vel 5.000 år frem. I de verdensberømte fund af knogler i Mosen fra stenalderen er bl.a. islom-knogler identificeret af zoologen Herluf Winge, sidstnævnte kendt for sin donation af sin formue ”Et fristed for fugle og dyr, også de såkaldt skadelige”, der førte til oprettelsen af naturreservatet Vorsø i 1929 – i 1980’erne og 90’erne berømt for sin store skarvkoloni på flere tusind par.

  

Lille Lappedykker

Toppet Lappedykker

Gråstrubet Lappedykker

Nordisk Lappedykker

Utvivlsomt overset. Ses næsten årligt omkring HMO. Eksempelvis EF/EU-lokalitet nr.101; i Nielstrup Sø her.

21. juni 2013 blev den observeret for første gang i nyere tid (af OJA), 2 ex. sammen, formentlig et par i GS, der d.å. ellers satte bundrekord i forekomst af lappedykkere.

De to nordiske lappedykkere sås også 22/6. LOL oplyser til DOF-basen, at de to fugle sås flyve fra søens østlige del til den vestlige, da en fiskeørn begynder at fouragere i nærheden.

Fiskeørnen blev i de følgende dage ved søen, mens lappedykkerne fortrak, måske pga. den fiskejagende rovfugl.

Een over 100 år gammel og noget usædvanllig observation er omtalt i NF:

”5/10 1892 fandt Hr. Forvalter Mühldorff en ung Han (sic.?) liggende død på

Holmegaards Eng, den var aldeles frisk og det var ikke muligt at opdage nogen ydre Beskadigelse paa den”

Sorthalset Lappedykker

Skarv

Rørdrum

Nathejre

1 BE forår 1994 (NL)

Silkehejre

Sølvhejre

Fiskehejre

Sort Stork

Sort stork og rød glente over centrale Holmegaard Mose 19. maj 2017 (Foto: Bo Tureby)

HMO var et dansk kerneområde for denne art i flere årtusinder, omend forekomsten det har drejet sig om relativt få ynglepar og fugle.

Moseområdets mange randskove, incl. f.eks. Porsmosens udbredte elleskov frem til 1700- eller 1800-tallet, har været perfekte yngleområder for arten.

Siden forrige århundrede meget sjælden.

Knogler fra Mosens flere tusind år lange periode som indlandssø er fundet under tørvegravning fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor arten sandsynligvis oven i købet endnu ynglede i HMO.

NF: ”Indtil for fire år siden sås den ofte i Gunderslevholm Dyrehave. I Kastrup Storskov ved Tjustrup (Tystrup. Red.) Bavelsessøerne ynglede den indtil 1888.”

Der er adskillige observationer i nyere tid fra sydsjællandske lokaliteter, men meget få fra HMO. Nemlig to observationer, formentlig af samme fugl i maj 2017:

19/5 1 R centrale Holmegaard Mose, senere N-flyvende(BT).

Og  tre dage senere 1 rastende ved den lille rest af gammel naturskov Porsmose. Trak efterfølgende syd(TS).

I august 2009 blev en halv snes sorte storke set rundt omkring i Danmark, sandsynligvis fra Polen og Tyskland. Ingen rapporteret fra HMO, hvor nogle af disse fugle dog fint kan have passeret forbi.

10.000 par skønnes at yngle i Europa.

Hvid Stork

 

Storkerede opsat på Kjærgården i Skuderløse omkring 1990.

Knopsvane

Pibesvane

Sangsvane

Sædgås

Kortnæbbet Gås

Blisgås

Grønlandsk Blisgås

Dværggås

1993: 27/1: Dværggås 1 R (NL). Sammen med 1750 Sædgæs.

1995: (BTU ser 1 ved Gunderslevholm 20/11), 25/12 ses 1 overf. RB/nordlige PM. (JP & BTU – se flere oplysninger i Mosedagbog)

1997: 1 overf. PM mod N 27/12 (JP). (2 dværggæs set samme dag ved Gunderslevholm)

2005: 22/1:  1  R i en lille flok grågæs i P16 (SBH).

2011: Fra den 24. april til første maj opholdt 2 ad. sig i BE (set af mange feltornitologer, opdaget af TS). Fra den 16. april til og med 1. maj sås 4 blisgæs i Klydesøen på Vestamager. Derved var der ult. april hele 6 af de sjældne dværggæs på Sjælland. Første maj sås de to dværggæs i BE sidste gang, sjovt nok i lighed med de 4 artsfæller på Amager (foto fra denne dag af Bo Tureby).

2015: 0-1 SW ved Tornlundøst for Tybjerg (OJA) 30/11 – bestemmelse ikke helst sikker pga. for stor afstand.

Grågås

Bramgås

Knortegås

Rødhalset Gås (Branta ruficollis)

2019: 1 fou. stor bramgåseflok i vintersædmark ved de tre vindmøller vest for Bråbt Stationsby 8/12. Opdaget af JFA. Fotograferet af TS efterfølgende. Ny Moseaert, omend det er ca. 1 km. udenfor F91’s nordøstgrænse.

Gravand

Pibeand

Knarand

Krikand

Amerikansk Krikand

Gråand

Spidsand

Atlingand

Skeand

Rødhovedet And

Taffeland

Hvidøjet And

Troldand

Bjergand

Havlit

Sortand

Fløjlsand

Hvinand

Lille Skallesluger

Toppet Skallesluger

Stor Skallesluger

Hvepsevåge

Sort Glente

Rød Glente

Havørn

Ung havørn nord for Dyrehave 20. okt. 2014 (Foto: Bo Tureby).

 

Rørhøg

Blå Kærhøg

Steppehøg

Duehøg

Spurvehøg

Musvåge

Fjeldvåge

Stor Skrigeørn

Kongeørn

Fiskeørn

Tårnfalk

Aftenfalk

 

Dværgfalk

Lærkefalk

Eleonorafalk (ikke dokumenteret)

1 rast 7. september 1997. Set 3 kvarter ved Røde Bro af NL. Der findes ingen nærmere beskrivelse eller fotos af denne meget usædvanlig observation, og selvom NL var en kyndig fuglekender, er han eneste observatør af denne ekstremt sjældne falk fra Middelhavsområdet.

Jagtfalk (ikke dokumenteret)

2009: En fugl rapporteret set i Porsmose i februar af ukendt observatør (BT pers. med.).

13. april sås 1 overf. R/N over østligste Porsmose af TS, der dog efterfølgende trak denne observation tilbage. Fuglen ombestemt til en vandre-/hybridfalk.

Vandrefalk

Agerhøne

Vagtel

Fasan

Vandrikse

Plettet Rørvagtel

Dværgrørvagtel (ikke dokumenteret)

2008:  22. maj indrapporterede JWC en fugl hørt i ”Fladvandet”/ ”Møllers Eng” lige vest for Røde Bro. Rygtet om den sjældne sumpfugl medførte en rekordstor tilstrømning af ornitologer til området ved Røde Bro over flere nætter sidst i maj 2008.

Dette første fund af dværgrørvagtel i Mosen blev dog betvivlet af mange, der besøgte lokaliteten enten samme nat,  hvor dværgrørvagtel indrapporteredes hørt til Dansk Ornitologisk Forenings såkaldte ”DOF-base”, eller de følgende. Blandt andre KS og LAK, der bl.a 24. maj lyttede forgæves. Oven i købet med brug af et særligt lokkemiddel; LAK havde således igen natten til 25. maj medbragt en båndoptagelse af en kaldende dværgrørvagtel, der blev afspillet flere steder ved Fladvandet i et forsøg på at fremprovokere kald fra den mulige artsfælle, der – selvom snesevis af ornitologer lyttede ved Rødebro i timevis fra den 23. maj og frem – endte med kun blev hørt kortvarigt een eller enkelte ornitologer 22. maj i tidsrummet mellem 23.05 og 23.45.

Tvivlere peger på forvekslingsmuligheder med grøn frø og atlingand, der takket være forringede drænforhold i Fladvandet siden sommeren 2007 alle havde optimale leveforhold i 2008 og var langt talrigere her end tidligere.

Engsnarre

Grønbenet Rørhøne

Blishøne

Trane

 

For første gang i nyere tid gjorde ikke ét, men hele to par traner yngleforsøg i 2007 i Holmegaard Mose-området. Her det ene par fotograferet af Bo Tureby i mosekonebryg ved Svenskevejen i maj. Bemærk den større han til højre. Og højspændingsledningerne i baggrunden! Der er rene dødsfælder især for store flyvere med begrænset manøvredygtighed, som f.eks. traner, og særligt når det er tåget, som det ofte er i det store lavtliggende mose-område.

 

Strandskade

Klyde

Stor Præstekrave

Hvidbrystet Præstekrave

Hjejle

Strandhjejle

Vibe

Islandsk Ryle

Dværgryle

Temmincksryle

Krumnæbbet Ryle

Almindelig Ryle

Kærløber

Brushane

Enkeltbekkasin

Dobbeltbekkasin

Tredækker

Skovsneppe

Stor Kobbersneppe

Lille Kobbersneppe

Småspove

Storspove

Mudderklire

Svaleklire

Sortklire

Hvidklire

Damklire

Tinksmed

Rødben

Odinshane

Almindelig Kjove

Hættemåge

Dværgmåge

Sorthovedet Måge

Stormmåge

Sildemåge

Sølvmåge

Kaspisk Måge

Svartbag

Rovterne

Bo Tureby´s foto af tre rovterner, der blev set næsten samtidig af to observatører den 9. august 2006 i Gødstrup Sø, SBH og BTH.

Sortterne

Hvidvinget Terne

Splitterne

Fjordterne

Havterne

Dværgterne

2012: Ny art set af LOL og OJA i GS 1. juli. 5-6 fugle R.

Steppehøne (registreret lige udenfor området)

NF: “Flere flokke set ved Gunderslevholm i 1863 og 1888. 20 maj 1888 en flok på en mark ved Lille Næstved”

Huldue

Ringdue

Tyrkerdue

Gøg

Slørugle (registreret lige udenfor området)

Landskabet i Holmegaard Mose-området er mange steder ideelt for denne art, der imidlertid aldrig med sikkerhed er registreret her. Formentlig fandtes den i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet. I Næstvedegnens Fugle står der om slørugle:

”Er enkelte gange skudt og fanget ved Gunderslevholm, således i 1891 paa Pælesaks (Kaas). Et eksemplar blev i sommeren 1886 fundet paa Banelinien ved Rønnebæk, dræbt ved at flyve mod telegraftraadene (Sch.)”

En sløruglekasses blev 30. juli 2006 opsat i en længe på Nørregården i Skuderløse, men foreløbigt er denne kasse ubenyttet.

”Knytnævevinteren” 2009/10 var hård ved den i forvejen lille danske sløruglebestand. I begyndelsen af februar meddeler DOF, at 250 slørugler foreløbigt er fundet døde.  Af sult, som følge af kontinuert snedække siden jul. Vi er heldige hvis en tredjedel af bestanden overlever vinteren, lød det fra en ekspert.

Stor Hornugle (registreret lige udenfor området)

”Hr. propritær Grasmann saa den i 1882 paa Rønnebæksbakkerne” (Næstvedegnens Fugle)

Glasværket, eller forladte bygninger i forbindelse med tørvegravning mellem det 19. og 20. århundrede, kan i teorien have tiltrukket arten.

Arter er i de senere år genindvandret til Danmark efter at have været uddød.

Sneugle

Høgeugle

Natugle

Skovhornugle

Mosehornugle

Se separat artikel om denne art via linket her: http://www.holmegaardmose.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=387&Itemid=105

Perleugle

1990: En fugl fundet død i den centrale del af Holmegaard Mose i begyndelsen af 1990 af JW og efterfølgende endt i HWs fryser (JW personlig medd. 1994)

I NF (hvor arten kaldes Tengmalms Ugle) nævnes den ofte skudt ved Herlufsholm og Gundersleholm skove. Sidstnævnte sted sås forår 1880 “nogle endnu til Dels dunklædte Unger”

Natravn

1980: 20. maj 1 han R v. tg.7. (se foto herunder). NL hørte 1 synge i juni, så måske ynglede arten overraskende d.å. i HMO.

2001: 16/5 1 PM (Ifølge DOF og BTH). Den 21. maj hører ML en syngende natravn om natten på Haslev Kirkegård. Muligvis samme fugl som den registreret i PM 5 dage tidligere!?)

2013: 1 set ”på klos hold” i Gammellung kl.14 31/5 af MAV.

Perfekt camoufleret natravn i nyudsprungne birke, efter at være blevet jagtet op i kanten af Grevindestien v. tg.7 20. maj 1980.

Mursejler

Isfugl

Ellekrage

NF: ”Skudt ved Herlufmagle Præstegaard i 1832”. NF angiver den som ynglende ved Herlufsholm i slutningen af 1800-tallet og som “havendeÆg i begyndelsen af Juni”. I alt fem skudte fugl i perioden 1832-90, incl. ovenstående fra Herlufmagle, nævnt i NF.

Hærfugl (registreret lige udenfor området)

Se Næstvedegnens Fugle (”Flere gange truffet i Næstvedegnen”).

Også i nyere tid set her: 28/11 2005 set og fotograferet af BMS  i Næstved, i rabatten og langs cykelstien kort før krydset mellem Østre Ringvej og Ringstedgade.

Vendehals

Sortspætte

Stor Flagspætte

Mellemflagspætte

Næstvedegnens Fugle: “Langt sjældnere end Den store Flagspætte. I skovene omkring Næstved er den kun en tilfældig gæst. Den er skudt ved Næstved.1880, i Sommeren 1886, i 1888 en Han i en Have i Byen og den 22/3 1890 iagttoges en Han i Raadmandshaven. Ifølge Meddelelse fra Hr. Skovrider Kaas yngler den  i mindre Antal i Gunderslevholms Skove, hvor den er skudt 4/5 1884. I Grev Moltkes Samling findes flere Eksemplarer skudt ved Bregentved.””

Lille Flagspætte (Dendrocopos minor minor)

Nyindvandret ynglefugl, der begynder at yngle i HMO omkring midten af 1970’erne, et årti efter første ynglefund i DK. Der er i alt 7 sikre og 6 mulige ynglefund af lille flagspætte i HMO.

I ”Oversigt over Danmarks fugle” fra 1978 skriver Tommy Dybbro følgende om arten:

”Samtlige ynglefund i landet er fra Sjælland-Møn og Bornholm, hvor arten nu yngler flere steder. Foretrækker åben løv- eller blandingsskov af parkagtig karakter. Indvandret i nyere tid. Første kendte ynglefund Hillerød, Nordsjælland 1964, derefter mindst 8 ynglefund i perioden 1969-74, siden adskillige.”

Lille Flagspætte ses første gang af Haslevornitologerne fra efteråret 1974, 2. år hvor disse lokale fuglekiggere er begyndt en systematisk registrering af fuglivet i HMO. Artens først yngleår er formentlig 1974, muligvis et par år før. HMOs første ynglepar af lille flagspætte er Danmarks nr.10, cirka. Første helt sikre ynglefund er fra 1978 i form af et redehul i en rødel i det parkagtige område ved Dyrebro lige vest for Bøgeholm. Redetræ med hul stod her helt frem til –formentlig – januar 2009, hvor en storm dér antageligt væltede det (træet konstateredes væltet februar 2005). Det er uvist om 1978-redehullet har været benyttet flere gange af LF, da det stod langt udenfor det eksisterende stisystem og ikke er blevet besøgt regelmæssigt efter ynglefundet i 1978.

1974: 1 hun + 2h. 2/6 (JFA+JP), 1 hun 17/11 (JP+SBH), 1 han R (”fotograferet”) 8/12, 1 han (se notesbog) 8/12 (JFA), 1 hun 25/12

1977: 1 hun v. tg.8 28/5.

1978: Første gang fundet ynglende dette år, endda med 2-3 par. I en rødel i området v. Dyrebro gøres Mosens første sikre ynglefund. Træet konstateret væltet 27/2-09 (fotograferet).

1978-obs: 2 han trommende (området v. Dyrebro og BUS Vest) 21/5, 1 han 1 usp. 25/5,

1983: Se filmoptagelse fra BUS.

(se foto af gl. Rødel, hvor det første redekammer fandtes, fra 27/2-09)

1987: 1 hørtes muligvis tromme i BUS 3/5 (JP & JFA)

1994: OLJ finder et par ynglende i Dyrehave.

1996: JP fandt muligvis et redehul i birkenaturskov øst for Tyvekrog 9/6.

1997: Muligvis set og hørt i birkeskov syd for Kvierum 13/5.

2003: 1 han trommede i Sivholm 29/4.

2005: Redetræet fra 1978 v. Dyrebro konstateret segnet for nylig (9. februar). Formentlig indenfor nogle få uger. Jeg gætter på 8. januar, hvor det blæste kraftigt.

2009: OJA ser 1 i Hesedeskovens vestdel, ned mod PM i begyndelsen af marts (BTH pers. medd.). Ynglefund v. Højmosen. Redehul findes i elletræ af TS i marts (el. FebruarTS – BTH, pers. Med.). TVN ser et par ved Svenskevejen ved BiF a i foråret. Formentlig et ynglepar.

2011: 1 han fou. i resterne af BUS 31/5 (TVN)

2012: TVN ser og høre flere gange min.1 fugl med yngleadfærd i Studemose i foråret.

2013: TS finder et par ynglende i delvis udgået elletræ lige SW for Hopperum.

2014: Yngler præcis samme sted som i 2013.

Lille Flagspætte han 24. juni 2013, i en kort pause i ungefodringen, som hannen var alene om. Identisk med observationer ved tidligere ynglefund af arten i HMO. Foto: Bo Tureby.

Toplærke (registreret lige udenfor området)

Skudt ved Herlufsholm (ifølge ”Kjærbølling”). 1 marts 1889, under en forrygende snestorm, iagttoges et eksemplar paa en af Perronerne ved Næstved Station; man kunne nærme sig den paa faa Alens Afstand (O.Fahr.).” (NF)

Glasværket kan have huset toplærke som ynglefugl, der indvandrede til DK i 1800-tallet i takt med den tidlige industrialisering og jernbanens etablering.

Toplærken nåede en maximal udbredelse herhjemme i 1930’rne og 40’rne. (”De danske ynglefugles udbredelse”, DOF/Tommy Dybbro, Kbh. 1976)

Hedelærke

Sanglærke

Bjerglærke

Digesvale

Talrig i 60’serne og 70’erne. Og før.

NF skriver: ”Almindelig alle Steder, hvor der findes Grusgrave, Sand- eller Lerskrænter.”

I 1970’erne flere hundrede ynglepar, der frem til begyndelsen af 80’erne reduceres til nogle få par, som til sidst uddør. Arten har ikke ynglet i området i de sidste kvarte århundrede.

I 1960’serne ynglede mange par (hundreder, formentlig) i en grusgrav ved landevejen lige vest for Broksø (John Larsen, personlig medd.). Da grusgravningen ophørte skred skrænterne ad åre sammen og groede til med planter, buske og træer, hvorved området var tabt som ynglested for digesvale.

1970’erne: Ynglede i brinken mellem tg.16 og 18. Kolonien uddøde over nogle år i 70’erne. I begyndelsen var der cirka 50 par, måske endda lidt flere. Fuglene her, der utraditionelt havde valgt at grave redetunneler i en tørvebrink, er formentlig stedfaste efterkommere fra den store koloni i grusgraven ved Broksø Slot. Eller måske fra en anden stor digesvalekoloni lidt sydøst for EF-fuglelokalitet nr.91, nemlig en koloni, der i 1960’serne og 70’erne fandtes i en mindre grusgrav mellem Boserup og Vester Egede, 1½ km fra Gødstrup. Denne ganske store koloni uddøde af samme grund som den på Broksø (ophør med grusgravning) i løbet af 70’erne eller tidligt i 80’erne.

I Natur og Ungdombogen fra 1973 oplyses det, at ”små digesvalekolonier findes i 2-3 tørvegrave”. Tg.18 samt også tg.26 nævnes som de eneste.

1974: 17 (og vi – JFA & JP – fandt ynglehuller i tg.18) 25/5

1978: 3 W 5/5, 110 R 13/5, 100 R/W 17/9, 100 R 20/9

1982: Ca.5 par yngler dette år i Susåens brink lige op ad Røde Bro’s østside.

I nogle år ynglede en lille gruppe digesvaler i skråningen af en drænkanalopgravning i Cajs Mark et par hundrede meter nordøst for Røde Bro.

Kolonien i tg.18 midt i 70’erne var en usædvanlig koloni udgravet i tørvegravens østligste tørvebrink. Da den var størst ynglede ca.50 par her da der var flest.

3 ud af de 5 kolonier, der har eksisteret i/ved Holmegaard Mose-området siden 1960’serne var karakteristiske ved at være udgravet i en skråning med vand nedenfor.

1995: 14/6, enkelte fou. over Moseengene (s.m. 500 mursejlere, 150 bysvaler og enkelte landsvaler)

2006: Rekordmange svaler, især digesvaler (1000-1500) fou. over GS.

Landsvale

Bysvale

Skovpiber

Engpiber

Bjergpiber

Gul Vipstjert

Bjergvipstjert

Hvid Vipstjert

Silkehale

Vandstær

Gærdesmutte

Jernspurv

Rødhals

Nattergal

Blåhals

Husrødstjert

Rødstjert

Bynkefugl

Sortstrubet Bynkefugl

Stenpikker

Ringdrossel

Solsort

Sortstrubet Drossel

Sjagger

Sangdrossel

Vindrossel

Misteldrossel

Græshoppesanger

Flodsanger

Savisanger

Sivsanger

Kærsanger

Rørsanger

Drosselrørsanger

Gulbug

Gærdesanger

Tornsanger

Havesanger

Munk

Fuglekongesanger (registreret lige uden for området)

2010: 1 set i Hesedeskoven ved Skatkammersøen nord for Villa Gallina i oktober af TVN

Skovsanger

Gransanger

Løvsanger

Fuglekonge

Rødtoppet Fuglekonge

Grå Fluesnapper

Lille Fluesnapper

Broget Fluesnapper

Skægmejse

Halemejse

Blåmejse

Musvit

Sortmejse

Sumpmejse

Spætmejse

Træløber

Korttået Træløber

Pungmejse

Pungmejserede ved tg.13 i 1992.

Pirol

Rødrygget Tornskade

Stor Tornskade

Sydlig Stor Tornskade

Husskade

Nøddekrige

Allike

Råge

Sortkrage

Gråkrage

Ravn

Stær

Rosenstær

NF: “Ved Herlufmagle er den skudt i 1832 af Pastor Appeldorn”

Gråspurv

Skovspurv

Bogfinke

Kvækerfinke

Bogfinker, kvækerfinke og grønirisker over Rødebrovej. Foto: Bo Tureby.

Gulirisk

Grønirisk

Stillits

Grønsisken

Tornirisk

Bjergirisk

Lille Gråsisken

Stor Gråsisken

Hvidsisken

Hvidvinget Korsnæb

Lille Korsnæb

Stor Korsnæb

Karmindompap

Krognæb (registreret lige udenfor området)

I Næstvedegnens Fugle hedder det:

”Året efter invasionen at hvidvinget korsnæb i efteråret 1889 var der i 1990 invation af endnu en speciel småfugleart fra Nordskandinavien og NW-Rusland, nemlig krognæbbet.

NF: Den 21/10 1890 blev der i Granplantagen ved Næstved fanget 4 Stkr. i Done. Den 12/12 1890 skød Hr. Skovrider Wind en Hun ved Herlufsholm (O.). Ifølge Meddelelse af 1/12 1890 fra Hr. Proprietær Dons, Søgaard, blev der i slutningen af Oktober ved Holløse Mølle fanget 8 Stkr. i Doner, nemlig 5 hanner og 3 Hunner (Sch.). Ved Gunderslevholm blev samme aar iagttaget flere store Flokke (Bg. Kaas).”

Dompap

Kernebider

Lapværling

Snespurv

Gulspurv

Hortulan

Rørspurv

Bomlærke

 ………………………………………………………………………………………………………….

Canadagås (udsat)

Denne art figurerer normalt som A-listeart, men Mosekomiteen har valgt at sætte den på B-listen, idet Europas mange tusind kanadagæs i hovedsagen stammer fra svenske jægeres udsætninger af denne art i 1920’erne og/eller 30’erne.

Snegås

1977: 4 R Broksø Enge 13/3 og de følgende dage. En usædvanlig observation af en hel, lille flok.

“De fleste individer, der iagttages i Europa, er formentlig undslupne fangenskabsfugle eller efterkommere efter disse, men der optræder også spontant forekommende individer fra den nordamerikanske bestand”, skriver DOF.

Indisk Gås

1 Gødstrup Sø 4. juni 2013 (LBB), ny art for HMO.

Svanegås (undsluppet fangenskab)

Set i EF-fugleområde nr.101 i vinteren 2009/10, bl.a. i Søtorup. Har efter al sandsynlighed også opholdt sig i EF-fugleområde nr.91, idet de grågåse-flokke hele 2 svanegæs blev set opholde sig sammen med, fløj frem og tilbage mellem de to EF-fugleområder (JP, TS).

Tamgås (undsluppet fangenskab, husdyr)

I efteråret 2009 ankom en kridhvid gås til EF-fugleområde nr.101. Sås bl.a. på vintersædmarkerne i Søtorup sammen med flere hundrede grågæs. Den hvide gås var velflyvende og stor. Teoretisk set kunne det have været en albino kanadagås.

Ikke fritflyvende tamgæs er registreret på flere ejendommen i eller ved Holmegaard Mose-området.

Moskusand (tamfugl)

Delvis fritgående tamfugle i landsbyer rundt om HMO, f.eks. på Højager i Skuderløse i 1980’erne. 17. jan. 2013 set i hønsegård i Vejlemose NW for Kroglyng

Rustand (undsluppet fangenskabsfugl)

1994: 4 overf. Gødstrup Sø (formentlig R) 15/8 (BT). Sandsynligvis undslupne fangenskabsfugle fra ejendom ved renseanlægget i Holme-Olstrup, godt og vel 1 km fra Gødstrup sø, hvor der omkring 1994 blev observeret min.4 rustænder holdt i fangenskab i en intermistisk indhegning uden nettag (JP).

Bøffeland (undsluppen fangenskabsfugl)

Lannerfalk

En lannerfalk holdt ulovligt som falkonérfalk af ung mand i en villahave i Fensmark i midten af 1980’erne

Påfugl (udsat)

Broksø gods har en mindre, fritgående bestand af denne store asiatiske hønsefugl med den uforlignelige kæmpehale. Set og hørt siden midten af 1970’erne (JP). Stemmen minder i øvrigt lidt om trane. Formentlig går artens tilstedeværelse på Broksø længere tilbage end 70’erne.

Perlehøne (udsat i forbindelse med fasanopdræt)

2008: Flere ses i Rottetykke i tilknytning til massive fasanudsætninger her.

2009: Forår; min.5 fou. i engparti lige nordøst for Holmegården.

Urfugl (udsat)

I Næstvedegnens Fugle hedder det:

”I 1889 blev der af Grev Danneskiold udsat 2 haner og 8 høns i Holmegaardmose, hvis natur ligner de store hedemoser i Jylland, for om muligt at få dem til at yngle dér. Fuglene syntes tilsyneladende godt om Lokaliteterne, og i foraaret og sommeren 1892 saas to flokke kyllinger.”

I Natur og Ungdoms bog om Mosen fra 1973 citeres Clemmensen for at der blev skudt 50 stk. urfugle hvert år, og at arten først forsvandt endeligt fra Mosen i 1920’erne.

Hvorfor forvandt urfuglen fra Holmegaard Mose? Formentlig en kombination af jagt og biotopsændringer. En afskydning på så meget som 50 urfugle om året er ganske stor, og dette, i kombination med de drastiske ændringer Mosen gennemgik særligt under – og imellem – de to verdenskrige (i form af afvanding, tørvegravning og tilgroning) er sandsynligvis forklaringen på at den succesfulde udsætning endte i fiasko efter cirka 30 år. Hvilket også stemmer overens med udviklingen på landsplan.

 På Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside kan man læse, at urfuglens nationale tilbagegang begyndte allerede i løbet af 1800-tallet. Dels som følge af hedernes og mosernes opdyrkning, dels pga. et hårdt jagttryk. DOF fremhæver den sidste årsag som vigtigere end den første. Urfuglen blev som en af de første danske fuglearter fredet i 1879, men blot 6 år senere blev fredningen ophævet og vi skal næsten et helt århundrede frem før urfuglen endelig totalfredes, i 1972, men da er det for sent. Knap 30 år senere er Danmarks små spredte urfuglebestande alle dødet ud.

Urfuglen blev erklæret uddød i Danmark i 2001.

Fasan (udsat)

Næstvedegnens Fugle: ”Har fra Fasanerierne paa Gaunø, Gunderslevholm og Fodbygaard udbredt sig i hele Egnen og yngler nu almindeligt i næsten alle Skovene. (nævner en række, bl.a. Stenskoven).”

Uden at man kan klandre fasanen for dét så har udsætningen af denne fugleart i de sidste knap 140 år fuldstændig udryddet eller kunstigt bestandsbegrænset en række andre fuglearter i Danmark, så vel som i Mosen. Først og fremmest en række rovfuglearter, der i slutningen af 1800-tallet blev udsat for en massiv udryddelseskampagne for at beskytte den nye vildtart, og overklassens jagt på den. Fasanjagtens udryddelses-kampagne mod rovfugle er ved flere jagtlovsrevisoner siden 1960’serne langsomt blevet begrænset mere og mere. I dag skal man søge dispensation for at få lov til at bekæmpe rovfugle, men ulovlig bekæmpelse er fortsat et problem – også i det ekstremt jagtintensive Holmegaard Mose-område.

Fasanjagt blev introduceret på danske godser i 1860’serne, og har siden været en populær jagtform, først for overklassen, men siden i en kommerciel version for alle jægere med masseopdræt af fasaner over det meste af Dammark til følge.

Mosen har især i de sidste årtier været belastet af massive fasanudsætninger, og der er adskillige eksempler på bekæmpelse af rovfugle i Mosen bl.a. for at begunstige den givtige jagtforretning på opdrættede og udsatte fasaner.

Duehøg er en af de fuglearter, der har betalt en særlig høj pris for indførelsen af fasanjagt. Ulovlig bekæmpelse af duehøgen er dokumenteret i Mosen, også i de aller seneste år, og som følge deraf har bestanden i årtier været væsentligt under det naturlige niveau.

Der er i årtier årligt blevet udsat flere tusind fasaner fra et utal af ofte skæmmende bure og volierer spredt i hele Holmegaard Mose-området. Alt i alt flere hundrede tusind fasaner i de sidste 30 år. De fasaner, der overlever den intensive jagtsæson yngler villigt og selvsupplerer derved den helt igennem kunstigt udsatte fasanbestand.

Kongefasan (udsat)

2018: 1 han nord for Broksø hovedbygning 27/11 (TS)

Rødhøne (udsat)

2013: 2 R i mark ved Tybjerg 2/10 (KJa)

Tamhøne (tamfugl)

Registeret på flere ejendomme i og ved EF-fugleområde nr.91. Høns anvendes også i forbindelse med opdræt af fasaner, der i årtier har været en omfattende plage i hele Holmegaard Mose-området.

Frede Pommergårds røde italienere anno 1984. (foto: Jesper Petersen)

 

Kalkun (husdyr)
Registreret på ejendom(me) pågrænsen af EF-fugleområde nr.91. Eksempelvis i Skuderløse Indelukke først i 1980’erne.

Klippedue

Bålkindet Rosella-parakit (Platycercus elegans)  Undsluppet fangenskabsfugl.

19. juni 2002 sås 1 juv. R i skoven ved baneoverskæringen mellem østligste Porsmose og vestligste Hesede Skov (JP).

Undulat (undsluppet fangenskabsfugl)