 |
Den sjældne naturskov sagen drejer sig om, som visse VMP II-tilhængere ikke kan finde bl.a. på luftfoto fra 1950’erne, ses tydeligt på dette luftfoto af Gødstrup By set mod nord og Porsmosen i sommeren 1957. |
Uønsket debat om den fortsatte Gødstrup Sø-tragedie (2008)
Myndigheder og grønne organisationer lukker øjnene for den bedrøvelige kendsgerning, at Gødstrupsøens fugleyngel på 30. år fortsat slås ihjel.
I november 2004 trykte DOFs blad ”Fugle og Natur” en grundig gennemgang af det dybt problematiske VMP II-projekt, ovenpå Gødstrup Sø’s første sæson som VMP II-ynglefuglesø.
Artiklen afstedkom - formentlig - et ledelsespåbud til fugleredaktøren om ikke igen at give Jesper Petersen og Bo Tureby spalteplads. Samt kommentarer fra to anbefalere/medarbejdere på Storstrøms amts VMP II-projekt, der blev trykt i 2005’s første nummer af ”Fugle og Natur”. Fuglebladets redaktør afviste efterfølgende, at give Bo Tureby og Jesper Petersen genmæle. Det råder Holmegaard Mose Komiteen så bod på nu – med tre års forsinkelse. (Se nedenfor)
DOF-redaktør var i efteråret 2007 heller ikke interesseret i en evaluering af VMP II projektet, som da netop havde overstået sin fjerde og hidtil mest problematiske ynglesæson. Dét til trods for, at DOF-redaktør Helge Røjle Christensen faktisk i 2005 meddelte, at en sådan evaluering var velkommen, når søen havde eksisteret lidt længere.
2007, Gødstrupsøens 4. år som VMP II-projekt, var det hidtil mest katastrofale år for søens ynglefugle; hovedparten gik til på grund af blæst, stærkt varierende vandstand og medfølgende oversvømmede og overskyllede reder. Alt sammen menneskeskabte problemer, som designerne af VMP II-projektet var blevet grundigt advaret om, men desværre nægtede at lytte til.
For ikke at tabe ansigt lukker myndigheder og grønne organisationer nu krampagtigt øjnene for den bedrøvelige kendsgerning, at den tragiske Gødstrupsøføljeton her i foråret 2008 fortsætter på 30. år. Søens rige ynglefugleliv, som VMP II-projektet havde som målsætning at ville beskytte, fanges stadig i en fælde:
Den ca.50 hektar store sø tiltrækker om foråret store mængder ynglefugle, der for en stor dels vedkommende spilder deres kostbare reproduktionskræfter, fordi søen er uegnet som ynglested på grund af de menneskskabte forandringer, der gennemførtes i slutningen af 2003.
Til og med 2003 pumpede lodsejerne hensynsløst – og ulovligt - vandet væk under de ynglende fugles reder. Siden VMPII-projektets etablering er søens vandstand og udbredelse bevidst gjort variabel og ustabil. Bredzonen flytter sig op til 50 meter og vandstanden varierer ¾ meter.
Desuden blev den rige træbevoksning i søbassinet fældet i efteråret 2003, hvorved ynglefuglene har mistet de bedst mulige redesteder og læ. Under blæsevejr i ynglesæsonen skabes nu meterhøjebølger, der smadrer vandfuglerederne i søen. Den dominerende vindretning på vore breddegrader – sydvest - er særlig katastrofal, fordi den får høje bølger til til at rulle på langs af den 1,2 km lange sø og vokse sig særligt store.
Eneste gevinst fuglemæssigt set er at Gødstrup Sø siden 2004 har været et meget værdifuldt naturområde for rastende, ikke ynglende fugle, først og fremmest vandfugle.
Men VMP II-projektet har primært forgyldt jægerne – og ejerne, der har scoret kassen i form af millioner af kroner.
På ynglefuglenes, skatteborgernes og retssamfundets bekostning. Artiklen fra ”Fugle & Natur”, november 2004 kan læses andet sted her paa hjemmesiden under kapitlet ”Gødstrup Sø”. Og de efterfølgende kommentarer til artiklen fra Storstrøms amts fugletæller, Hans Erik Jørgensen, samt teknisk tilrettelægger af VMP II-projektet, ingeniør Niels Riis bringes snarest her på siden.
Se Bo Tureby og Jesper Petersens kommentar til de to VMP II-anbefalere/medarbejdere nedenfor.
(April 2008)
|
Den sjældne naturskov sagen drejer sig om, som visse VMP II-tilhængere ikke kan finde bl.a. på luftfoto fra 1950’erne, ses tydeligt på dette luftfoto af Gødstrup By set mod nord og Porsmosen i sommeren 1957. |
Vore kritikere har tjent 100.000-vis af kroner på at arbejde med VMP II-projektet. I modsætning til undertegnede, der af ren og skær interesse for fugle og fuglebeskyttelse har fulgt Gødstrupsøen siden 1978.
På mange måder er DMIs og Storstrøms amts fugletæller, Hans Erik Jørgensen (HEJ), samt teknisk tilrettelægger af VMP II-projektet, ingeniør Niels Riis (NR) inhabile til at udtale sig om VMP II-projektet, fordi de lever af det, og af den grund har brug for at fremstille det som en succes.
Efter vores opfattelse skulle VMP II-projektet i Gødstrup Sø aldrig have været gennemført. Selvfølgelig ikke fordi vi mener, at en sø ikke er godt, men fordi dét designede landbrugs/sø-projekt man har skabt, er væsentligt dårligere end det man havde fået, hvis blot myndigheder og grønne organisationer havde stået vagt om lovgivningen.
Gødstrupsøen var beskyttet – men uduelige eller korrupte myndigheder og naturbeskyttelse-organisationer svigtede fælt og lukkede år efter år øjnene for skandaløse Wild West-tilstande.
Når NR skriver, ”at ingen lovgivning har kunnet forhindre lodsejerne i at udnytte deres ret til fortsat afvanding!”, er det således lodret forkert.
Kendsgerningen er nemlig, at det ikke var juridisk holdbart år efter år at tømme en af Danmarks fuglerigeste søer midt i ynglesæsonen med døden til følge for i hundredvis af sjældne vandfugle. De totalt retsløse tilstande understreges af, at søen siden 1983 oven i købet er beliggende i et EF-fuglebeskyttelsesområde.
Myndighederne mangeårige svigt på det juridiske og naturbeskyttelsesmæssige felt bruges af de to projekt-ansatte som et argument for at støtte op omkring den dybt problematiske studehandel som VMP II-projektet er. Men det er at vende tingene på hovedet og gøre en dyd og et ideal ud af den laveste fællesnævner som amtet har sat dagsordenen med.
Holdningen er efter vores opfattelse en falliterklæring, der degraderer fuglesagen til en disciplin for folk med fast job og gode pensionsordninger ”indenfor systemet”. Vi vil gerne minde om at virkeligheden – og fuglesagen – har videre rammer.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) eller Danmarks Naturfredningsforening (DN), der (her fejlagtigt) kalder sig for naturens advokat og vagthund, burde for mange år siden have forhindret massakrerne på Gødstrupsøens fugleyngel, f.eks. ved at have anlagt en retssag eller indbragt sagen for EU-domstolen. På grund af DNs og DOFs fatale svigt, måtte undertegnede for egen regning og risiko gøre det sidstnævnte i oktober 2003, efter forgæves at have appelleret til de to foreninger om at agere.
DN og DOF har ligesom Storstrøms amt svigtet i Gødstrup Sø-sagen; og ikke mindst derfor er sagen så ømtålelig og upopulær at tage op, og man har få venner som talsmand for en biologisk, juridisk og økonomisk/samfundsmæssig bæredygtig Gødstrup Sø, bl.a. fordi DOF og DN – med god grund – ikke har lyst til at blive mindet om fortiden. ”Nu ser vi fremad!”, lyder parolen.
Ikke desto mindre er sagen god at blive klog af for alle, der ønsker indblik i det ureglementerede magtspil, der i mange tilfælde afgør naturens, fuglenes - og vi andres - livsvilkår.
HEJ betegner vores artikel ensidig, fordrejet og negativ og frygter at den i værste fald kan få indflydelse på beslutningstagernes vilje til at iværksætte andre naturgenopretningsprojekter. Ja, men vi håber da så sandelig, at myndighederne og andre tager ved lære af Gødstrupsø-projektets fejl, så sådanne fremover undgås!
Vi vil undlade at gå nærmere ind i HEJs vurdering af hvorfor så mange fugles yngel gik tabt i 2004. Vi skal blot gentage, at det største antal gråstrubede lappedykkere nogensinde (43 par) – søens karakterfugl – ikke havde ynglesucces i søens første år som VMP II-projekt. HEJs nedprioritering af denne katastrofale kendsgerning, især på grund af et forkert udformet VMP II-projekt, er efter vore opfattelse en større fordrejning eller manipulation end vores fravalg af en minutiøs gennemgang af HEJs supplerende bemærkninger i Storstrøms amts fuglerapport om Gødstrupsøens første år som VMP II-projekt i 2004.
NR bringer flere fejloplysninger til torvs i sit indlæg. Bl.a. vil han – med egne ord – ”aflive den myte, at der skulle have været naturskov, hvor der nu er sø”.
Vi kender ingen, der nogensinde har påstået, at der var gammel naturskov, hvor der nu er sø. Derimod kender en række skoveksperter til en af Danmarks mest bevaringsværdige naturskove, der indtil december 2003 voksede op til Gødstrupsøens nordvestbred (se foto), men helt meningsløst blev fældet for at fremprovokere en øget erstatning som en del af amtets og Gisselfelds økonomiske studehandel bagom projektet.
”Luftfotos fra 1950’erne viser at der dengang var enge og marker uden et eneste træ”, skriver NR. Men det er igen lodret forkert og illustrerer med al ønskelig tydelighed at naturen i og omkring Gødstrup Sø var ilde faren med en teknisk tilrettelægger af VMP II-projektet med så ringe faglig viden om den natur han arbejdede med.
Lad os derfor een gang for alle få aflivet NRs og mange andres myte om den destruerede naturskov ved Gødstrup Sø:
Det er indiskutabelt, at VMP II-projektet ødelagde 10 hektar unik naturskov. Og til oplysning af NR har vi nu sendt den grundige rapport om den nu destruerede naturskov som Peter Friis Møller udarbejde for Danmarks Naturfredningsforening i november 1997.
Den sjældne naturskov som sagen drejer sig om, som NR angiveligt ikke kan finde på luftfoto fra 1950’erne, er ellers meget nem at se, hvilket læserne kan forvisse sig om ved at kaste et blik på luftfotoet af Gødstrup By andetsteds på siden her, set mod nord, i sommeren 1957.
Orginalfotoet er på 1x0,7 meter og hænger i stuen hos tidligere pumpelaugsformand Frede Kristiansen, hvor vi har fået lov til at fotografere det. Den gamle naturskov ses tydeligt lige over landsbyen med form som en firkant med en udvækst i bunden til venstre.
Sidste nyt: Gødstrupsøens første jagtsæson blev – som forudset af undertegnede -. et mareridt for fuglene.
(Februar 2005. Offentliggjort på www.holmegaardmose.dk april 2008)