Danmarks sjældneste ugle udryddet af biltrafik
Mosehornugle fotograferet øst for Røde Bro af Bo Tureby 19. april 2009.
27. JANUAR 2012 (opdateret 12. FEBRUAR 2013): Sjællands største mose-område, Holmegaard Mose-området (HMO) – der indbefatter sydsjællands største sammenhængende, ferske engområde; Porsmose og Studemose Eng på i alt ca.3 km2 – er en af de vigtigste danske ynglelokalitet for Mosehornugle (Asio flammeus). Desværre er det store, flade englandskab, der udgør denne meget sjældne danske ynglefugls vigtigste levested i HMO, gennemskåret midt på af den trafikerede Rødebrovej, der passeres af ca. 4.000 biler i døgnet.
Grundige registreringer af Mosehornugle i HMO samlet i denne artikel, samt en række tunge indicier, viser, at kollision med biler på Rødebrovej er en konstant udryddelsestrussel for HMOs ynglebetand på 1-2 par Mosehornugler.
Da Mosehornugle er een af i alt en håndfuld fuglearter som Danmark overfor EU har forpligtet sig til særligt at beskytte i HMO, EU-fuglebeskyttelsesområde nr.91, er Danmark nødt til enten at lukke helt for biltrafik på Rødebrovej, eller drastisk trafikregulere de cirka 2 km landevej gennem engene syd for Skuderløse, således at biltrafik ikke længere er en trussel mod Mosehornugle. F.eks. ved hjælp af en 40-50 km’s fartbegrænsning med vejbump eller permanente ”stærekasser”.
Historisk rids
Mosehornugles status i Danmark i historisk tid er genstand for diskussion, idet arten er afhængig af åbent terræn uden skov, hvilket der var væsentligt mindre af før bondestenalderens mennesker begyndte at rydde Danmarks urskov for cirka 5.000 år siden.
HMOs landskabshistorie er ganske særlig, og det oprindeligt ca.100 km2 store naturområde har altid rummet en større andel åbne, træløse partier. Efter sidste istids ophør for ca.13.000 år siden kan Mosehornugle meget vel have ynglet ved de træløse vidder omkring den store smeltevandsø, da området gennemlevede en lavarktisk periode og var identisk med mosehornuglens nuværende yngleområder i det nordlige Rusland.
Mosehornugle kan således godt være en fugleart med en meget lang historie i HMO. Der er dog ingen dokumentation for dette.
Da den store smeltevandssø begynder at gro til for ca.7.000 år siden og ad åre bliver til mose, har denne naturlige succession ganske givet skabt velegnede yngleområder for Mosehornuglen. I kombination med store græssende pattedyr såsom urokse, elsdyr og hjorte. Kronhjort uddør i øvrigt først i HMO så sent som i midten eller slutningen af 1800-tallet, som følge af et kongeligt dekret fra 1700-tallet om bekæmpelse af den vilde, danske kronhjorte-bestand, for derved at få mere skabt mere træ i skovene til forstlig udnyttelse.
Fra 1930’erne til nu
I Natur & Ungdoms bog fra 1973 om Holmegaard Mose er en de centrale kilder til ornitologiske data, Holmegårds skytte G. Clemmensen, er cireteret for ”ofte at have jaget mosehornugle op mellem højmosefladerne i HM i årene 1930-68.”
Der er kun een konkret Mosehorugleobservation i bogen, nemlig 1 fugl ”jagtet op 21. marts 1971”. Formentlig nær føromtalte højmosearealer, men det er ikke nævnt præcist hvor i HMO den pågældende iagttagelse er gjort og den kan meget vel stamme fra de store engstræk nord og øst for Holmegaard Mose, hvorfra alle observationer af arten fra 1976 til nu er gjort.
Holmegård-skyttens oplysninger om Mosehornugle i HM tilbage i 1930’erne er de ældste Mosehornugle-observationer det har været muligt at finde. Bogen ”Næstvedegnens Fugle” fra 1893 omtaler blot 7 fugle (deraf de 5 skudt) registreret i slutningen af 1800-tallet omkring Næstved. Ingen af disse er fra HMO.
Arealerne, hvor Mosehornugle er konstateret ynglende med 1-flere par her i nyere tid – samt i øvrigt set – er et 4-5 km2 stort engområde øst for HM. Artens foretrukne biotop her er kvægafgræssede enge og tidligere intensivt opdyrkede, men – pga. oversvømmelser/høj vandstand – delvis opgivede og delvis tilgroede lavtliggende jorde.
Et aldrig drænet kvægafgræsset engparti vest for Røde Bro, kaldet Fladvandet (Flv.), samt et lettere tilgroet, tidligere – delvis – opdyrket areal i den nordlige Porsmose, nord for Susåen, er særligt foretrukne områder.
Tiden vil vise om rydningen af ca.70 hektar birkeskov i HM i 2010 og 2011 i forsøget på at genoprette HMs højmose, vil gavne Mosehornuglen. Formentlig bliver arealerne for våde. Engene omkring Røde Bro må formodes at forblive Mosehornuglens bedste leveområde i HMO, idet landskabet her rummer langt flere fortrin for arten end de nyfældede partier i HM.
”Kun få steder i Østdanmark er der terræner, der tilfredsstiller artens krav til ynglepladsen” skriver Tommy Dybbro i Danmarks første store nationale ynglefugleoversigt, ”De danske ynglefugles udbredelse” fra 1976. Blot 4 par blev i undersøgelsesperioden 1971-74 fundet ynglende på Sjælland.
I perioden 1996-1991 svinger den samlede danske ynglebestand mellem 0 og 15 sikre ynglepar, angiver Dansk Ornitologisk Forening i tidsskriftet DOFT nr.1, 1995. Helt præcist er Danmarks totale ynglebestand år for år angivet således:
Østlige Porsmose 11. januar 2013. Foto: Bo Tureby.
Bedre beskyttelse
Dansk Ornitologisk Forening efterlyser på sin hjemmeside en målrettet forvaltningsindsats:
”Størrelsen på den danske bestand svinger betydeligt fra år til år (i 2007 eksempelvis 0 par. Sic! – se senere i teksten her). På langt sigt har der desværre tale om en klar tilbagegang, hvilket hænger sammen med forstyrrelser på ynglelokaliteterne, og at mange af disse er forsvundet som følge af opdyrkning, tilgroning, beplantning og bebyggelse. Hvis bestanden ikke helt skal forsvinde, er det nødvendigt med en målrettet forvaltningsindsats, der retter sig mod artens sidste tilbageværende ynglelokaliteter.”
Konkret foreslår Ornitologisk Forening, at ynglende Mosehornugler beskyttes mod forstyrrende færdsel 300 meter fra reden fra april til midt i juli.
Få steder er det mere relevant at følge ornitologisk Forenings fornuftige råd end i HMO, der er en af Mosehoruglens vigtigste ynglelokaliteter i Danmark.
Biltrafikken på Rødebrovej er efter al sandsynlighed en alvorlig bestandsdecimerende faktor. Der er ganske vist aldrig fundet trafikdræbte Mosehornugler, men der er heller aldrig foretaget nogen egentlig undersøgelse af problemet.
Rester af trafikdræbt skovhornugle fundet ved Rødebrovej 11, april 2009. Foto: Jesper Petersen.
Trafikdræbt natugle på Rødebrovej 15. maj 2008.
Det eneste kendte lokale fund af trafikdræbt Mosehornugle som vi i HMK er gjort ved S-motorvejen v. Bregentved 6. april 2003 (af Jørgen Hulbæk Christiansen)
Via ringmærkningsarbejdet vides det at trafikdrab er en kendt dødsårsag for Mosehornugle.
Antallet af ringmærkede Mosehornugler i Danmark er på 187, mærket fra 1928-2002. Otte af disse fugle er genmeldt. Årsagerne lyder: Aflæsning af ring (1), fundet død (4), død i landbrugsmaskine (1) og skudt (2, hhv. i Danmark i 1946 og i Frankrig i 1938). 7 Mosehornugler mærket i udlandet er genmeldt fra Danmark. Årsager: Fundet død (2), trafikdræbt (2), skudt (2, hhv. i 1953 og 1965). Ringmærkningsmaterialet for Skovhornuglen er langt større og bedre end for Mosehornuglen. 1.509 fugle er mærket i Danmark fra 1914-2002. Deraf er 127 genfundet svarende til 8 procent. 103 Skovhornugler mærket i udlandet er desuden genfundet i Danmark. Blandt genmeldinger, hvor dødsårsagen er oplyst, er 22 procent trafikdræbt (heraf 13 i DK, 11 i udlandet) – en indikation af at trafiktrab er en betydelig dødsårssag hos Skovhornuglen, og en understregning af, at trafikdrabsproblematikken for Mosehornugle generelt er betydeligt. I HMO må trafikdrab formodes at være en desideret bestandsudryddende faktor.
At Rødebrovej er et kæmpeproblem for Mosehornugle er indlysende så snart man forstår de komkrete fysiske forhold som er uglernes livsvilkår langs Rødebrovejs ca. 2 km lange strækning tværs igennem områdets største eng-område øst for Holmegaard Mose og syd for Skuderløse.
Både Skovhornugle og Natugle – og en række andre fuglearter (og dyr) – er fundet trafikdræbt på Rødebrovej. Når Mosehornugle ikke er fundet skyldes det udelukkende tre forhold:
– At problemet ikke er nærmere eller systematisk undersøgt.
– At Mosehornugle er meget fåtallig i HMO, kun 1-3 par er konstateret ynglende. Ynglebestanden kan således udryddes blot een fugl trafikdræbes, hvilket gør det endnu vanskeligere 100 procent at dokumentere problemet.
– At kollisionerne typisk sker om natten, eller i skumringen, hvorved de ret få Mosehornugler det drejers sig om – f.eks. 1-3 om året – kan være fjernet af f.eks.ræv inden det bliver morgen og fuglene kan registreres.
Også en af Danmarks mest fejlplacerede højspændingsledningsføringer næsten parallelt med Rødebrovej udgør formentlig også en fare for Mosehornuglen – udover en lang række andre fuglearter, der er konstateret dræbt som følge af påflyvning af ledningerne.
Højspændingsledninger udgør også en reelt fare for mosehornugle. Især i ynglesæsonen hvor uglen udfører en kraftfuld territorialflugt højt over terrænet. Mosehornuglen på billedet fotograferet i østlige Porsmose af Bo Tureby 11. januar 2013.
Siden engsnarre indvandrede til HMO i slutningen af 1990’erne er den den ornitologiske aktivitet øget væsentligt om aftenen og om natten, især omkring Røde bro, hvilket har betydet flere observationer af Mosehornugler, der førhen helt givet er blevet overset.
Opmærksomheden skal i den forbindelse henledes på, at chancen for fejlbestemmelser mellem Mose- og Skovnhornugle også er øget med de senere års forøgede feltornitologiske aktivitet. Jo senere på dagen (og tidligere på natten); jo mørkere det er – jo sværere er det at skelne Mosehornugle og Skovhornugle. Sidstnævnte har i årtier haft en fast ynglebestand på ca.5 par i HMO, og især i maj kan flere forældrefugle ses jage mus i engene, mad til ungerne typisk udklækket i gamle kragereder i engenes småskove og skovbryn. Mose- og Skovhornugle er meget identiske og jager på samme måde, ved hjælpe af svæveflugt lavt over jorden. Derfor må man regne med enkelte forvekslinger af de to uglearter, der under dårlige lysforhold er parktisk talt umulige at skelne fra hinanden.
Det udrænede engparti, Fladvandet, øst for Røde Bro er et af mosehornuglens foretrukne i HMO. Foto: Bo Tureby.
Mosehornugle ynglede (eller gjorde yngleforsøg) i HMO i årene: 1984, 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2002, 2003, 2004, 2006, 2007, 2008, 2009 & 2012 (disse år understreget i gennemgangen nedenfor). I alt 14 år, deraf 8 i det nye årtusinde.
Muligvis ynglende i årene: 1998, 1983, 1986, 1991, 1996, 2005, 2010 (disse år markeret med fed tekst). I alt 7 år. Over de sidste 28 år har Mosehornugle ynglet eller muligvis ynglet i de 21. Halvdelen af årene – 14 – har arten som mævnt ynglet eller gjort yngleforsøg.
1990’erne og det nye årtusinde er Mosehornuglens bedste tid i HMO i nyere tid. Braklægninger i begyndelsen af 1990’erne af store arealer førhen dyrket intensivt (korn, raps, majs) samt tilgroning af tidligere kvægafgræssede enge, større vandstandssvingninger incl. oversvømmelser og akultivering af de åbne englandskab har været gunstig for arten, der uden Rødebrovejs dræbende indflydelse utvivlsomt ville have haft en mere succesfuld historie i HMO siden arten med sikkerhed begyndte at yngle her i 1984.
Storstrøms amt udgav i 2001 rapporten ”Ynglefugle i enge og moser langs Susåen”. Her opgives Mosehornugle som ynglende med 1 par i Porsmose (østligste tredjedel af HMO) i 1997, 1998 og 1999. Muligvis har arten ynglet i Porsmose også før 1997, hedder det endvidere i rapporten.
Oversigten herunder over observationer af Mosehornugle i HMO er ikke helt komplet, men tæt på. Formentlig findes der flere observationer, især i 1990’erne, som ikke er kommet med. Observatørliste ses efter gennemgangen af observationer 1973-2013.
1972: Ingen set dette år.
1973: Ingen set dette år.
1974: Ingen set dette år.
1975: Ingen set dette år.
1976: 1-2 ex. optræder i februar, marts og april især ved Røde Bro. Den/de smukke, lysegule ugle(r) skaber begejstring i Haslev-ornitologernes lejr, der registrerer den sjældne ugle for første gang i HMO i denne tidsperiode. De 1-2 ugler starter musejagten allerede inden dagslyset er væk, typisk en time eller to før solnedgang, især i engene lige omkring Røde Bro samt vest for. Observationer af JP (hvor intet andet er nævnt): 1 R S1 15/2 kl.16.55-17.15. 1 v. RB 16/2 kl.17.45-17.50. 1 skræmt op af jægere 29/2 kl.11.10, der trænede jagthunde i Fladvandet. Mosehornuglen fløj til PM. 1 fou. v. Pommergård 6/3 kl.17-17.30. 1 v. Flv., RB m.m. 21/3 kl.17.10-17.50 (SBH & JP). 1 v. RB 10/4 kl.19.10-19.25. 1 11/4 kl.17.25-18. 1 20/4 kl. 17.30-17.35 (SBH & JP). 1 21/4 kl.16.55-17.
1977: Observationer af JP: 2 jages op kl.17.40 i tiltaget mørke gik over S1 30/10. De to ugler fløj op på ca.15 meters afstand og forsvandt østpå sammen, lavt over Rødebrovej, ud i Porsmose. 1 fou. i S1 ved 17-tiden 13/11,
1978: Ingen set dette år.
1979: Ingen set dette år. Som ellers er det år med flest ynglefund i DK i perioden 1976-91 (15 par. Næsthøjeste antal i samme periode: 6 ynglepar i 1990)
1980: 1 set i maj i engene v. RB ( NL).
1981: Ingen set dette år.
1982: Ingen set dette år.
1983: 1 set fra RB 24/4 (AA), 1 set fra RB 6/6 (AA). 1 (en ikke helt sikker bestemmelse, kan have været en Skovhornugle) set natten mellem 21. og 22. oktober fouragere v. RB, samt siddende i toppen af hylden lige øst for broen (HØ & JP)
1984: NL ser flere ex. i maj og frem til slutningen af juni. Højeste antal var 4 på een gang i Fladvandet i midten eller slutningen af juni (pers. medd. 17/7-84).1 fou. fra kl.21.40 i P1, P2 & P7 17/7 (JP).
- Ingen set dette år.
1986: 1 fou. over Flv., Cajs Mark og videre ud over PM 1/7 ved 22-tiden (JP). Overfløj udelukkende enge, kornmarker blev undgået. (Der er dog usikkerhed ved denne observation, det kan således ikke helt udelukkes at der var tale om en Skovhornugle)
1987: Ingen set d.å.
30/3: JP fandt to 2 uglegylp i Cajs Mark Syd ved Susåen. Formentlig fra Skovhornugle.
1988: Ingen set d.å.
1989: Ingen set d.å.
1990: Ingen set d.å.
1991: AA ser 1 v. Røde Bro om aften 30/5 (ifølge BTH)
1992: Ingen set d.å.
1993: Ingen set d.å.
1994: Ingen set d.å.
1995: Ingen set d.å.
1996: 26/2 kl.15.30-16 ser OLJ 1 ugle sidde på hegnspæl 300 m vest for Røde Bro. Og igen nogle dage senere. JP finder uglegylp på jorden i Studemose Eng 7/5.
I Bladsmuttens udgave fra september 1996 (udgivet af Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Vestsjællands amt) hedder det:” Mosehornugle har ynglet flere steder på Sjælland i denne sæson. Mindst 7 par er fundet med unger og 2-4 lokaliteter havde mosehornugle i yngletiden.”
1997: Storstrøms amt opgiver i rapporten ”Ynglefugle i enge og moser langs Susåen” udgivet i 2011 mosehornugle som ynglende i PM/Tuerne d.å. og de følgende to år.
Siden slutningen af 1996 har NL set flere Mosehornugler omkring Røde Bro. Og f.eks. 11. marts 97 hele 3 – deraf et ”spillende” par NE for RB, 1 vest for RB.
1998: Yngler i PM/Tuerne d.å ifølge Storstrøms Amt.
1 Mose/Skovhornugle fou. kl.22 over nyslået vejrabat 200 meter syd for Røde bro 6/11 (JP).
1 par kl.16 over centrale PM 13/11 (BTH). Uglerne ses sidde på hegnspæle. 1 lige øst for Cajs Mark 29/12 kort før kl.16 (JP). En uidentificerede fuglekiggere har kort tid tidligere samme dag set 2 ex. samme sted (ifølge JP).
1999: Yngler i PM dette år ifølge Storstrøms Amt. Det hedder bl.a. i rapporten ”Ynglefugle i enge og moser langs Susåen”, udgivet af Storstrøms amt i 2001: ”I mindst 3 år har et par Mosehornugler ynglet i et område med højt græs nordøst for Røde Bro (i mindst to år konstateret med unger).”
Observationer i øvrigt: 2 øst for Røde Bro, syd for Skuderløse Enghave, 28/3 (OJA). I nyeslået eng v. jernbanehuset i østligste PM findes 7. juli en Mosehornuglevinge (lille usikkerhed om bestemmelse, kan således have været en Skovhornugle). Fuglen er død engang tidligere på året. Er det en rugende fugl der er blevet klippet af en slåmaskine eller kørt over af en traktor?
2000: 21/1: ”fortsat 2 fou. v. Røde Bro øst for vejen ved solnedgang. For nylig har der væet helt op til 5 fugle i området. 2. Vinter i træk med denne smukke ugle på lokaliteten” skriver Bladsmutten med MAV som kilde/observatør.
JP-observationer: 13/2: 1 fou. nord for Vindmøllehuset i Skuderløse Enghave. 14. april ses 1 fugl i territorial ”ugleflugt” over Fladvandet ved 19.45-tiden. Nogle krager forsøgte at mobbe uglen, men den steg hele tiden elegant og overlegent op over disse fugle, der kluntet forsøgte at komme højere op end den langvingede, velflyvende ugle, men uden held.
DOFbasen har een observation d.å., 5 R 5. marts, set af JHC. Fem fugle er – såvidt vides – det højeste antal fugle set nogensinde i HMO.
2001: 17/2: 2 (BTH). Der er to observationer (hver af 3 fugle set) i DOFbasen. Set hhv. 21. og 26. januar.
2002: Observationer af JP: 1 syd for Skuderløse ved Pommersøen 22/3 (der er en lille bestemmelsesusikkerhed; det kan have været en Skovhornugle).
2 fou. v/i P9 fra kl.18.50 af (der er en lille fejlbestemmelsesmulighed; det kan ha’ været Skovhornugler) 27/3. 3-4 Mose/Skovhornugler fou. P9 30/3. 1 Mose/Skovhornugle fou. Cajs Mark Nord kl.23-24 2/6.
I DOFbasen er der 4 observationer; 3 enlige fugle samt to sammen. Den sidste observation fra Porsmose 1/4 (JFW). Derudover een fugl set 28/11 (JHC) i Porsmose. Samt to uafhængige observationer af een fugl 19. juni. SBH står for den ene observation, der er gjort fra Røde Bro, hvilket den anden formentlig også er.
2003: 1 ex. i imponerende ugleflugt over Flv. 12. maj ved 21-tiden (JP).
2004: 1 P4 29/3 (JP)
I DOFbasen er der 7 observationer i perioden 25/2 til 21/12, alle af een fugle, på nær to observationer af 3 og 2 fugle set hhv. 5. marts og 22. marts af SBH, der om først observation (kl.17.10-18) oplyser, at de to var meget aktive og legede med hinanden og på et tidspunkt mobbede en Musvåge, der sad på en pæl. Set fra Røde Bro. De to fugle 22. marts blev set fra PM-centralvej i østlige Porsmose.
2005: 1 fou. 21/5 (CJL). Tre observationer i DOFbasen fra hhv. 19/2, 7/5 og 30/6, alle gange ses een fugl.
2006: 3. maj ser BTH en lande ved højlys dag (ca. kl. 12) i Cajs Mark Nord lige syd for Pommersøen. Uden eftetrfølgende at lette igen.
DOFbasen rummer 8 iagttagelser ml. 26/2 og 11/6, de 7 drejer sig om en enkelt fugl. Een observation af TS 26/2 i Porsmose er af 2 fugle.
2007: LAK ser flere gange Mosehornugle flyve til redested med nyfangen mus i næbbet i engene ret tæt ved Rødebrovej midt i ynglesæsonen. Ingen unger eller voksne fugle observeret efterfølgende, hvilket kunne tyde på at en eller begge forældrefugle er dræbt som følge af kollision med biler på Rødebrovej.
Ud over LAKs ynglefund er der blot een observation d.å.; 1 fugl 19/12 (JFA), der ses ses fouragere over marker vest for Bråby Stationsby, NE for HMO.
DOF opgør Danmarks samlede ynglebestand d.å. til 0 par, hvilket imidlertid skal rettes til 1 par.
2008: Ikke set i årets første 3½ måned. Men herefter indrapporterer en række feltornitologer observationer.
DOFbasen rummer 9 observationer fra midten af april til sidst i juni, alle af een fugl, på nær en enkelt iagttagelse af 2 fugle.
2009: JP-observationer: 12/4: 1 fouragerer over Pommersø, Cajs Mark, Flv. Og S.1. 24. april ses en fugl i territorialflugt over sydlige P6 og nordlige P8. I disput med 1 gråkrage og delvis 1 par Rød Glente. Glenterne er HMOs første sikre ynglefund i nyere tid med rede i Dyrehave. Desværre mislykkes begge yngleforsøg formentlig, hverken Mosehornugler eller glenter ses efter 24. april. Rød Glente konstateret forsvundet fra rede i Dyrehaven i maj, og Mosehornugle bliver efter al sandsynlighed trafikdræbt på Rødebrovej nogenlunde samtidig, der befinder sig under 500 meter fra det formodede redested.
Der er 5 observationer i DOFbasen: 3 af en enlig fugle ml. 3. og 18. april. Samt to observationer, begge af to fugle set samtidig, ganske givet yngleparret fra Porsmoseengene nord for Dyrehaven: 2 således set 14. april. Samt to set 21. april (af JFA). Begge observationer af Porsmosens ynglepar d.å. er i DOFbasen registreret under ”Gødstrup Sø”, der ligger i den østligste del af Porsmose. Gødstrup Sø’s nordvestdel ligger under 1 km fra det område en territorial ugle ses 24. april.
TVN ser Mosehornugle om formiddagen 25. nov. i Porsmose . Skræmte den op, hvor PM-centralvej slår et knæk og går vestpå, i vejsiden, hvor der også findes en portion gylp, altså en sidde/soveplads brugt i en tid. Ikke desto mindre drejer observationen sig formentlig om en trækfugl, ankommet nord fra, fra Sverige.
- Der er 4 observationer i DOFbasen, alle af een fugl set i perioden 5. maj til 25. juni.
2011: Efter længere tids fravær ses 1 overf. Pommersø og Rødebrovej flyve mod vest 24/3 ved 17-tiden (CJL). Dette års eneste observation fra HMO.
8/11: 2 rastende ved Bråby Stationsby (HCH) – 2. gang arten registreres her, lidt uden for HMO.
2012: Gør formentlig yngleforsøg dette år i Porsmose, hvor et par ses flere gange i marts.
Observationer: 1 R lige øst for Bråby St.by (JHC & TA) 30/1, 2 R Porsmose (TS) 22/3, 2 R Porsmose (den ene mobbet af vandrefalk – TS) 24/3,1 par fou. tæt sammen i PM 26/3 (JP), 2 fou. Porsmose (TS) 27/3, 1 fou Cajs Mark Nord (JP) 6/4, 1 trådt op fra rigt anvendt soveplads i Porsmose (se foto – JP) 10/4, 1 R v. Bråby St.by (HCH) 27/10.
2013: En række observationer fra Porsmose, alle, eller de fleste, fra aller østligste Porsmose:
2 R Porsmose (FJ, FV, BTH) 11/1, 1 R PM(CJL & JP), 1 R Porsmose (JFA) 25/1, 1 R Porsmose (TAF) 3/2, 1 overf. Porsmose (OJ) 6/2.
Observatører:
AA: Asbjørn Andersen, SBH: Svend Bugtrup Hansen, HCH: Hanne Christoffersen, JHC: Jørgen Hulbæk Christiansen, JFA: John Faldborg, JFW: Jens Friis-Walsted, TAF: Tony Allan Frederiksen, OJA: Orla Jacobsen, FJ: Finn Jensen, OLJ: Ole Lund Jensen, LAK: Lars Adler Krogh, CJL: Clausjannic Labuz, NL: Niels Linnet, JP: Jesper Petersen, TS: Torben Sebro, BTH: Bo Tureby, MAV: Martin Vestergaard, FV: Flemming Værgman, HØ: Henriette Øllgaard.
Soveplads i Porsmose for mosehornugle med talrige dagsæder lige ved siden af hinanden hver med håndfuld gylp vedlagt. Foto: HMK 10. april 201.
Mosehornuglegylp fra Porsmosesoveplads indsamlet 10. april 2012 ved siden af uglegylpopslag i G E C GADs”Dyrespor”. Foto: Jesper Petersen.
Litteratur:
Bladsmutten 2000, DOF-Vestsjællands fugleblad
Dansk Ringmærkeratlas, Rhodos 2007.
Dybbro, Tommy, 1976: ”De danske ynglefugles udbredelse, 1971-74”.
Dyrespor, G E CGADS FORLAG, 1980.
Jørgensen, H.E/Storstrøms amt, 2001: ”Ynglefugle i enge og moser langs Susåen, 1997-99”
Løppentin, Bernt: ”DKs forhistoriske fuglefauna”
Natur & Ungdom, 1973: En Naturhistorisk Undersøgelse af højmoserne Holmegaards Mose, Storelung og Skidendam.
Næstvedegnens Fugle, Viborg 1893.
Petersen, Jesper/DOF, 1983: ”Holmegaards Mose 1980”
Petersen, Jesper/DOF, 1979: ”Holmegaards Mose 1976, ynglefugle”
About The Author
