Statsministeren IKKE ven af Holmegaard Mose (2008)

I sin tale ved indvielsen af Danmarks første nationalpark i Thy den 22. august 2008 optrådte statsministeren som naturens sande ven. Holmegaard Mose husker dog ikke statsministeren for noget godt.

Som medlem af Overfredningsnævnet var Fogh Rasmussen for 21 år siden med til at træffe en beslutning, som naturen i Holmegaard Mose her anno 2008 fortsat lider under.

I sin tale ved nationalparkindvielsen i Thy fremhævede Anders Fogh Rasmussen vigtigheden af at ”bevare og styrke naturen, skabe en bedre og mere sammenhængende natur, og hjælpe naturen til at genvinde den mangfoldighed, som vi ellers gradvis mister.” Smukke ord, der imidlertid afsløres som hule og tomme, når de ses på baggrund af Anders Fogh Rasmussens helt konkrete medansvar for forarmelsen af  Holmegaard Moses natur.

Takket være bl.a. statsministeren har Sjællands største mose i de sidste 21 år mistet væsentlige dele af sin naturlige mangfoldighed. Anders Fogh Rasmussen forblommede ord 22. august 2008 giver således snarere næring til den udbredte politikerlede og bekymring på naturens vegne end tro på bedre tider.

Læs mere om Overfredningsnævnet udvanding af DNs 1. fredningssag, rejst i december 1978 (Afgjort i Fredningsnævnet 29. marts 1985. Og Overfredningsnævnet 30. oktober 1987) i Jesper Petersens artikel ”Pengene vandt over Sjællands største mosenatur” i Dansk Ornitologisk Forenings blad ”Fugle” fra februar 1989 herunder:

Klik her. Derefter på ikon i højre hjørne nederst

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *