DNs NYE mosegruppe omskriver bekvemt historien (2008/09)

Mosegruppen blev etableret på et møde den 13. januar 2000 for at sikre, at der gennem uformelle

møder kunne ske en koordinering og samling af indsatsen for en fredning af hele Holmegårds Mose.

Gruppen består af medlemmer fra lokalkomiteer omkring mosen, som ønsker at deltage i arbejdet.

I november 2003 består Mosegruppen af: LK Fakse-Rønnede v/ Steffen Flindt – LK Holmegards v/

Rune Larsen – LK Suså v/ Kaj Knudsen – LK Haslev v/ Henrik Suadicani. Desuden er Thorbjørn

Stoltze (LK København) tilknyttet gruppen. TS deltager med sin store viden om mosen og er

samtidig kontaktled mellem Mosegruppen og DN centralt.

Gruppen kan udvides med personer som har særlig viden om mosen og som ønsker at bidrage til

Mosegruppens arbejde. – Gruppen mødes jævnligt alt efter behov.

Formålet med Mosegruppens arbejde er:

• at samle og udbrede viden om mosen

• at koordinere lokalkomiteemes arbejde med mosen

• at samle og koordinere indsatsen for en bedre

naturbeskyttelse af mosen

• at være forum for drøftelse af forslag af betydning for

naturen i mosen

Desuden fungerer Mosegruppen som baggrundsgruppe for DNs officielle sagsbehandler i

Fredningssagen.

Se mere om Holmegårds mose her.

Holmegårds mose – Fredningssagen

Holmegårds mose har været industrielt udnyttet til tørvegravning formentlig siden 1825 hvor

glasvrerket starter sin produktion. Siden er der gravet tørv både til privat brug og i industriel

sammenhæng frem til1970’eme. Der er i dag kun ganske få hektar urørt højmose tilbage og denne

del indeholder en natur som er af international værdi og som Danmark via EU lovgivning er

forpligtet til at passe på og sikre for fremtiden. Dette kan kun gøres ved at sikre at den hydrologi der

sikrer mosens dannelse og udvikling fortsat eksisterer. Det betyder blandt andet, at der skal være

“sjapvand” hele året og isrær om sommeren er det vigtigt at der er en høj vandstand i tørven for at

sikre at der ikke begynder en forrådnelse af tørvelagene.

For at sikre disse naturværdier gennemførtes en fredning af dele af højmosen i 1987. Fredningen er

imidlertid ikke i stand til at sikre, at man kan gennemføre de nødvendige vandstands regulerende

foranstaltninger der sikrer det ønskede sjapvand. Der sker derfor fortsat en alt for dræning af vand

fra rnosen og den er fortsat under nedbrydning. Denne nedbrydning betyder, at uønskede plantearter

kan brede sig ind over højrnosefladerne og udkonkurrere højmosens oprindelige vegetation.

Det er især biketræer og græsarten blåtop som er en synlig trussel.

Mosen er udpeget som en del af EF-fuglebeskyttelsesområde XXX og desuden er den fredede del af

mosen udpeget som EF-habitatområde. Der påhviler altså Danmark særlige beskyttelseshensyn

overfor dette område.

Efter i flere år forgæves at have prøvet at presse på overfor Storstrøms Amt og overfor de lokale

lodsejere for at få sat gang i en bedre beskyttelse af mosen besluttede DN i 2002 at rejse en egentlig

fredningssag for hele det oprindelige højmoseareal samt en zone omkring mosen ved intemationalt

værdifulde kulturhistoriske efterladenskaber. Der er tale om spor efter den første befolkning der

invaderede Danmark efter istiden. De var rensdyrjægere og de bosatte sig omkring mosen for at

jage og fiske. På det tidspunkt var mosen en åben sø beliggende i et næsten træløst landskab.

Fredningssagen blev rejst ved indlevering af “Forslag om fredning af Holmegårds Mose i

Storstrøms Amt” af 19. december 2002 til fredningsnævnet for Storstrøms Amt.

Fredningsnævnet holdt sit første møde hvor man blandt andet besigtigede mosen og efterfølgende

afholdt sit første møde med deltagelse af lodsejere, amt, kommuner, Skov- og Naturstyrelsen,

Kulturarvsstyrelsen og DN. I dette møde deltog Mosegruppen.

Fredningsnævnet tog ikke endelig stilling til fredningsforslaget, men tillod dog at amtet kunne

påbegynde vandstandsregulerende indgreb som kunne sikre bedre vandforhold i den allerede

fredede højmose (Dette arbejde er ejendommeligt nok endnu ikke påbegyndt ved årets udgang).

DN tilbød Fredningsnævnet en forundersøgelse som skulle understøtte fredningsforslaget og

undersøgelsen skulle komme med et eller flere forslag til indgreb til sikring af højmosen for

fremtiden. Aage V. Jensens Fonde betalte undersøgelseme og de blev i løbet af sommeren

gennemført af COWl als. Rapporten forelå i god tid før det næste møde i Fredningsnævnet den 21.

oktober 2003.

Fredningsnævnet valgte endnu en gang at udsætte beslutning om fredning på baggrund af flere

parters anmodning om udsrettelse, dels for at få undersøgt de kulturhistorisk interessante områder

og få gennemført en nøjere afgrænsning af disse. Denne afgrænsning viI danne grundlag for den

ydre afgrænsning af DNs oprindelige fredningsforslag.

Endelig er der initiativer i gang fra amt og SNS for at søge ED’s LIFE-midler til en sikring af

danske højmoser. Går denne bevilling igennem EU vil der herfra kunne skaffes midler til at

gennemføre de nødvendige indgreb enten ved en fredning eller ved frivillige aftaler.

Endelig blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra SNS og fra de store lodsejere. I

denne arbejdsgruppe har Mosegruppen også deltaget. Trods mange møder førte arbejdsgruppens

møder ikke til initiativer der umiddelbart sikrede, at der fremkom frivillige alternativer til DNs

fredningsforslag.

Næeste Fredningsnævns møde er i slutningen af maj 2004. Her skal der foreligge en afgrænsning af

den kulturhistoriske interessezone og en beskrivelse af mulighedeme for en frivillig aftale på

baggrund af EU’s LIFE-midler m.fl. på DNs hjemmeside kan man se DNs fredningsforslag af

19.12.2002 og COWIS flotte forundersøgelsesrapport.

Mosegruppen fortsætter sit arbejde med opfølgning på Fredningsnævnets møder og med formidling

af mosen natur.

Den 12. november 2003

Henrik Suadicani