PRESSEMEDDELELSE, 27. november 2015

På dette luftfoto ses det tydeligt hvorfor skarverne har fundet tørvegravene lige nord for glasværket interessante. De to smalle landstykker mellem de tre tørvegrave 23,43 og 41 opfattes af fuglene som beskyttede øer. Havde det katastrofalt forkert designede VMP II-projekt i Gødstrup Sø ikke fældet alle de mange træer i søbassinet i slutningenaf 2003, og var jagttrykket ikke så hårdt, ville en skarvkoloni utvivlsomt have været en realitet dér for flere år siden. Og den aktuelle koloni i Holmergaard Mose næppe opstået.

Skrivebordsbiologer erklærer skarven uønsket i historisk leveområde

Godt nyt. Og knapt så godt nyt. Først den gode nyhed: Den store flok skarver, der i efteråret 2013 begyndte at overnatte i Holmegaard Mose, men som sidste vinter blev jaget bort, er returneret til mosen.

Siden oktober er flere hundrede fugle således dagligt set flyve fra Karrebæk Fjord, sydsydvest for Næstved, og de godt og vel 10 km. ind til overnatning i mosen i birketræer på to smalle brinker mellem tre tørvegrave.

14. oktober taltes 635 indflyvende skarver over Fensmark – det højeste antal i nyere tid.

”Det er en rigtig glædelig nyhed, at skarverne er tilbage”, lyder det fra HOLMEGAARD MOSE KOMITEENs talsmand, Jesper Petersen:

”Vi har i Mosekomiteen nøje fulgt skarvens tilbagevenden til mosen siden 2013. Desværre blev den store flok jaget bort mellem jul og nytår sidste år, men er nu heldigvis vendt tilbage. Historisk set er Holmegaard Mose-området et af skarvens aller vigtigste leveområder i Danmark. Skarvknogler fra stenalderen er fundet under tørvegravning og i arkæologiske udgravninger. Fuglen har med andre ord flere tusind års indfødsret.”

HMK kontaktede 18. marts Næstved kommune og Naturstyrelsen med en appel om aktivt at inddrage skarverne i områdets naturforvaltningsplaner.

Foreløbigt har kun førstnævnte svaret. Desværre erklærer Næstved kommunes skrivebordsbiologer skarven uønsket i Holmegaard Mose. I kommunens brev af 20. april hedder det bl.a.

Som Holmegaard Mose Komiteen anfører er fødegrundlaget begrænset i området, og dette er vel den mest sandsynlige grund til at fuglene ikke har påbegyndt redebyggeri. Efter vores opfattelse er det heller ikke ønskeligt. Skarvkolonier tilfører næringsstoffer til  nærområdet, pga. de store fiskemængder som de henter langvejs fra. En skarvkoloni i Holmegårds Mose vil derfor ikke være foreneligt med det ekstremt næringsfattige miljø og de sjældne planter, som vokser i mosen.

Hvortil Jesper Petersen siger:

”Kommunens holdning afslører både mangel på faglig viden og naturvision. Det er intet problem for skarverne at flyve 10, 20, eller 40, km. for at fange fisk til ungerne. Med hensyn til forurening, så er næsten alle tørvegrave stærkt eutrofierede bl.a. pga. årtier med omfattende skydeandeopdræt. Derudover er området ved siden af glasværket, hvor skarverne har slået sig ned, yderligere forurenet, fordi flere tørvegrave har været anvendt som åben losseplads i mange år frem til 1960’serne eller 1970’erne.”

Foto taget 12. oktober fra landevejen lige vest for Fensmark. Man kan lige ane skarverne i birketoppene mellem tg.43 og 23 i den efterårsfarvede mose. Og til højre også enkelte skarver i trætoppene på brinken mellem tg.43 og 41 (Foto: HMK).

HMK har nu rykket Naturstyrelsen for svar på komiteens brev af 18. marts.

“Og vi håber, at Naturstyrelsen vil korrigere Næstved kommunes forkerte fredningspolitik, som helt misforstået dømmer skarven ude i mosen”, siger HMKs talsmand, Jesper Petersen.

Spurgt om sin holdning til de genindvandrede skarver, svarede mosens ejer, Christian D. Lassen, Holmegård gods, sidste år:

”Jeg er fuldstændig ligeglad. For der er ingen fuglejagt for os dernede. Så det har jeg sådan set ikke noget særlig stærk holdning til. Jeg synes man skal lade det være i fred, for det er et fuglereservat.”