Genskab Sjællands største mose og å i stor skala

HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN  foreslår nu myndigheder og dagsordensættende grønne foreninger et samarbejde om et visionært naturprojekt i fuld skala i Sjællands største mose- og engområde. Et biologisk sammenhængende projekt, der genskaber den naturlige vandstand i hele det ca. 20 km² store moseområde med udgangspunkt i naturen er lige præcis dén slags projekter, der er brug for nu og i fremtiden, hvis der effektivt og klogt skal dæmmes op for de hastigt fremrykkende klimaforandringer. Et samlet naturprojekt for Sjællands største mose bør sammenkædes med et ditto projekt for Sjællands største å fra udspring til udløb.

De senere års ”naturgenopretning” i Holmegaard Mose-området, som  skatteborgerne siden 2003 har betalt lodsejerne omkring 15 millioner kr. for, mangler biologisk sammenhængskraft, er alt for dyr og rummer flere andre store problemer. Derfor bør de allerede gennemførte naturgenopretnings-projekter, samt de projekterede, udskiftes med et naturprojekt i stor skala, der tager udgangspunkt i naturen i langt højere grad end det er sket indtil nu.

Læs Mosekomiteens brev til miljøministeren, Naturfredningsforeningen m.fl. herunder. Samt svarene fra Faxe Kommune og miljøministeren.

Til:

Miljøminister Karen Ellemann

Naturstyrelsen

Næstved Kommune

Faxe Kommune

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk Ornitologisk Forening

                                                                                                         Søtorup d.10. juli 2011

Klimaforandringer kræver ny strategi for naturgenopretning:

Genskab Sjællands største mose og å i stor skala

Kære læsere.

Skybruddet i København for en uge siden er blot ét enkelt i en stadig længere række af voldsomme regnfænomener, der har ramt Danmark i de senere år. Eksperter har i adskillige år advaret om at den globale opvarming bl.a. er ensbetydende med flere skybrud, mere voldsom regn – og oversvømmelser.

Problemet har siden 2006 kostet forsikringsselskaberne 2,5 milliarder kr. Dertil kommer så regningen på kæmpeoversvømmelsen forleden i Københavnsområdet. Den foreløbige, anslåede, pris på dette historiske skybrud lyder på rekordsummen 1,3 milliarder kr.! Det dyreste regnvejr i Danmark nogensinde.

De hastigt udviklende klima-forandringer burde forlængst have fået myndigheder og grønne foreninger til at revurdere den naturgenopretningspolitik, der siden 2005 har søsat en lang række naturgenopretningsprojekter med store fundamentale  problemer. Først og fremmest er mange projekter for små og savner biologisk og landsskabsmæssig sammenhæng. Ydermere er de alt for dyre, fordi de ukritisk acceptere de høje spekulationspriser på landbrugsjord samt det ekstremt gældsatte landbrugserhverv, der nu samlet skylder omkring 350 milliarder kr.(for 13 år siden var gælden 160 mia. kr.)

De over 1 milliard kroner,  der på landsplan er brugt på en lang række over-åen-efter-vand-projekter siden 2005, og som skatteborgerne har måttet betale, er i vid udstrækning ufortjent tildelt ejere af lavtliggende og oversvømmelsestruede (landbrugs)jorde, samt en hær af overflødige konsulenter og entreprenører.

Millioner af skattekroner betales i disse år til entreprenører for at bugte udvalgte åstrækninger, der i sidste eller forrige århundrede blev uddybet og rettet ud. Men fremfor at lade entreprenante entreprenører score kassen endnu engang, burde man indskrænke den såkaldte ”vedligeholdelse” (den årlige opgravning af planter, bundsedimenter m.m. – dette arbejde betales i øvrigt også af skatteborgerne) af størstedelen af Danmarks 69.000 km åløb, hvorefter åerne vil sno sig selv igen. Genbugtningen af Danmarks åer vil gå lidt langsommere; til gengæld er den gratis og uden CO_²-forurening fra de mange entreprenørmaskiner.

Forklaringen på denne grønne molbovirkelighed er, at Naturfredningsforeningen (DN) og Ornitologisk Forening (DOF) i de senere år er smeltet mere og mere sammen med elitære kredse, der har alt andet end biologisk bæredygtig sameksistens som mål. Så fremfor at tale naturens sag, som burde være disse foreningers primære fokus, er naturbeskyttelsesarbejdet hæmmet af flere års samarbejdspolitik med store interessemodsætninger.

I stedet for for små og for biologisk usammenhængende projekter med vetoret for lodsejerne, bør der fremover søsættes store, sammenhængede projekter med naturen som øverste autoritet.

Dette har indtil nu ikke kunnet lade sig gøre fordi både politikere, myndigheder og grønne foreninger har manglet vilje og mod til at gøre dét rigtige set med naturens øjne; i sidste ende også til samfundets bedste. I stedet for store projekter med biologisk sammenhængskraft har man ladet sig besnære af problematiske projekter, hvor lodsejeres spekulationsbaserede jordforvaltning har fundet fælles fodslav med grønne foreninger ved hjælp af rekordstore erstatninger bevilget af regering og Folketing.

I det skelsættende år 2005 blev der afsat rekordbeløbet 1 milliard skattekroner (til brug fire år frem) til først og fremmest at redde jordejere med lavtliggende landbrugsjorde, der alligevel ikke vil kunne dyrkes i fremtiden som følge af klimaforandringerne.

Den paradoksale kendsgerning er, at myndigheder og grønne organisationer i vid udstrækning blot har hjulpet  oversvømmelsestruede jordejere med kærkomne erstatninger og grønne glorier de ikke har fortjent.  Og for at føje spot til skade står de forgyldte jordejerne bag mange års naturødelæggende drift, i mange tilfælde i strid med loven. I sandhed en grøn molbohistorie!

HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN (HMK) skal med denne skriftlige henvendelse opfordre myndigheder og dagsordensættende grønne foreninger til fremover at frigøre sin naturpolitik fra dybest set naturødelæggende (økonomiske og politiske) interesser. Realisér i fremtiden kun naturprojekter, der har biologisk og landskabsmæssig sammenhængskraft.  Ekstremregnen i København 2. juli, hvor der på to timer faldt op mod 150 mm regn, viser – sammen med et støt stigende antal eksempler på uvejrsregn – at det er nødvendigt, at give naturen væsentligt mere autoritet end vor moderne industrikultur har evnet hidtil, hvis vi skal undgå langt større naturkatastrofer i fremtiden.

Helt konkret skal HMK foreslå, at naturgenopretningsarbejdet  i Holmegaard Mose-området (HMO) bliver gennemgribende revideret. Siden 2003 har skatteborgerne alene her i Sjællands største mose- og engområde betalt lodsejerne omkring 15 millioner kr. for alt for ugennemtænkt og usammenhængende ”naturgenopretning”. Bl.a. i form af et såkaldte VMP II-projekt, hvor den 50 hektar store Gødstrupsø og dens mange sjældne ynglefugle (bl.a. alle Danmarks fire lappedykkerarter, der ynglede med i alt over 50 par) skulle sikres ideelle yngleforhold. Desværre gik det stik modsat: Uerstattelige naturskovsværdier blev ødelagt under projektetets etablering for 7½ år siden blot for at fremprovokere ektra erstatning til områdets mest magtfulde lodsejer, Gisselfeld gods. Og søens ynglefuglene er i vid udstrækning efterfølgende forsvundet, fordi pengeinteresser og politiske studehandler kom til at bestemme søens design – ikke naturen.

Læs mere om dette på www.holmegaardmose.dk i kapitlet ”Gødstrup Sø” (hvor HMK senere på året beskriver dette års mislykkede ynglesæson i Gødstrupsøen)

HMO er med sine ca. 20 km² Sjællands største mose- og engområde. Et stort sammenhængende naturprojekt, der genskaber den naturlige vandstand i hele dette område med udgangspunkt i naturen er lige præcis dén slags projekter, der er brug for nu og i fremtiden, hvis der effektiv og klogt skal dæmmes op for de hastigt fremrykkende klimaforandringer. Et samlet naturprojekt for Sjællands største mose bør sammenkædes med et projekt for Sjællands største å fra udspring til udløb.

Efter to dårligt udtænkte DN-fredningssager over 30 år (fra 1978-2009) blev den ca. 500 hektar store Holmegaard Mose fredet for 2. gang for 2 år siden. Siden er et konsulent og entreprenør-tungt naturgenopretningsarbejde gået igang, indbefattende bl.a. et stort træfældningsprojekt, hvis naturindhold er tvivlsomt.  Trekvart år før Holmegaard Mose blev fredet for 2. gang i april 2009 intensiverede Holmegård gods afvandingen af den østlige del af Holmegaard Mose, samt  den centrale del af Holmegaard Mose-området i form af uddybningen af knapt 10 km vandløb.  Det sidstnævnte eksempel er alt andet end enkeltstående i HMO – og mange andre steder, hvor der udføres ”naturgenopretning”.  I februar og marts i år arbejdede en entreprenør i 1-2 måneder med at afvandende en håndfuld mindre søer nogle få hundrede meter øst for Gødstrup Sø, umiddelbart efter at jordejeren, Gisselfeld gods, netop havde pudset sin falske, grønne glorie ved at præsentere et naturgenopretningsprojekt 1 km mod nordøst indbefattende udgravningen af en ny sø samt kunstig bugtning af Susåen! Hvorfor ikke lade de naturligt skabte søer ligge og spare udgifter og CO_²-forurening ved at udgrave kunstige lige op og ned af nydrænede? Denne slags mangel på sammenhængskraft viser tydeligt, at selv tilsyneladende positiv naturgenopretning reelt er værdiløst til at møde de udfordringer vi står overfor mht. klimaforandringer samt en række andre miljøproblemer, der jo i høj grad udspringer af ubæredygtige økonomiske principper, som sætter dagsordenen mange steder i samfundet.

I 1997 danne en række lokale mosevenner en såkaldt Mosegruppe i DN-regi. Desværre vandt den fraktion i gruppen, der dengang var imod en naturbaseret helhedsplan for det potentielt ekstremt værdifulde naturområde. ”Lappeløsninger, det eneste realistiske”, lød parolen fra den nye ledelse af DNs Mosegruppe i 2000, da den seneste fredningsplan var på vej i støbeskeen. Fejlene ved den alt for politisk taktiske, biologisk usammenhængende og visonsløse strategi ses tydeligt i dag .

Der er med andre ord presserende brug for at få lagt en ny, klog naturstrategi i samarbejde med naturen, fremfor i underdanig afmagt overfor magtfulde naturødelæggende kræfter i samfundet.

HMO skal hermed invitere alle til dialog og samarbejde om denne vigtige sag.

Læs de to kommentarer om molbo-naturgenopretning trykt i hhv. dagbladet Politiken i 2006 og Information i 2007 på www.holmegaardmose.dk i kapitlet ”Naturdebat”.

Til belysning af det spegede spil om magten over Sjællands største mose anbefales radioudsendelsen fra DR-Natursyn 2007 tilgængelig på førnævnte hjemmeside i kapitlet ”DR i Mosen”. Eller via linket her: http://www.dr.dk/P1/Natursyn/Udsendelser/2007/11/02095822.htm

Med venlig hilsen

HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN

Jesper Petersen, talsmand

Søtorupvej 5A, 4690 Haslev. Tlf. 5632 6470

Svar fra Næstved Kommune:

Og svaret fra miljøministeren her.