Rest af fældet naturskov for lille (2008)

Omsmeltede guldhorn: Engang en af Danmarks aller mest bevaringsværdige naturskove. Men i julen 2003 fældet, så skovens ejer, Gisselfeld, kunne score 1 millioner kroner i erstatning samt 20 års EU-landbrugsstøtte. Natur- og samfundsinteresserede borgere har god grund til at føle sig berøvet og bedraget.

Gødstrup Sø’s VMP II-projekt blev i ændret i 11. time. Oprindeligt var den gamle naturskov i Porsmose planlagt fældet i maj eller juni 2003 – midt i fugles og dyrs ynglesæson. Men efter at Storstrøms amt’s Natur- og Plankontor var blevet gjort opmærksom på at loven forbyder ødelægge af fugles reder, æg og unger (amtet havde tilsyneladende intet som helst lært af de mange massakrer på Gødstrupsøens fugleyngel siden 1978!) blev fældningen udsat.Ydermere blev det i 11. time besluttet at bevare ca. 5 hektar af den unikke naturskov, formentlig på grund af den skarpe kritik, der blev rejst af projektet af bl.a. førende danske naturskovseksperter.

Selvom en mindre del af skovens rige biologiske liv således ikke i første omgang blev totalt udryddet med Gisselfelds triste fældning af totredjedel af naturskoven i december 2003, er der reelt ingen overlevelsesmulighed for f.eks. en række svanpe, laver m.m., der i første omgang måtte have overlevet i de resterende cirka 5 hektar af skoven, fordi den i forvejen lille skov nu har passeret en nedre grænse i størrelse.

Lavekspert Vagn Alstrup, der skrev den første – og eneste – lavundersøgelse, der er udarbejdet om den unikke Porsmoseskov, fra 1992, skrev således, at det var overraskende, at skoven trods sin lidenhed havde beavaret så rig en lavflora. Normalt ville luftforurening, især fra landbruget, havde dræbt laverne i en skov af en sådan ringe størrelse både i skovbrynszonen samt i kernen af skoven.

Men formentlig på grund af Porsmosens – efter Sjællandske forhold – gode isolation fra kvælstofforurenende landbrug havde de sjældne laver overlevet i centrum af Porsmoseskoven. Med nu kun to ikke forbundne ganske små træbevoksninger tilbage, der på deres tykkeste led er blot cirka 100 meter, er det usandsynligt, at nogle af de mange sjældne laver vil kunne overleve i de tilbageværende skov-reminiscenser, der ikke engang kan kaldes skov.

Al tilbageblivende træbevoksning har således ikke længere nogen kerne, der er beskyttet mod f.eks. luftforurening.

Vagn Alstrup opfordrede i øvrigt i 1992 til at skovens svampeflora blev undersøgt, idet det var hans umiddelbare vurdering, at svampefloraen i skoven var endnu mere unik end lavfloraen.

En sådan undersøgelse nåede aldrig at blive gennemført.

Hvor sjældne svampearter, der i 2003 blev udryddet, kan man i dag kun gætte om. Det samme gælder skovens rige dyre- og insektliv, bl.a. sjældne svirrefluer. Det rige fugleliv var kendt og Mosekomiteen bringer senere på året en detaljeret liste over hvad Danmark og Mosen har mistet af ornitologisk biodiversitet som følge af den meningsløse fældning af den gamle naturskov i Porsmose.

                                                            (April 2008)