9. maj 1994, møde mellem Gisselfeld og Naturfredningsforeningen i Porsmose

I begyndelsen af 1990’erne arbejdede Naturfredningsforeningen på at få beskyttet den gamle naturskov, som samme forening cirka 10 år senere indirekte støttede den meningsløse ødelæggelse af.

Naturfredningsforeningens daværende præsident, David Rehling, skrev i begyndelsen af 1994 personligt til overdirektør Erik Danneskiold-Samsøe og foreslog et uformelt fredningsmøde i Porsmosen.

Hverken Rehling eller Gisselfelds overdirektør endte med at deltage i mødet, der blev holdt den 9. maj 1994, men Jesper Petersen var til stede og skrev efter mødet nedenstående referat:

Til stede:

Fra Gisselfeld: godsforvalter Ørnslund & skovfoged Jens Risom.

Fra Danmarks Naturfredningsforening: Bo Leth-Espensen og undertegnede.

”Stop, du skal fa’me ikke ta’ billeder af mig til dit arkiv!”, lød det fra en aggressiv og usamarbejdsvillig Jens Risom få sekunder efter dette foto blev taget på Naturfredningsforeningens og Gisselfelds uformelle fredningsmøde den 9. maj 1994 i den nu ødelagte gamle naturskov i Porsmose.

Bo Leth-Espensen fremførte afslutningsvis efter vandreturen i det det spændende naturområde, at han ville være ked af det hvis der blev fældet i den birkedominerede del af Porsmosens gamle naturskove (der blev fældet i julen 2003. Red.), men at han ikke ville protestere vildt og inderligt hvis der skete plukhugst i de vestlige elleskove (dem fremhævede Gisselfelds repræsentanter i samme åndedrag dog, at man ingen hugstplaner havde for, men blot havde som en skærmende rand), bortset fra ellesumpen i Bøgeholm.

“Hvad siger I, kan vi lave en aftale?”, spurgte Bo Leth-Espensen.

Det blev igen understreget, at der næppe ville blive fældet overhovedet, men man ville p.t. ikke indgå en egentlig aftale. Man skulle måske snakke med greven først, spurgte Bo Leth-Espensen. “Det er ikke det”, svarede Ørnslund; “Greven lader os normalt udføre vort arbejde uden indblanding, men vi har blandt andet brug for at snakke sammen.”

Jeg tilføjede: “Jeg vil gerne foreslå, at de cirka 2.000 rødgraner, der blev plantet sidste år i de 1½ hektar gammel naturskov, der blev renafdrevet, at de bliver fjernet, så de sår, der er lavet heles ved at naturskoven naturligt gror ind over de fældede områder.”

Jeg kiggede på Ørnslund og Risom. Sidstnævnte kiggede ned i jorden og svarede: “Det vil vi overveje.”

Senere på Gulerodskroen ved Stenskoven sagde Bo Leth-Espensen, at han ville skrive et brev til godset, der opsummerede vor aftale på skrift.

Et sådant brev blev sendt fra DN i juli 1994, men aldrig besvaret af Gisselfeld, der i øvrigt aldrig nogensinde meldte tilbage efter vort møde.

Og som om dét ikke var nok, udførte Gisselfeld i vinteren 1994/95 en ret omfattende fældning af gammel, bevaringsværdig elleskov i Porsmose – blandt andet i ellesumpen i Bøgeholm, netop her hvor DN/Bo Leth-Espensen m.fl. på mødet d.9/5-94 havde appelleret til at man ikke fældede!

På bemeldte møde var Risom hele tiden ekstremt negativ og uforskammet overfor mig. Da vi indledningsvis mødtes på godskontoret sagde han til min 16-sider lange videnskabelige artikel i Naturens Verden (august 1993) om naturskovsværdierne i Porsmose og mine bemærkninger i øvrigt: “Ja, det er jo meget lettere at administrere andres jord end sit eget!” Som du selv, kunne man med rimelighed have svaret til Risoms fornærmende bemærkning, men jeg valgte at være diplomatisk, hvilket dog viste sig spildt på Risom.

Ude i Porsmose fortsatte Risoms negative opførsel overfor mig som han på alle måder forsøgte at mistænkeliggøre. Da vi alle fire stod i et af de renafdrevne områder tog jeg et billede af selskabet, hvilket fik en stiktosset Risom til at råbe: “STOP!, du skal fa’me ikke ta’ billeder af mig til dit arkiv!” Jeg svarede: “Jeg anede ikke at du havde det sådan, men i øvrigt er det for sent, billedet er allerede taget.

Efter gåturen i birkenaturskoven i Porsmose hviskede Bo Leth-Espensen mig i øret, at han var sikker på at der havde været diskussion om granplantningsprojektet i skoven, men en veg Ørnslund ikke havde kunnet sætte sit nej igennem overfor Risom, der på turen igen og igen bemærkede at der ikke var gjort noget forkert fra deres/Gisselfelds side. Renafdriften forsvarede han – Gud bedre mig – med at der næsten ikke var flere træer tilbage. Vi kiggede alle på de mange, opragende, store birkestubbe i det fældede stykke! Risom bakkede sit kiksede argument op med at der kun var skovet 36 m3 brænde. Bo Leth-Espensen sagde senere til mig: “Da vi stod i det fældede stykke rødmede Risom sgu!”.

Da vi sluttede ved elleskoven ved det endnu 60 procent oversvømmede område P.11 kom Risom for Gud ved hvilken gang ind på min færdsel udenfor stierne. Hans opførsel var helt ude af proportioner. Denne gang lod jeg min vrede få nogen luft. Jeg bemærkede med hævet stemme, at jeg ikke ønskede at blive irettesat af ham og at han bare kunne anmelde mig til politiet hvis han så mig overtræde loven. Jeg vedgik, at jeg nogle gange havde trådt ved siden af stierne, men at det var en svær balance og at jeg altid havde taget hensyn til naturen og var den første til at støtte en mere restriktiv færdsel i området (gældende også for ejere og lejere). Herefter kogte Risom helt over og påstod – usandt – at jeg skulle have fået et polititilhold pga. ulovlig færdsel i Porsmosen. Ordret sagde Risom: “Du er jo kendt herude, Jesper Petersen, der har været problemer med dig før, i 1984 fik du et polititilhold pga. din færdsel (m.m.)”.

Jesper Petersen, maj 1994