GØDSTRUP SØ FOTO-GALLERI



 
16. maj 2010. Et af Gødstrupsøens eneste fuglepar med overlevende unger bygger deres rede højere for at kompensere for de stigende vande pga. kraftig regn midt i maj
 
14. maj 2010 var vandstanden i Gødstrupsøens afvandingskanal endnu normal, men dagen efter faldt der 25 mm regn, hvorefter vandstanden steg. Cirka 20 cm. var den steget den 16. maj hvor billedet nedenunder er taget.
 
 Det skulle blive værre endnu. 7. juni faldt der 35 mm, hvorefter vandstanden steg yderligere mindst 20 cm.

 

 
 7. juni 2010. For to år i træk er hundredevis af fuglereder og endnu flere fugleunger druknet på grund af er forkert udformet sø-projekt fra starten styret af økonomiske interesser og politisk magt, fremfor naturen.
 
27. november 2009. Dagen før løb vandet i Gødstrupsøens hovedafløb, på grund af høj vandstand i Susåen, den forkerte vej ind i Gødstrup Sø. Det var 2. gang dét skete i 2009. Første gang, 12. juni og nogle dage frem, havde det katastrofale konsekvenser for stort set alle søens ynglefugle. (Foto: Bo Tureby)
 
11. juni 2009: Stilhed før stormen. Fredag den 12. juni rammes Gødstup Sø af et kraftigt regnvejr, der på mindre end et døgn smider cirka 100 millimeter regn og får vandstanden i Gødstrup Sø til at stige med omkring ½ meter og oversvømme og drukne store mængder af vandfuglereder med æg.
 
14. juni 2009: Gødstrup Sø med forhøjet vandstand og oversvømmet bredzone 2 dage efter det kraftige regnvejr, der trak op over landet fra SW med kraftig blæst foran, endnu et stort problem for Gødstrupsøen fugleyngel.
 
Den voldsomste algevækst nogensinde sås i Gødstrup Sø i foråret 2009. Eutrofieringsproblemer som følge af VMP II-projektet advarede Naturrådet om inden etableringen af det problematiske VMP I-projekt i slutningen af 2003. Billedet er fra 24. april 2009 og viser nordvesthjørnet af delområdet P11, op til PM-centralvejen.
 Billedet ovenfor (samt de to nedenfor) viser den tørlagte Gødstrup Sø 21. september 2003 to måneder før området blev omdannet til et dybt problematisk VMP II-projekt. Bemærk de mange småskove og brede levende hegn, der vokser i Gødstrupsøens tørlagte søbassin. Desværre valgte VMP II-projektmagerne i november 2003 at fælde og afbrænde alle disse træer – plus 9 hektar uerstattelig gammel naturskov, der voksede nordøst for søen – fordi det, som Storstrøms Amts projektleder udtrykte det, “ser bedre ud på den måde”. Med andre ord: Når skatteborgerne uden grund bliver franarret over 3 millioner kroner, så fokuserer politikerne selvfølgelig mere på hvordan det ser ud, frem for hvordan det virker for nogle fugle, som vælgerne i 99 ud af 100 tilfælde end ikke kender navnene på.

Fældningen af al Gødstrupsøbassinets skov havde to katastrofale birvirkninger, midt i “gevinsten” ved at få skabt een stor, ren søflade; 1,5 km lang og ½ km på det bredeste sted: Ynglefuglene mistede de bedst tænkelige redebygningssteder. Og den før hen vindbeskyttede sø var med ét blotlagt for vind. Blandt andet fra den værst tænkelige vindretning; sydvest, hvorfra det oftest blæser her i landet. Selv ved middelmådige vindstyrker fra sydvest skabes store bølger, der ruller på langs af søen, hvor de vokser sig større og større og oversvømmer de sårbare fuglereder i bredzonen samt i vandpileurt længere ude. Til yderligere understregning af projektmagernes komplette mangel på hensyntagen til Gødstrupsøens særligt bevaringsværdige – og på papiret særligt beskyttede – ynglefugle, besluttede Storstrøms Amt, med støtte fra både DN og DOF, at skabe en vandstandvariation på ½ meter, bl.a. ensbetydende med at bredzonen visse steder flytter sig 150 meter samt mere oversvømmelse og det modsatte!

For de sjældne og i flere tilfælde EU-beskyttede ynglefuglearter er det svært at forestille sig et større – og dyrere – flop. Imidlertid loyalt fortiet af alle involverede; ejere, myndigheder og etablerede grønneforeninger som DN og DOF.

 
På dette foto fra forsiden af DNs fredningsforslag for Gødstrup Sø ses det tydeligt hvor mange rede- og vindbeskyttende træer som VMP II-projektmagerne valgte at fælde og brænde af med fatale følger for Gødstrupsøens hårdt prøvede ynglefugle.
 
2. marts 2007
 
5. maj 1979
 
Tidlig forår 2005
 scan0050.jpg (764×630)
En håndfuld personer med væsentlig indflydelse på det i mange tilfælde svage, eller direkte naturødelæggende, “naturbeskyttelsesarbejde”, der er foregået i Holmegaard Mose-området siden årtusindskiftet.

Her fotograferet ved fredningsmødet for Gødstrup Sø den 4. september 2002.

Fra venstre er det Rune Larsen fra Naturfredningsforeningens (DNs) nye Mosegruppes, Paul Debois, Storstrøms amts Natur og Plankontor, Børge Jensen, projektansvarlig for Storstrøms amts VMP II-projekt, Thorbjørn Stoltze, DNs nye Mosegruppe samt  Bo Håkansson, DNs hovedkontor i København. Næsten gemt i baggrunden anes tidligere pumpelaugsformand, Frede Kristiansen.

 
I 2008 eller 2009 opsatte Skov- og Naturstyrelsen Storstrøm i samarbejde med Gisselfeld minkfælder ved Gødstrupsøen i et forkølet forsøg på at beskytte de ynglende vandfugle, der imidlertid mister deres yngel som følge af et forkert udformet VMP II-projekt!

Eksempelvis blev der gjort et stort nummer ud af at opsætte minkfælden, der ses på fotoet ovenfor i afvandingskanalen, der løber under Porsmose-centralvejen. Foto fra 24. april 2009. I maj var fælden, og den kunstfærdige flydeø den var placeret på, fjernet.

 
Gammelt foto fra den største birkeskov i Gødstrupsøens delområde D (25. juli 1979). Bemærk de hvidvaskede birkestammer, der markerer hvor højt vandstanden stod få uger tidliger.

Skoven her blev desværre fældet og brændt af i november 2003, hvorved livsvilkårene for Gødstrupsøens ynglefugle blev drastisk forringet. Een blandt mange fejldispositioner i en forelløbigt over 30 år lang saga fuld af skjulte dagsordener, værdikonflikter, studehandler m.m. – et lærerigt eksempler på vor kulturs skizofrene forhold til naturen og sigselv.

Skydetelt         Skovmassakre igang, julen 2003

 

Een blandt mange grumme dyreskæbner         Farvel til sjælden skov

 

Nepenthes-appel         DOF-opfordring til at beskytte naturskov

 

DK på skov-ødelæggernes verdenskort         Sno, Natrix natrix, ved Gødstrup Sø. 5. juni 02

 

 Fredningsmøde 2002  Politi og vildtkonsulent ved sø 2003
To personer med et særligt ansvar for årtiers lovbrud og naturødelæggelser: Giselfelds godsforvalter Jens Risom (t.v.), og Holmegårds ejer, Christian Danneskiold Lassen (t.h.), der i flere år også har haft titel af midlertidig overdirektør på Gisselfeld. Landbetjent Jørgen Petersen og Storstrøms amts vildforvaltningskonsulent på besøg i Gødstrup Sø i sommeren 2002 under lodsejernes næstesidste – ulovlige – tømning af den store sø med døden til følge for flere tusind fugleunger.
Dødsdømt fugleyngel 2003         Porsmosens omsmeltede guldhorn

Naturskovsidyl, maj 1986. Hovedparten destrueret i 2003Fra idyl til ødelæggelse. Ovenfor ses den gamle naturskov i Pormosen i foråret 1986. Og nedenunder det sammen landskab 19. marts 2009. Det meste af den biologisk engang så unikke skov blev i vinteren 2003/04 ødelagt, oven i købet som led i såkaldt naturgenopretning. Et bekymrende eksempel på at tidens politisk korrekte miljøbeskyttelsestiltag uden de store problemer kan underlægges “business as usual”-konceptet, og slippe afsted med at ødelægge selv den aller mest bevaringsværdige natur.

 
Noget af Danmarks mest bevaringsværdige skov på lit de parade i december 2003. Fældet udelukkende for at fremprovokere 500.000 ekstra kroner til Gisselfeld Kloster for at sige ja til Storstrøms amts ugennemtænkte VMP II-projekt, som skatteborgerne må erlægge i alt over 3 millioner kr. for.

Skovens biologisk uhyre værdifulde, men forstligt værdiløse træstammer kom til at ligge her langs Porsmosevejen i mange år. De sidste blev først kørt bort i sommeren 2008.

 
Kronerne fra den fældende naturskov i Porsmose blev lagt på lit de parade i adskillige rækker i engpartiet P.13 vest for de 10 hektar fældet – og 5 hektar tilbageværende –  skov i december 2003
 Fredningsmøde 1994
”Stop, du skal fa’me ikke ta’ billeder af mig til dit arkiv!”, lød det fra en aggressiv og usamarbejdsvillig Jens Risom få sekunder efter dette foto blev taget på Naturfredningsforeningens og Gisselfelds uformelle fredningsmøde den 9. maj 1994 i den nu ødelagte gamle naturskov i Porsmose.
 BUS 1957

Klik på billedet ovenfor og se lektor K M List’s sjældne filmoptagelse fra den nu ødelagte naturskov i Porsmose

 

Den ene vinge af Gødstrup Sø’s første flyvefærdige sorthalsede lappedykker-unge i 1994

 

 Gødstrupsøens ynglefugle går fortsat til grunde, også efter søen i december 2003 blev permanent via et såkaldt VMP II-projekt.

2007 var en særligt katastrofal 4. ynglesæson for Gødstrup Sø’s ynglefugle.

Problemet er blandt andet, at det mange millioner kroner dyre VMP II-projektet har ændret den cirka 50 hektar store sø, så vandstanden nu svinger med op til ¾ meter, ligesom den lavvandede sø’s bredzone flytter sig meget.

De store vandstands-svingninger ses på billederne her af Gødstrupsøens afvandingskanal i Porsmose og forbindelse til Susåen fra hhv. tidligt forår (2005 – nederst) og sent forår (18. maj 2007 – øverst).

 
Kortet anskueliggør det alvorlige problem som VMP II-projektet har skabt for Gødstrupsøens ynglefugle, forårsaget af projektmagernes fejlbeslutning om at grave en forbindelse mellem søen, Porsmosen og Susåen. Siden VMP II-pojektets realisering i slutningen af 2003 er mange års meningsløse ødelæggelse af søens fugleyngel, som følge af stærkt varierende vandstand, på tragikomisk vis fortsat – men nu med “naturgenopretning” som overskrift!

Kortet viser den lavvandede sø’s meget varierende udbredelse ved forskellig vandstand.

Selv om massakrerne på vandfuglenes yngel således på helt uacceptabel vis vis er fortsat, er Gødstrupsøen som VMP II-projekt dog blevet et stort aktiv for ikke ynglende fugle, selvom jagt forhindrer fuglene i at udnytte området optimalt.

Bemærk, at den nordlige søarm i Porsmosedelområdet, P11, og vandstandsvariationerne her ikke er med på kortet ovenfor.

Blisgæs ved Gødstrup Sø

 

 
Naturen flytter hegnpæle. Gødstrup Sø efter endnu en søtømning og fuglemassakre sommeren 1979
 
Det ældste foto af Gødstrup Sø, fra marts 1978; den nedbørrigeste marts, der er registreret siden 1874, hvor DMI påbegyndte systematisk indsamling af oplysninger om det danske vejr.

 

 
Alle træerne her på billedet (og mange flere til) blev i efteråret 2003 fældet og brændt af midt i Gødstrupsøbassinet. Fammerne var lige så store som parcelhuse, rapporterede DR Regionalen i en direkte radioreportage.

Dermed havde VMP II-projektmagerne fuldbragt endnu en katastrofe for naturen: Med træerne forsvandt nemlig ynglefuglenes aller bedste redeskjul samt et naturligt værn mod høj bølgegang i søen.

For VMP II-projektmagerne, der smed flere millioner skattekroner ud af vinduet, var det vigtigere at den nye Gødstrupsø fremstod som een stor sø, så skatteborgerne og politikere nemt kunne se at man virkelig havde fået en masse (vand) for de mange millioner. At træfældningerne betød at ynglefuglemassakrerne fortsatte på en ny måde betød mindre i den Ebberød Bank-virkelighed, der i Gud ved hvor mange år har sat dagsordenen i Gødstrup Sø.

 
Dette høje og brede, 250 meter lange, levende hegn mellem Gødstrupsøens delområde B og C blev også fældet og brændt af VMP II-projektmagerne sidste på året i 2003. Sammen med en cirka 1 hektar stor pile- og birkeskov midt i søen (en del af denne skov ses på fotoet ovenfor og nedenfor hhv. mod sydvest og nordøst) var bevoksning på billedet her en meget vigtig bølgebryder, hvis fravær siden 2003 har betydet at hundredevis af vandfuglereder er blevet ødelagt af høj bølgegang.
 
Den cirka 1 hektar store pile- og birkeskov midt i Gødstrupsøens delo. D. Her set mod sydøst, ind over et næsten tørlagt delo. C.
 
Fredningsmødedeltagere 4. september 2002 bevæger sig i en lang slange igennem Gødstrupsøens delområde C, der også ses på billedet overfor, men der uden mennesker. Bemærk skoven i baggrunden, der blev ryddet og afbrændt i november 2003.