Ulvejæger mistænkt for ny lovovertrædelse politianmeldt

25. oktober 2018: Den 66-årige jæger, der for en måned siden blev idømt 40 dages betinget fængsel for 16. april at skyde en ulv ved Ulfborg, bliver nu politianmeldt for endnu en mulig jagtlovsovertrædelse.

Den nye sag drejer sig om såkaldte skydetårne, opstillet ulovligt lige ved det sted, hvor Danmarks første kendte ulvedrab i nyere tid fandt sted.

Holmegaard Mose Komiteen (HMK) står bag den nye politianmeldelse.

I foråret anmeldte naturorganisationen ejere og jagtlejere i Sjællands største mose, hvor op mod 200 skydetårne og skydestiger er opstillet, deraf mange i strid med loven.

I lighed med mindst to skydetårne, der kunne ses på billeder bragt i pressen efter ulvedrabet midt i april.

Talsmand Jesper Petersen fra HMK siger:

”20. september afviste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at vor anmelde fra 15. maj vedr. Holmegaard Mose-områdets mange skydetårne og vi har nu i en klage yderligere dokumenteret hvordan skydetårne i moseområdet er opstillet i strid med loven. Samtidig har vi anmeldt de ligeledes ulovligt opstillede skydetårne lige ved siden af det sted ved Ulfborg, hvor en ulv ulovligt blev skudt i april, for at se om Midt- og Vestjyllands Politi læser loven ligesom os, eller som deres kolleger her i Sydsjælland.”

Jesper Petersen tilføjer:

”Hvem der er ansvarlig for de mindst to ulovlige skydetårne, der kan ses på et af de fotos som bl.a. DR bragte under omtalen af sagen i foråret kan vi ikke sige. Om det er den dømte 66-årige, der i medierne er omtalt som jagtlejer, eller jordejeren.”

Ulovligt opstillede skydetårne anvendt især til bukkejagt fra 16. maj og to måneder frem er et udbredt problem mange steder. Derfor udsendte Naturstyrelsen sidste efterår en orientering om reglerne for opstilling af sådanne konstruktioner i naturen og det åbne land. Bl.a. må skydetårne og –stiger ikke virke skæmmende, men skal opstilles skjult af træer.

Naturstyrelsens gennemgang af reglerne kan læses via link her: https://mst.dk/friluftsliv/jagt/om-at-gaa-paa-jagt/skydetaarne-og-skydestiger/

Se oprindelig anmeldelse og genanmeldelse.

Læs politiets afvisning af 19. september af anmeldelse af 15. maj


Gode råd for døve ører

11. OKTOBER 2018:  Klimaforandringerne nødvendiggør en radikal ændring af vandløbsforvaltningen. Lad først og fremmest de største vandløb udvikle sig naturligt. Lad åer, ådale og moser få lov til at genopstå som naturlige bufferzoner og svampe i landskabet, der kan opsuge store mængder vand og afgive det langsomt i tørre perioder.”

Sådan lød en del af Holmegaard Mose Komiteens (HMK) skriftlige anbefaling i maj under arbejdet i Faxe Naturråd med det såkaldte Grønne Danmarkskort. Anbefalingen skulle vise sig helt profetisk ovenpå sommerens rekordtørke og det medfølgende giganttab i landbruget på over 6.000 millioner kr.

Men gode råd – især indenfor naturforvaltning – har desværre længe været ”spildte Guds ord på Balle-Lars”, alias vor moderne industrikultur.

HMKs – og andre naturorganisationers – gode input i Faxe Naturråd fra februar og frem til juli i år får næppe den opmærksomhed de fortjener.

Århundreders tørke burde ellers få ikke mindst industrilandbruget til at vågne op. Men i stedet for at ophøre med at kunstgøde, giftsprøjte og udpine markjorderne og deres vitale mikrobiologiske liv, så taler et stokdøvt landbrugserhverv i stedet om at finde afgrøder, der bedre kan modstå vejrekstremer såsom tørke!

I samme perspektivløse ånd blev den næststørste å i Sjællands største mose, Jydebækken, ulovligt uddybet i maj. Og i  slutningen af september blev sommerens fremvoksede vandplanter og dele af åbunden i Sjællands største å, Susåen, traditionen tro opgravet.

Til glæde for det miljøskadelige industrilandbrug. Og til skade for næsten alt andet.

Læs HMKs anbefaling til et fremtidigt Grønt Danmarkskort her: Follow the water, NOT the money

Og HMKs klage over den ulovlige uddybning af Jydebækken her: Anmeldelse af ulovlig uddybning af Jydebæk syltet af Næstved Kommune i fire måneder


Ministerium ønsker fuglebeskyttelse i Sjællands største mose yderligere amputeret

Tusindvis af sang- og pibesvaner og endnu flere gæs af syv forskellige arter har i flere årtier fourageret på de jorder Broksø gods ønsker affredet, støttet af Miljø- og fødevareministeriet. I de senere år har Broksø gods ivrigt bekæmpet svaner og gæs her, i lodret strid med EUs fuglebeskyttelsesregler (Foto: HMK).

20. SEPTEMBER 2018: En af ex-miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens sidste gerninger var et forslag om at ophæve de internationale fuglebeskyttelsesregler i ca. 5 procent af Sjællands største mose-område.

Broksø gods, der har de bedst tænkelige forbindelser til regeringen, har længe ønsket at få fjernet de 35 år gamle fuglebeskyttelsesregler i ca. 100 hektar af godsets jorder.

Ved årsskiftet præsenterede Esben Lunde Larsen sin plan om affredning af i alt 280 km2 af Danmarks EU-fuglebeskyttelsesområder, svarende til 10 procent af det samlede areal. Ministeren betegnede polemisk det store areal – en tredjedel større end Møn – ”kartoffelmarker”, uden værdi for fuglelivet.

De ca. 100 hektar, der nu risikerer at blive affredet i Holmegaard Mose-området, har aldrig været kartoffelmarker, men er dog dyrkede marker, som imidlertid har stor betydning for fuglelivet i det ca. 20 km2 store sydsjællandske naturområde.

Læs hele historien her.


Verdens største terne sætter besøgsrekord i Sydøstsjælland

11. september 2018: Verdens største terne har de seneste to måneder gæstet Sydøstsjælland i større antal end hidtil.

Den imponerende rovterne, der er lige så stor som en sølvmåge,  er bl.a. set i søhøjlandet sydøst for Haslev, i Gødstrup Sø samt på Præstø Fed.

Læs hele historien her.


Forsvaret: Lavtflyvning i fugleområde var helt efter bogen

23. august 2018: For en uge siden fløj en militærhelikopter tværs igennem EU-fuglebeskyttelses- og Natura 2000-området lige sydøst for Haslev i under 100 meters højde til stor gene for fuglelivet.

”Det er absurd og i strid med Statens forpligtigelser til at tage særligt hensyn til fuglelivet og naturen i Natura 2000-områderne, at Flyvevåbnets helikoptere skal træne i så lav højde”, lød det i 2014 fra Dansk Ornitologisk Forening om militærets træning i lav højde over et andet fuglebeskyttelsesområde.

Læs hele historien her


Hovedløs naturforvaltning

Der var engang en skarvsoveplads – og en naturskov.

27. JUNI 2018: 

Den voldsomme bortskræmning af alle skarverne i Holmegaard Mose i efteråret var helt unødvendig.

Dét indrømmer Næstved Kommune nu i en skrivelse til Holmegaard Mose Komiteen.

I april bad komiteen om svar på en række spørgsmål vedrørende den hovedløse og forstyrrende skarvbekæmpelse.

Næstved Kommune begyndte i efteråret med skræmmeskud at bortjage godt og vel 500 skarver, som i en årrække fløj ind fra Karrebæk Fjord for at overnatte i mellem to tørvegrave lige nord for glasværet. Et smukt og historisk autentisk naturbillede.

Skarvernes skoveplads i øvrigt i mange år anvendt som losseplads for Fensmark by og fyldområde for glasværket.

Baggrunden for at kommunen har ændret holdning til sin egen bortskræmnings-kampagne er, at skarvernes sovetræer – samt flere tusind andre – blev fældet i vinter som en del af arbejdet med at forsøge at genoprette Holmegaardmosens højmose, der blev drænet og omdannet til tørv i 1800- og 1900-tallet.

”Det er Naturstyrelsen, som er ansvarlig for fældningen af træerne som et led i deres LIFE-projekt, og ikke Næstved Kommune. Hvis vi havde vidst, at træerne skulle fældes et halvt år efter bortskræmningen, havde vi ikke gjort det”, hedder det Næstved Kommunes redegørelse.

Læs hele historien her.


Gisselfeld gods oversprøjter naturtalsmand med gift

Pressemeddelelse, 19. juni 2018:

”En afskyelig handling”, ”afstumpet”, ”modbydeligt”.
Sådan lyder nogle af reaktionerne på en Gisselfeldstraktorførers forsøg på at køre
talsmanden for Holmegaard Mose Komiteen ned med en sprøjtevogn.
En større giftoversprøjtning slap han dog ikke for. Og efterfølgende kvalme,
hovedpine og smerter i lungerne.
”Jeg gik selvfølgelig i bad med det samme og skiftede tøj. Men blev ved med at lugte
af gift i lang tid bagefter, fordi jeg havde indåndet det”, fortæller Jesper Petersen.
Efterfølgende konsulterede han sin egen læge, der henviste til giftlinjen på
Bispebjerg Hospital. Hvor man havde man brug for at kende den type af gift der var
tale om. Hvilket godset Gisselfeld Kloster imidlertid ikke ville oplyse.
Føreren af sprøjtevognen afbrød forbindelsen, da Jesper Petersen ringede ham op.
Også godsforvalter Jens Risom afviste efterfølgende at oplyse hvad slags gift der var
tale om.

Læs hele historien her.


Bukkejagt fra ulovlige skydetårne

Ulovlige skydetårne er et udbredt problem. Nu politianmeldes et stort antal skydetårne i Sjællands største mose.

15. MAJ 2018: I morgen går bukkejagten ind.

Ud over at svækker rådyrbestanden ved systematisk at bortskyde de stærkeste hanner, forstyrrer naturen, hvor den har aller mest brug for fred, samt forårsager livsfarlige trafikuheld pga. skræmte hjorte, så foregår jagten ofte på et ulovligt grundlag.

For de skydetårne jægerne sidder på lur i, er i mange tilfælde opstillet i strid med loven.

I Sjællands største mose, der har et af landets hårdeste jagttryk, har jægere og jagtudlejere opsat ca.200 skydetårne og skydestiger, deraf adskillige ulovligt.


Må ikke virke skæmmende

Ved opstilling af et skydetårn skal du placere det i en skov på mindst 0,5 hektar (5.000 m2). Placeringen skal være enten i en bevoksning eller i et indre eller ydre skovbryn, og konstruktionen må ikke virke skæmmende i landskabet. Et levende hegn eller læhegn er ikke skov, så et skydetårn må altså ikke placeres i det åbne land. (Tekst og illustration fra Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.)

Læs hele historien her.